3. søndag efter påske – 1. tekstrække

Til og med Pinsedag er samtlige evangelietekster hentet fra de såkaldte afskedstaler i Joh 14-16.

Det handler om at vi skal sørge en kort tid for derefter at møde Jesus igen. Vi skal sørge, men vores sorg skal vendes til glæde. Præcis som i julesalmen: ”Julen har englelyd”, hvor der i ét af versene står: ”Sorg er til glæde vendt, klagen endt”.

Disciplene var kede af det, fordi deres herre og mester ville blive taget fra dem. Jesus havde forudsagt det mange gange og på mange måder, men det var, som om det var umådelig svært for dem at forstå det. Og man kan vel ikke bebrejde dem. Men endnu engang forbereder Jesus dem på sin død samtidig med, at han gør opmærksom på, at han skal se dem igen. For døden er netop ikke det sidste, det er begyndelsen til det nye liv.

Jesus bruger et godt eksempel med en mor, der skal føde. Vi ved, at det koster stor smerte, men når barnet er født, så glemmes smerten hurtigt, fordi vi i stedet glæder os over et nyfødt menneskebarn.

Sådan var det med Kristi død på korset. Det var en smerte for ham og for os, men den varede kun en kort tid. For han overvandt død og grav. Og nu sender han Talsmanden. Som kristen menighed skal vi ikke se på Jesu død som to skridt frem og et tilbage, men netop som en nødvendighed for at frelsen kan opfyldes, og vi kan leve i det kristne håb.

Denne søndag kaldes også ”Jubilate”. En glædelig dag. I virkeligheden er hver søndag en glædelig påskedag, hvor vi mindes Jesu Kristi opstandelse, for uden den var vores tro jo tom og indholdsløs, som Paulus skriver så glimrende i 1 Kor 15.

Og ikke blot Påskedag, men alle søndage efter påske har jeg altid ”Krist stod op af døde” med – ikke for at gentage mig selv, men for at gøre opmærksom på dette forunderlige, at Kristus opstod, og derfor skal vi også opstå. Den kristne opstandelse er grundlaget, fundamentet, under den kristne glæde.

Så nok skal disciplene og vi savne Jesus, fordi han ikke længere går her på jorden, og så gør han det jo dog alligevel, for han er jo usynligt til stede og gør sin gerning i blandt os.

Jeg vil ikke kommentere salmevalget – blot strø dem ud med nænsom hånd og foreslå følgende numre:

Forslag til salmevalg
Nr. 224 – Stat op, min sjæl, i morgengry.
Nr. 218 – Krist stod op af døde.
Nr. 206 – Vor frelser, du, som døde.
Nr. 540 – En liden stund i rosens lund.
Nr. 217 – Min Jesus, lad mit hjerte få.