3. søndag efter påske – 2. tekstrække

Prædikentanker:

Et vilkår for et kristenmenneske er at være på vej. Ikke med hvem som helst eller med hvad som helst, men netop med Jesus – Mine får hører min røst og de følger mig. At gå ad hans vej, at følge hans spor, er at høre og følge hans ord.

Nu kan man sige, at normalt er målrettethed noget fremadrettet. Og det er det også kristeligt set – jf. de himmelske boliger, men et kristenmenneske er fremadrettet ved at være tilbageskuende – optaget af, fyldt med Kristi ord.

Hebreerbrevets billede af en bevægelse frem, idet man ser tilbage, er en stærk understregning af det samme. Man kan evt. bruge billedet af robåden. Man bevæger sig fremad med ryggen til målet. – Lad os ile fremad i det kapløb, vi har foran os, mens vi retter vort blik (tilbage) mod troens banebryder og fuldender

Læsningen fra alteret kan måske bruges i et forsøg på at sige noget om, hvor svært det kan være at være undervejs mod de himmelske boliger. Selv en Moses kunne miste modet. På samme måde med dem, der var tæt på Jesus – kender vi vejen, spurgte de, og var store spørgsmålstegn. Tvivl, miste orienteringen, føle ensomhed er almindelige erfaringer undervejs. Medicinen er: Tro på Jesus. Tro på Gud.

Hvilken herlig og klar hjælp til troens menneske: Tro på Jesus, Tro på Gud.

Forholdet til den ene er afhængig af forholdet til den anden. Derfor er der stor hjælp til os i alle ”jeg – er” – ordene i Johannes evangeliet

Vi skal hverken finde veje frem i tilværelsen ved at lytte til naturens stemme, til indre stemmer, til flertallets stemme. Nej, vi skal holde os til Jesus, så holder vi os til Gud. Vi skal kende Jesus, så kender vi Gud. Vi skal have liv i ham, så har vi det evige liv fra Gud.

Pejlemærkerne på vejen frem er Jesu ord – Han er det, der skal til – Til himlen er der kun én vej: Jesus. Tror I Jesus, så holder I kursen, så holder I linien. Så tror I sandheden. Der er ingen grund til nærmere beskrivelser af rutens sving og kurver. Kender man Jesus, så er man fuldt rustet.

Da en gammel kvinde sagde: Jeg tror, der er en stol til mig i himlen. Så var det ikke fordi hun troede stort om sig selv, men fordi hun troede stort om Jesus.

Hun havde fanget Jesu tale om den himmelske bolig. Det er et hjem. Det er et trygt sted. Her er der plads – også til mig. Hvorfor. Fordi Jesus er til at stole på – Han er troens banebryder og fuldender – Han er både målet og vejen.