3. søndag efter trinitatis – 1. tekstrække

Det er vigtigt at holde sig klart, at det også er i dette kapitel, vi umiddelbart efter har den fantastiske fortælling om den fortabte søn. Derfor udgør kap. 15 en helhed, og temaet er Guds opsøgende og frelsende kærlighed til mennesker.

Lignelserne i dagens evangelium er to sammenhængende fortællinger.

Vi møder det herlige sted i den gammeltestamentlige læsning fra Esajas 57,15 om afstanden mellem himmel og jord, der ikke er så stor endda. Gud ser ned til os, de evige arme når helt herned.

Prædikenansats

Når vi som præster og forkyndere sidder og skal i gang med prædikenen, må spørgsmålet altid være: Hvordan skal jeg få denne ”gamle” tekst til at sige noget til moderne danskere i år 2003?

I dagens evangelium er det helt oplagt at begynde med at fortælle om én eller anden situation, hvor vi mistede noget, vi var glade for, et ur, en pung el. hvad det nu kan være, i hvert fald den vinkel på det, at det er forfærdeligt at miste noget, man er glad for.

Vi har også alle sammen prøvet at lede efter noget, vi har bedt om Guds hjælp, og pludselig fandt vi det, og så blev vi så lykkelige.

Men det er også vigtigt at slå på, at hverken hyrden eller kvinden giver op så let. De bliver ved med at lede, indtil de finder det, de leder efter. Det er kærligheden, der driver dem. Kærligheden er stærk, Guds skaberværk er storslået, så storslået, at Gud vil frelse det. Jesus er den gode hyrde (for nu at bruge et Johannes-billede), og han ønsker at redde det får, der er gået tabt. Det var derfor, han gik i døden for os. Jesus søger os i ordet og nadveren, og her skænker han os sig selv, og han renser os fra al synd og uretfærdighed.

Det er ikke ret tit, vi finder en 500-kr. seddel på gaden. Skulle det være tilfældet, kan den jo stadig bruges, også selvom den i virkeligheden tilhørte en anden. Det kan den, fordi den har sit vandmærke og sine underskrifter. Det er det, Jesus i dag vil vise med disse lignelser.

Vi kan alle tænke på Jonas, der blev så vred og ville flygte fra Gud. Det lykkedes ikke, og det vil aldrig lykkes for noget menneske. Gud ser alt og kender alt om os, og det er vores store tryghed.

Gud kender også vor synd, men det betyder ikke, at han forkaster os. Nej, vi er alle værdifulde i hans øjne (nævn evt. Esajas 43,1ff).

Vi er alle fortabte og henviste til Guds nåde.

Man kunne også forsøge en anden indgangsvinkel og spørge, hvorfor det lige skal hedde ”toldere og syndere”? Det har jo den naturlige forklaring, at toldere var tjenestemænd for den forhadte romerske besættelsesmagt. De opkrævede told, skat og andre afgifter og var en rig overklasse. Og så kunne man spørge, hvorfor mange af dem holdt sig til Jesus? Svaret er klart: Jesus er anderledes! Hvis andre mennesker kan møde noget af Jesu kærlighed gennem os, vil de også gennem os søge efter Jesu kærlighed, og derfor skal vi som mennesker vare os for at lægge mennesker for had og vise dem foragt.

Jesus forsvarede ikke toldere og syndere. Men han behandlede alle mennesker lige, for sagt på en anden måde: hvem hører ikke hjemme under betegnelsen ”toldere og syndere”. Den titel passer perfekt på os alle! Den, som ikke ser sin egen synd, kommer let til at fordømme andre. Hvis vi derimod ser os selv som syndere, vil vi få mere end rigeligt at gøre med først at feje for egen dør.

Salmevalg

nr. 750 – Nu titte til hinanden (jeg holder meget af Ingemann).

nr. 639 – Når i den største nød vi stå

nr. 511 – Jesus, han er syndres ven

——–

nr. 598 – O, Gud, du ved og kender

nr. 681 – Dig vil jeg elske, du min styrke