3. søndag i fasten – 1. tekstrække

Et fælles tema for dagens tekster er: Kampen mod mørkets magter. Et tema, der viser, hvor tæt fastetidens søndage indholdsmæssigt ligger hverandre. Baggrunden for tekstvalget er den oldkirkelige dåbspraksis. Fastetiden var en forberedelsestid for dåbskandidaterne. Natten mellem påskelørdag og påskesøndag fandt den dåb sted, som hele fastetiden stilede imod.
At blive døbt var – og er – at dø, begraves og opstå sammen med Kristus. Her – anden og tredje søndag i fasten – understreges “det gamle menneskes” død og begravelse. Det onde skal uddrives og “det nye menneske” opstå. Således hørte eksorcisme også med til dåbsforberedelsen. For dåbskandidaterne var Ef. 5 en understregning af, hvad det handler om: Engang var I mørke, men nu er I lys i Herren … tag ikke del i mørkets frugtesløse gerninger (v. 8 og v. 11).

Mellem tekst og prædiken
Luk. 11,14-28 er en lang tekst at forholde sig til. Pointe og overblik er ikke det, man umiddelbart sidder tilbage med første gang man læser teksten – eller hører den læst op fra prædikestolen. Teksten kan inddeles i fire punkter:

1. (v. 14-16) En heftig diskussion om Jesu magt og myndighed opstår hos folkeskaren. Anledningen er en dæmonuddrivelse. Dæmonbesættelsen gav sig udslag i, at det besatte menneske var stum. Nu er han/hun “helbredt”. Nu kan han/hun tale. Nogle mener, at det er ved Djævelens hjælp – Beelzebul – at Jesus henter magt og myndighed.

2. (v. 17-23) Jesus tilbageviser den skarpe anklage ved at pege på argumentets manglende logik. Dernæst stiller han et modspørgsmål til de anklagende tilhørere, nemlig hvor de i samtiden anerkendte jødiske dæmonuddrivere får deres magt og myndighed fra. Underforstået, står de også i ledtog med Beelzebul? Nej, den eneste holdbare forklaring er, at Guds rige i Jesus er kommet nær. Det er uddrivelsen af den stumme dæmon et tegn på.

3. (v.24-26) Dernæst knytter Jesus en advarsel til sine befriende handlinger. Han er ikke blot kommet for at drive det onde ud af mennesket, men også for at fylde det med noget andet. Det er en advarsel om ikke at sætte den vundne frihed i Kristus over styr. Som menneske befinder vi os aldrig på neutral zone.

4. (v. 27-28) Derfor gælder det om at fylde “den tomme plads” ud med Guds ord. Det ord, der i evangeliet om Jesus Kristus lyder til os.

I en prædiken til denne søndag skylder man at tage temaet dæmonbesættelse op. Mange sidder og tænker på, hvad det er at være besat, og om det stadig er noget, der er aktuelt. Var dæmonbesættelse et begreb, der hørte det antikke verdensbillede til? Eller sker dæmonbesættelse stadig? Man skylder menigheden at forholde sig til spørgsmålet.
I sin store kommentar til Lukasevangeliet peger Joseph A. Fitzmyer på, at dæmonbesættelse i Det ny Testamente ofte optræder i forbindelse med fysiske eller psykiske lidelser (hvilket også er tilfældet i Luk. 11). Sygdom, handicap og besættelse tolkes og forstås således ud fra en åndelig verden. Man har ikke en tænkning, hvor man beskriver div. sygdomme og lidelser på samme måde, som vi gør det i dag.
Dermed er alt vedr. dæmoner og besættelser ikke sagt eller forklaret. Men jeg mener, at det er problematisk uden videre at overtage det antikke verdensbillede og gøre de historiske betingelser for talen om dæmoner til vores. Jeg vil derfor tolke dæmonbesættelse i en bredere og mere eksistentiel betydning.
Livsødelæggende kræfter, mørket, angsten, afmagten, håbløsheden, egoisme. Alt sammen er det termer, der kan bruges – og udfoldes – i denne bredere og eksistentielle tolkning af dæmonbesættelse af i dag.
Evangeliet er da, at Jesus træder ind i denne mørklagte verden som befrieren. Hvilket Luk. 11 vidner om: En stum begynder at tale.
Mange andre eksempler fra evangelierne kan også nævnes. Det være sig befrielse fra sygdom eller synd.

Prædikenskitse
Jeg vil tage udgangspunkt i kalkmaleriet fra Århus Domkirke om Sct Jørgen og dragen (findes gengivet i K-materialet). Sct. Jørgen bekæmper og besejrer den onde drage. Men det geniale ved billedet er, at i dets nederste venstre hjørne ser man en lille drageunge halvt skjult i en hule under højen.
Pointen er, at for hver en drage, der bekæmpes og falder, står en ny klar i kulissen. Kampen mod de onde drager fortsætter – også efter hver en Sct. Jørgen! Drager kan dræbes og skal dræbes, men udryddes kan de ikke. Kampen mod det onde fortsætter ind til Guds rigets endelige frembrud!
Dernæst vil jeg kort genfortælle prædiketeksten. For at give et overblik. Sat i relation til kampen mod mørkets og ondskabens magter.
Som en videre udfoldelse af Luk. 11 vil jeg komme omkring dæmonbesættelse (jævnfør ovenfor).
Til sidst vil jeg vise hen til Kristus som befrieren og som den, ved hvem vi må lade os fylde af Guds ord. Det er lysets modtræk til mørkets altid snigende skygge!

Salmevalg
4 – 258 – 132 – 46 – 649 – 226