Tomme huse – dem er der gerne ikke så megen rift om her på landet. Anderledes står det til i København og mange andre store byer. Der, hvor der virkelig er mangel på boliger. Hvis et hus står tomt tilstrækkeligt længe, så kommer der BZ-ere og tager det i besiddelse. Og det er gerne sådan, at de kommer i større antal, end der normalt boede i huset, og så er de utrolig besværlige at komme af med igen, når de først er kommet ind. Hvis der havde fandtes BZ-ere på Jesu tid, gad vist om han ikke havde grebet dette billede, for det minder slående om, hvad han siger her i dag. Han taler om de stærke, der slås om gårde og gods, han taler om ånder, der kastes ud, men vender tilbage med 7 andre. Som så ofte før er det åndskampen, Jesus vil skildre, kampen mellem godt og ondt, mellem Gud og Djævelen.
Vi kan se i vort lands historie, hvordan den stærkere kom og overvandt den stærke. Hvordan kristendommen kom til Danmark for 1000 år siden og kastede hedenskabet på porten. Kirker blev bygget, mange direkte ovenpå et hedensk offersted. Kirkens klokker jagede angsten for mørkets onde ånder på flugt. En kristen kultur bredte sig og fyldte huset, såvel i lovgivningen, kunsten og skolevæsnet. I et humoristisk leksikon læste jeg under ordet Ansgar: Indførte kristendommen i Danmark år 826. Afskaffelsen er sket gradvis! Og det er lige præcis, hvad der sker. Man vil ikke længere vedkende sig kristendommen som sin baggrund. Hverken lovgivningen, skolen eller kunsten. I stedet sætter man en dyrkelse af mennesket og materialismen. Jeg’et, friheden, åbenheden, alternative livsanskuelser og religioner, ja selv det gamle hedenskab stikker hovedet frem igen. Huset tømmes for sit indhold, og straks er andre parat til at rykke ind. Paulus siger et sted om menneskene: “De kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed.” Han kunne have sagt det i dag!
Menneskers tanker ender i tomhed. Det er sandheden om det meste af vor vestlige plastik-kultur. Det er tomt. Indholdsløst. De fleste erkender ikke tomheden, for tilsyneladende er deres liv fyldt med en masse. En masse travlhed og aktivitet, en masse ting og sager, der kan købes for penge, men dybest set: Ingenting. Det store slogan i dag hedder frihed. Vi ser det i Østeuropa, hvordan man jublede over friheden, og vi jublede med. Spørgsmålet er så, hvad friheden bruges til. Hvad flytter ind, når de gamle undertrykkere flytter ud? Frihed er en god ting, men man må vide, hvad man vil med den, ellers bliver det sidste værre end det første.
På det personlige plan er mange overbevist om, at kristendom er frihedens modsætning. Man tror, det er frihed at blive løst fra bibelens bud og normer og i stedet følge sin egen fornuft og den moderne videnskab. Vi har set et skred i mange familier, der har været solide og overbeviste troende kristne i generationer, men lige så stille gled kristendommen ud og rødvins- og videokulturen gled ind og fyldte huset med al sin tomhed. For mange er friheden blevet en frihed til fornedrelse. Man troede, man kunne stå som neutral iagttager af både Gud og Djævelen på én gang. Men det går ikke. Hvor Gud holdes ude, fylder Djævelen tomrummet. Det er den enkle, men barske virkelighed.