3. søndag i fasten – 1. tekstrække

Der er en god grund til, at vi indleder trosbekendelsen med at sige: ”Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen”.
Vi er i oprør imod ham, fordi vi har erfaret, at hvis vi lader Satan få råderum, så ødelægger han alt, hvad han kan komme i nærheden af: Vores fremtid, vores ægteskab, vores dagligdag.

Om ganske få uger begynder påsken og påskefejringen, og det er netop fordi ondskaben er i verden og fordi Satan eksisterer, at vi i påsken fejrer, at Gud valgte at lade sin søn dø for at vi kan blive befriet fra Satans magt og få tilgivelse for, når vi gang på gang falder i den fristelse at lytte til Satan.

Åndeligt blinde

Jesus er kommet til vores verden, og du kan sammenligne det med en invasion. Jesus begynder skridt for skridt at invadere de områder, som fjenden – Satan – har fået magt over. Jesus begynder nemlig at helbrede syge. Han begynder at uddrive onde ånder.

Og det gør han vel at mærke fordi Satan og hans åndsmagter har råderum og er en reel virkelighed blandt mennesker.

Så i den her beretning hører vi om, at Jesus uddriver en ond ånd af en person, men så er det, at der er en flok personer som betvivler, hvad det er, de lige har set Jesus gøre. De er, hvad vi kan kalde ”åndeligt blinde”, og deres kommentar til Jesus er faktisk fuldstændig tåbelig.

De siger: ”Jesus, vi har lige set dig uddrive en ond ånd af den her person, og vi tror, at det gjorde du ved det ondes herre, Satan”.

Og Jesus svarer dem:

”I er fuldstændigt åndeligt blinde, er I. Det giver ikke mening, det, I siger. Skulle jeg have uddrevet ondskab ved hjælp af den Onde selv? Det ville betyde, at Satan skulle være gået offensiv mod sig selv. Det ville betyde, at det onde bekæmpede sig selv.

Nej, hvad I åbenbart ikke kan se, det er, at det der sker her, er, at Gud nu griber ind. At tiden er kommet, hvor Guds Rige er kommet nær, og at Guds Riges udbredelse begynder med, at I skal se syge blive helbredt, besatte blive befriet.

Og den kamp, der nu er i gang, den vil få sit klimaks om kort tid, når jeg dør på jeres vegne, og mit blod flyder i påsken som soning for jeres synder og som et bevis på, at Satan er overvundet”.

To historier

Og for at gøre det fuldstændigt klart, hvad det er, Jesus mener, så fortæller han to korte historier:

Først fortæller han om en stærk mand, der rustet til tænderne bevogter sine ejendele og enemærker. Men så kommer der en, som er stærkere end ham, og overvinder ham. Dermed er hans magt brudt, og den anden stærkere kan overtage hele hans ejendom.

Hvad vil Jesus sige med den historie? Han vil sige, at der foregår en åndskamp. Den åndskamp består i, at Satan med vold og magt forsøger at holde fast i, hvad han tror der er hans, men Jesus er langt større og langt stærkere, og han har ikke tænkt sig at lade Satan få, hvad der retmæssigt tilhører Jesus.

Jesus er kommet for at besejre Satan, besejre døden, besejre syndens herredømme.

Efter den her historie, om en stærk der overvindes af en stærkere, fortæller Jesus endnu en kort historie: Han fortæller om dæmonen, som er drevet ud af sit hus og vandrer hvileløst rundt, indtil den finder ud af, at det hus, som den engang boede i, står ganske tomt og fortsat er fuldt beboeligt. Og så vender den tilbage sammen med syv andre ånder, værre end den selv.

Hvad er det, Jesus vil sige med den her historie?

Jo, han vil sige noget ganske alvorligt: Nemlig at det der skete i den FØRSTE historie, hvor Jesus overvinder Satan, det er noget, som hvert enkelt menneske kan få del i ved at tro på det og ved at vælge at lade Jesus overtage de områder i livet, som vi før lod Satan herske over.

Men hvis IKKE vi gør det… hvis vi tror uden at adlyde… hvis vi tror uden at det får konsekvenser… så er vi ligesom et hus, hvor det onde efter åndskampen er flygtet bort, men vi har ikke givet sejrherren lov at flytte ind i stedet, og da det onde opdager dét – at huset står tomt – så flytter det onde ind IGEN, og denne gang med større kraft og magt og ondskab.

Der er et fuldstændigt klart enten-eller her. Og det er derfor, Jesus slutter de to historier af med at sige: ”Den, der ikke er med mig, er imod mig”.

Lad mig slutte her, med to udsagn:

Hvis vi er i tvivl om, hvad der er rigtigt og forkert – hvad der er ondt eller godt – så er der kun én vej ud af den forvirring, og det er at følge Jesus.

Kun på dén måde kan vi skelne mellem lys og mørke, sandhed og løgn, og det er derfor, vi indleder trosbekendelsen med at sige nej til Satan og dernæst ja til Gud, til Jesus og til Helligånden.

For det andet: Jesus ér sejrherren:

Hvis du tror på Jesus, så er du allerede på sejrherrens parti. Derfor er der ingen grund til at fortvivle, selv når vi står ansigt til ansigt med ondskaben. For Gud har givet os sin søn, som står side om side, med i kampen mod Satan og hans åndehær. Derfor slutter dagens tekst med, at Jesus siger: ”Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det”.