4. søndag efter helligtrekonger – 1. tekstrække

1. Tekstens centrale budskab og sigte

Kan anskues på forskellig måde:

a. Hvem er Jesus? Det spørgsmål rejses i slutningen af beretningen både hos Matt, Mark og Luk. Kan gøres til prædikenens tema. Teksten giver selv et svar, der har bud til alle i enhver situation. Se nedenfor punkt 2f.

b. Jesu magt og herlighed kan være et andet tema, som tekstens plads i kirkeåret gør meget nærliggende. Vi er i epfani-tiden. 1. s.e. h3k. ser vi Jesus bundet til sin Fader i det hus, som ifg. GT huser HERRENS herlighed. 2. s.e. h3k. åbenbares Jesu magt og herlighed midt i en af såre menneskelig forlegenhed. 3. s.e. h3k. åbenbares Jesu magt og herlighed på sygdom, og 4. s.e. h3k. åbenbares den over naturens kræfter, som i beretningen klart symboliserer kaosmagterne. Den efterfølgende beretning om de(n) besatte viser os Jesu magt og herlighed i forhold til dæmonerne. I øvrigt bemærkes, at ordene magt og herlighed forekommer 10 gange i DO 92, særligt om Jesus ved parusien.

c. Efterfølgelse kan også være et tema. Den foregående perikope Matt 8,18-22 handler om efterfølgelse. Tekstens indledning lægger op til det: ”.. og hans disciple fulgte ham.” Dette motiv mangler i de to parallelle beretninger. Der kan prædikes om discipelvilkårene i Jesu følge. I slægt hermed er et fjerde muligt tema:

d. Kirkens vilkår i verden. Siden oldkirkens dage er beretningen om stormen på søen brugt som et billede på kirkens/menighedens situation i verden (”kirkeskibet”).

2. Mellem tekst og prædiken

a. Prøv at anskueliggøre situationen. Følgende kan anføres: 1) Genesaret sø (21 km lang, 13 km bred) ligger ca. 212 m under havets overflade nærmest i en gryde omgivet af høje, stejle klipper især mod øst. Temperaturen ved vandoverfladen kan være høj, og når kolde vindstød fra Hermonbjerget mod nord og højlandet mod øst nu og da slår ned over søen, opstår pludselige voldsomme hvirvelvinde, som på et øjeblik kan piske vandoverfladen op i meget høje bølger. DO 48 får overraskelsesmomentet med i v. 24: ”Og se, det blev et voldsomt uvejr….” 2) Fundet i 1983 af en båd fra Jesu tid giver en forestilling om bådene på Genesaret sø. Den er 8,2 m lang, 2,35 bred og 1,4 m dyb.

b. Mark og Luk bruger ordet lailaps = hvirvelstorm om uvejret. Matt bruger seismos, som jo betyder jordskælv, der både hos Matt (24,7; 27,54) og særligt hyppigt i Åb om et af de sidste tiders tegn. Endetidens endelige opgør mod kaosmagterne kan være antydet med brugen af ordet seismos.

c. Jesus sov ekatheuden. Imperfektum kunne oversættes ”sov trygt, fredeligt”. Ifg. Matt havde Jesu haft en anstrengende dag (8,16.18). Jesu trygge søvn kan også være udtryk for hans tillid til sin himmelske Fader. Hvad vindens susen og bølgernes slag mod båden ikke kunne – vække ham – det kunne disciplenes nødråb!

d. I Jesu svar ligger spørgsmålet: Tror I da, at jeg, som har udvalgt jer, vil lade jer i stikken og prisgive jer? Er min tilstedeværelse jer ikke nok?

e. Jesus truede ad storm og sø. Verbet epitimaå betyder egentlig irettesætte, dadle. Jesus taler til storm og sø, som var de personer. Bag naturens luner anes kaosmagterne, Guds fjenders oprør mod hans gode skaberværk.

f. Mens Mark og Luk bruger det almindelige pronomen tis = hvem, bruger Matt i v.27 det sjældne potapos = af hvad beskaffenhed, af hvad art, hvad slags (Luk 7,39) eller hvorfra, fra hvilket land. Svar: ”Han kom fra himmelherlighedens sale” (Hjemlandstoner 105).

3. Prædikenskitse

Jeg vælger temaet: Jesu magt og herlighed triumferer over kaosmagterne:

a. Indledning. Tager udgangspunkt i Skabelsesberetningen 1 Mos 1,1-10. Gud byder over kaosmagterne: mørket og havet. Han sætter dem på plads. Den ordnede verden kosmos stiger frem af kaos. ”Gud satte skel for havet” (DDS 125,4; Job 38,8-11). Gud er ikke uordenens, forvirringens, men fredens Gud (1 Kor 14,33).

b. Havet, vandene er i GT symbol på kaosmagterne, død og undergang. Men HERRENS magt over dem understreges gang på gang. Se Sl 93 og endvidere Sl 29,3.10; 65,8; 69,2-3; 89,10; Jer 5,22).

c. Tilbage til beretningen. Folk undrede sig og spurgte: Hvorfra er han? Hvad er hemmeligheden ved ham? De forstod det ikke straks. Matt forstod det heller ikke straks. Men efter langfredag, påskemorgen og pinsedag kunne han se, hvem den underlige mand i båden var: Den, som er givet al magten i himlen og på jorden! Han er ét med HERREN, der i skabelsens morgen satte kasosmagterne på plads.

d. Så gik Matt og de øvrige apostle ud i verden med det herlige budskab, som kaosmagterne endnu ikke har kunnet standse: Jesus af Nazaret, korsfæstet, død og opstanden er Herre, som skaber orden af kaos og sletter synd og sorrig ud!

e. Vi kender kaosmagterne, som ikke bare er de vilde vover, som tumler med sømænd og fiskere, eller som nu og da gennembryder diger og bringer ulykke over det ordnede land. Kaosmagterne er alle de hemmelighedsfulde magter, som lurer på os for at ødelægge livet, Gud gav os. Eksempler: 1) Fristelserne. Beskriv deres magt, men glem ikke, at Jesus er stærkere (Hebr 4,14-16). 2) Bekymringerne. Beskriv deres magt, men Jesus har magt over dem (Matt 6,33-34). 3. Tidsånden: følg med strømmen! Slet alle de skel, Gud har sat! Vi rives let med af den bølge, særligt når det koster at holde fast ved Guds ordninger og bud. Sådan skyller kaosmagterne ind over kirkeskibet. Forvirring og rådvildhed breder sig. Da gælder det om at kalde på menighedens Herre, som også byder over disse magter (Matt 16,18; Luk 22,31-32).

f. Slutning. Den store trængsel til sidst, når ”folkene gribes af angst, rådvilde over havets og brændingens brusen” (Luk 21,25). Da skal det være endeligt forbi med kaosmagternes hærgen. ”Den, der holder ud til enden, skal frelses” (Matt 10,22; Åb 3,21). Slut af med oldkirkens bekendelse: ”Jesus Kristus er Herre!”

4. Salmer: 125 / 12 / 564 (246,1; 298) // 562 (129) / 226 (751)