9. søndag efter trinitatis – 1. tekstrække

Der er to ting du skal vide nu, for at vi kan forstå lignelsen her.

Det første du skal vide er, at alle mennesker er slaver af noget. Alle mennesker, uden undtagelse, er slaver af noget.

Så hvis du hører nogen sige: “Der er ingen bånd, der binder mig”, eller hvis du hører nogen sige, at de er deres egen herre og ingen bestemmer over dem, så er det simpelthen ikke sandt!

Alle mennesker er slaver af noget, og Bibelen siger, at enten er du slave af Gud eller også er du slave af mammon.

Det er det første, du skal vide.

Det næste du skal vide er, at det er muligt at samle sig rigdom enten her på jorden eller i himlen.

Du kan gøre ligesom den rige bonde, der samlede sig ufattelige rigdomme til sig selv, og byggede store lader til al sin rigdom, og da han er ved at dø, siger Gud til ham: Du tåbe! Du har samlet dig rigdomme her på jorden til dig selv. De rigdomme forgår og bliver til intet, nu hvor du dør. Du kan ikke tage den med dig i Himlen.

Eller du kan gøre som Jesus siger: Saml dig rigdomme i Himlen!

Så nu ved du to ting:

Du ved, at alle mennesker er slaver af noget, enten Gud eller mammon.

Og du ved, at alle mennesker kan samle sig rigdomme enten her på jorden eller i himlen.

Og dermed er vi klar til den chokerende nyhed, som den her lignelse tilføjer.

Denne lignelse, om den uærlige og snu godsforvalter, tilføjer nemlig følgende:

Hvis du er slave af GUD, altså hvis du har GUD som din herre, så kan du BRUGE den rigdom du samler her på jorden TIL AT samle dig skatte i himlen.

Som kristen, med Gud som din herre, kan du bruge den mammon, den rigdom du samler dig, til at gøre en masse godt for andre mennesker, så de drages til Gud, til Guds Rige, og til frelsen.

Du kan fx samle dig rigdomme som du bruger på at lønne missionærer, som rejser ud og forkynder Guds Rige.

Eller du kan samle dig rigdomme som du bruger på kristen nødhjælp. Eller du kan samle dig rigdomme som du bruger til at plante nye kirker og menigheder. Eller du kan samle dig rigdomme som du bruger til fattige.

Med andre ord: Den rigdom du har her på jorden – og som jo forgår og som i evighedsperspektiv bliver til støv – den kan du bruge godt og på en “snu” måde, nemlig på at støtte Guds Riges arbejde, sådan at dem, der igennem din generøsitet kom til tro på Jesus, står smilende og tager imod dig når I ses i Himlen engang!

Det er jo simpelthen dét, Jesus siger her til sidst i teksten, da han forklarer sin lignelse. Læg mærke til det. Han siger jo: “Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.”

Så vælg da, siger Jesus til os i dag, vælg da at være GUDS slave, og BRUG så den mammon, den rigdom du har, som slipper op og som du ikke kan tage med dig, BRUG den til at gøre Guds Riges arbejde.

“Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon, for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.”

Se, i lignelsen her møder vi en godsforvalter. Han forvalter sin herres gods.

Denne godsforvalter er et billede på dig og mig. Hvis vi er Guds slaver, hvis vi har Gud som herre, så er vi forvaltere af Guds gods.

Og: Ligesom godsforvalterne i lignelsen her, så er det en opgave vi IKKE klarer godt. Vi er faktisk rigtig dårlige til at være godsforvaltere, for vi er ligesom ham i lignelsen præget af synd, præget af selviskhed, præget af at vi reelt hellere vil være slaver af mammon.

Så: Rigmanden i lignelsen gør det selvfølgelige at han afskediger godsforvalteren. Det samme burde Gud gøre med os, dig og mig. Han burde afskedige os på stedet.

Men… og det er her, lignelsen bliver så speciel og anderledes: Jesus siger, at vi bør gøre hvad godsforvalteren gør, nemlig at han tænker sig om og vurderer, at nu vil han handle anderledes. Han vil tage af sin herres rigdom og gøre godt mod andre.

Bibelen taler om, at vi alle sammen også er forvaltere af noget, der kan sammenlignes med et gods.

Bibelens tanke er, at alle mennesker har fået betroet en opgave med deres liv, som går ud på at elske Gud og elske næsten, og i praktisk handling sætter Gud og andre over sig selv, så verden bliver et godt sted at være.

Et sted taler Jesus om det sådan, at vi alle har fået nogle talenter fra Gud, som vi skal investere og bruge.

Men virkeligheden er også, at vi alle sammen har ladet alt for meget slippe gennem hænderne på os, ødslet hans ejendom bort.

Vi ved jo godt, at vi ikke i et og alt elsker Gud og vores næste af hele vores hjerte, og vi ved godt, at vi ofte har spildt gode chancer i vores liv. På den måde ligner vi den uærlige godsforvalter.

Skulle vi gøre regnskab for vores liv stod det ikke nødvendigvis bedre til, end det gør for ham.

Læsningen først i gudstjenesten fra første Johannesbrev sagde det sådan her: “Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.”

Sådan læste vi det jo. Men inden jeg er færdig, skal vi af gode grunde høre resten af den læsning igen: “Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.”

Bekend det!… siger Jesus.

Bekend, at du har valgt at være mammons slave, i stedet for Guds.

Bekend det, og brug fra nu af dit liv på at gøre GODT med den mammon, du har indtjent eller skaffet dig. Brug den til, at mennesker møder Jesus, kommer til tro, møder nåde, møde helbredelse, møder retfærdighed.

Saml dig rigdomme i HIMLEN, i form af at bruge din JORDISKE rigdom, din mammon, på at gøre de gode gerninger, Gud jo på forhånd har lagt til rette for dig at vandre i.