9. søndag efter trinitatis – 2. tekstrække

Eksegetiske overvejelser og tekstens centrale budskab og sigte:

Tekstens opdeling:

a)      v. 32-34: Skatten i himlen

b)      v. 35-48: Årvågne tjenere

Teksten taler meget klart om at være rede, være årvågne, for Jesu genkomst sker uventet – den kan komme snart, eller den kan trække ud.

For at vi ikke skal leve i frygt men i håb og tryghed, indledes prædiketeksten med ordene: Frygt ikke, du lille hjord, for jeres fader har besluttet at give jer Riget. Vi har en far i himlen, vi har en hyrde, der har omsorg for sin lille hjord. Derfor skal vi ikke bekymre os eller frygte.

Og i det lys må vi satse på de værdier, der er evige og uforgængelige, og ikke det materielle – at vi med andre ord skal knytte os til Gud selv frem for hans gaver.

Til uddybelse af dette forhold til vor far kommer Jesus med en lignelse, hvor billedet er et tjener-herre-forhold. En god tjener er altid parat til at modtage sin herre, når han kommer, uanset hvornår han kommer. Ja, en god tjener er en discipel, der forvalter ansvarligt det, han har fået betroet, mens han venter. For Jesu genkomst vil ske uventet (som en tyv om natten).

Vi må mao. altid være rede til at stå Gud til regnskab.

”Hvem taler du til?” spørger Peter. ”Er det til alle mennesker, eller kun til os disciple?” Jesus svarer, at dybest alle mennesker har fået betroet noget af Gud og derfor skal kræves til regnskab af Gud. Men jo mere fortrolig man er med Guds vilje, jo mere forpligtende er det at handle forsvarligt. Overført på i dag: vi, der kender Guds vilje – vi, der er døbt til at tilhøre ham – vi, der har hørt bibelens budskab – vi om nogen kender dommen, kender frelsesvejen, og må derfor bringe det videre. Vi om nogen må være rede og råbe vagt i gevær. For ”salige de tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer!”

Prædikenansats:

a) placering i kirkeåret

b) målgruppe og pædagogiske overvejelser

Overskrift: Vær rede!

Et gammelt dansk visdomsord: Lev dit liv, som var dagen i dag din sidste!

Kender vi sådan en alvor over livet i dag? Det er sjældent, at vi møder en sjælenød hos vore tilhørere – at de må finde hvile og frelse, inden de går til ro.

Der er megen frygt i dag: for naturkatastrofer, helbred, vold og kriminalitet … Men frygt for Gud?!!!

Da kan det være totalt meningsløst at synge DDS 385,1:

Op, alle folk på denne jord, / Guds kærlighed at kende,

som råbes ud ved livets ord / til hele verdens ende,

at alle arme syndre må / kun komme hid og nåde få,

ja, evigt liv og glæde!

Den lille hjord er den kristne kirke. De kender Jesu røst og kan ikke leve uden Guds Ord. Det er ganske enkelt livsnødvendigt for dem. Derfor har de brug for igen og igen at synge DDS 385,2:

Det ord, at Gud er mild og lod / sig ved sin Søn forsone,

det ord om Jesu død og blod, /det har så stærk en tone,

at det opvækker den igen, / som døde før i synden hen,

når han det ret modtager.

Derfor er der to ting, denne tekst må minde os om i dag:

a) det er helt nødvendigt, at vi har livsforbindelse med hovedet! Det er ensbetydende med døden for hans menighed, hvis ikke livsforbindelsen er intakt … Derfor må vi leve af hans ord som dagligt brød på denne jord.

b) Når vi nu er hans lemmer, så hænger det sammen med, at han har noget, han vil have gjort i denne verden – ordet må forkyndes og modtages i tro.

For tiden er kort: Salige de tjenere, som Herren finder vågne, når han kommer. (jf. derfor epistelteksten med Timoteus)

Lev derfor i virkeligheden bag de befriende og livgivende ord til indledning: Frygt ikke, du lille hjord, for jeres Far har besluttet at give jer Riget!

Derfor DDS 274,1+4a:

Rejs op dit hoved, al kristenhed! / Opløft dit øje, slå ej det ned!

I Himlen du har hjemme,

dér er dit hjerte, dér er din skat, / derfra han kommer med æren brat,

hvem du kan aldrig glemme.

… Ej mer du gruer for dommedag, / du ved, din dommer har ført din sag,

og fra sig selv den vundet!

c) gode ideer og praktiske vink

Den lille hjord ønsker ikke at gøre en dårlig handel:

Der var nemlig engang en lærer, der i religionstimen spurgte børnene, om de kunne give ham nogle eksempler fra bibelen på mennesker, som havde gjort en dårlig handel. Og da fløj finderen op på en dreng: ”Esau gjorde en dårlig handel, da han solgte sin førstefødselsret for en ret linser!” Og en anden sagde: ”Judas gjorde en dårlig handel, da han solgte Jesus for 30 sølvpenge!” ”Jeg ved også om en dårlig handel,” sagde en tredje, ”Jesus sagde: Hvad gavner det et menneske, om han vinder hele verden, men må bøde med sin sjæl!” ”Det er sandt,” sagde læreren, ”det er den dårligste handel, et menneske kan gøre!”

Og det ved den lille hjord.

Forslag til salmevalg:

736                Den mørke nat forgangen er

299                Ånd over ånder

385                Op, alle folk på denne jord

Prædiken

274                Rejs op, dit hoved, al kristenhed

697                Herre, jeg vil gerne takke