Helligtrekongers søndag – 1. tekstrække

Tekstbemærkninger:

Søndagens liturgiske og folkelige navn kan man stille spørgsmålstegn ved – og derved få slået fast, at Bibelens ord er vigtigere for os end traditionerne – for Bibelen fortæller hverken, at der var “tre”, at de var “hellige” eller “konger”. Dog, “hellige” kan de måske siges at været blevet, for de bøjede sig for Jesus og tilbad ham – og ligger det ikke tæt op ad at være hellig ?  “Vise mænd” er “magoi” oversat i det danske NT, lidt udglattende, for de var vel snarere astrologer/ astronomer. Men “vise” kan man godt forsvare at kalde dem, for vis er det menneske, der søger Gud og sætter noget ind på at følge den anvisning Gud giver, lige til man finder det. De østlige “magere” må have haft en åndelig længsel efter noget større (en Frelser?), siden de holdt øje med stjernehimlen og rejste den lange vej, da de så stjernen. De har nok kendt 4. Mos 24,17 (via resterne af den jødiske diaspora i Persien ?) og var klar over så meget, at en ny stor stjerne betød en stor persons fødsel. Kendskabet til dette Guds løfte ledte dem til det land, hvor løftet var udgået fra. Men manglen på kendskab til resten af Bibelen gjorde, at de fulgte deres egen fornuft og kom til hovedstaden Jerusalem. Et nærmere bibelstudium ville i stedet have ledt dem til Betlehem med det samme. Det understreger at naturens kræfter og himmelrumemts storhed kan gøre meget ved mennesker – i storm og havsnød træffer man også sjældent en ateist – men uden Guds åbenbaring i den hellige Skrift, når man ikke frem til Frelseren og dermed til frelsen.

Nytårstanker:
Det er endnu først på året. For mange kirkegængere vil det være årets første besøg i Guds hus, så derfor kan man godt gøre noget ud af nytåret. Bekymres man ved tanken om et nyt ukendt kalenderår, skal man ikke søge råd og viden hos astrologerne – de leder også i dag vild. Drop stjernetegnene og varslerne og hold jer til det bedre!  Som en præst sagde det i et interview: Jeg er født i Betlehemsstjernens tegn. Vi må have lov at sætte vor lid til Gud, der også i dag formår at lade stjerner gå op og flytte sig, tale til mennesker i drømme og gøre andre undere for at lede sine børn fremad gennem et nyt år. At frygte Herren er jo visdoms begyndelse, så lad os begynde det nye år med at frygte og elske Herren – så kan vi i årets løb få mere af den sande visdom. Herodes var frygtet dengang, men han er for længst død. Jesus er derimod kongernes konge, og ved hans side kan vi gå det nye år trygt i møde. De ekstraordinære indgreb fra hans side er netop ekstraordinære – det ordinære middel, han har givet os, er hans ord, der viser os vej til Betlehem og Golghata og frelsen af nåde ved tro på ham. Et godt nytårsforsæt vil derfor være at gøre noget ved Bibellæsningen i det nye år. Kollekten til bibelselskabet gør det naturligt at nævne denne sag. Og en nytårsbøn for den troende menighed kunne være, at vi må kunne hjælpe hinanden til at være lys for andre, ved at hjælpe dem til at se det lys, der skinner i Bibelen. “Jul og nytår” siger vi til hverdag. I kirken siger vi “advent, jul og hellig tre konger”: Det er først forstået, hvad julen er, når vi som de vise mænd knæler i tilbedelse for vor Herre Jesus, som kom julenat og som kommer igen, og når vi er villige til at give af vores guld og vores fritid i tjeneste for ham. Og når vi er villige til at indrette vores eget liv efter hans ord. Vismændene drog hjem “ad en anden vej”. Mødet med Jesus i advent og jul må føre til selvransagelse: Har vi behov for at foretage en udrensning af gamle vaner, sprogbrug, holdninger – og så drage ind i et nyt år sammen med Jesus – “ad en anden vej end før” ?