Helligtrekongers søndag – 1. tekstrække

Nogle vismænd (magere), som havde set Herrens stjerne i opgang, begav sig på vej for at finde jødefolkets nyfødte hersker. De søgte i deres visdom hos jødernes konge, men der mødte de Guds ord, som førte dem til Betlehem. De var vel ikke i sig selv troende, men de blev sendt på folkenes (hedningenes) vegne, for at bevidne Guds åbenbaring for verden. Tidens fylde, sådan som den havde været forkyndt i Skriften.
Hvor mange vismænd, der begav sig på vej, står der ikke noget om, men ud fra gavernes antal og indhold: guld røgelse og myrra, har man sluttet sig til at det må have været tre personer af kongeligt tilsnit, der bragte kongelige gaver til den nyfødte. For os er de snarere vidnesbyrdet fra Genesis 1,15: at de skal være lys på himlen til at fastsætte festtider, dage og år. Et vidnesbyrd om at Gud sendte sin søn ind i vor virkelighed.

Prædikenudkast jfr. C H Martling: Mitt i verkligheten

Visdom skaffer man sig ved erfaringer, ikke ved selve oplevelserne, men ved at lære af dem.
De hævdede at være vise, men blev tåber. Rom 1,22.
Selv visdom er et relativt begreb. Set i Guds perspektiv kan alt det, vi kalder visdom vise sig at være dårskab, og det, som i vore øjne ser ud som dårskab, kan være den sande visdom. Derfor sker det også at vise mænd farer vild.

Den vildfarne visdom
På vejen til Jesus kan selv den vise gå vild.

Det var, hvad der skete. Gennem ørkenen gik det godt dag efter dag, de fulgte stjernen og kom nærmere og nærmere. De kom over et bjerg, og der lå Jerusalem, den gyldne stad. De takkede stjernen for hjælp, for nu kunne de klare sig selv. Nyfødte kongesønner findes jo i kongens palads, det siger erfaringen, og det er ikke vist at handle imod erfaringen, selvom tegnene tyder på noget andet.
Det var på den måde de for vild. Fra begyndelsen havde de fulgt stjernen; den var det eneste, de blev draget af. Da de veg bort fra vejen for at gå ind i Jerusalem, fór de vild i egen visdom. Stjernen pegede stadig på Betlehem.
Gud sætter stadigt stjerner til at vise vejen. En af dem er er hans åbenbarede ord, som ikke leder vild, men hjem. I den stjernes lys behøver ingen at gå vild.

Den, som går vild i sin egen visdom, kan finde vejen igen.
Stjernen var der stadig. Den ventede på at de skulle komme tilbage. Og da de kom tilbage ledte den dem hele vejen frem.
De kom tilbage, for de var virkelig vise mænd. Enhver kan gå vild; det kan ske for hvem som helst. Men de beviste deres visdom ved at vende tilbage til det sted, de havde forladt vejen. De ville jo stadig finde, hvad de søgte.
Stjernen var der stadig. Når den standsede, standsede de. De havde fået ny visdom og stolede mere på stjernen end på deres gamle visdom. Men virkeligheden var anderledes end de havde tænkt sig. Der var ingen gylden stad, der var intet kongepalads. Men de kom ham så nær, at de ikke behøvede at være i tvivl om at de var kommet det rette sted hen.
Stjernen er der stadig. Du kan finde vejen igen. Det kan godt være at vejen er lang før end du når frem til stedet, hvor du kan knæle ned for Ham. Men det er i den stilling, den sande vise ser sin Herres herlighed.

Den, der har fundet Guds visdom, må forkynde den for alle
Guds visdom kommer ikke indefra, men ovenfra. ”Guds visdom er Kristus, for hedninger en dårskab, men for dem, der er kaldet, jøder såvel som grækere, prædiker vi Kristus som Guds kraft og Guds visdom. For Guds dårskab er visere end mennesker, og Guds svaghed er stærkere end mennesker,” 1 Kor 1,23-25. Den, der finder Guds visdom, må forkynde den: ”At jeg forkynder evangeliet, giver mig ingen grund til stolthed, for jeg er tvunget til det, og ve mig, hvis jeg ikke forkynder det,” 1 Kor 9,16. Vejen til Ham bliver til vejen med ham: ud til folket, ud blandt folket.
Det gjorde de vise mænd. Ved krybben var de repræsentanter for alle jordens folkeslag, for mennesker i alle aldre. De blev det første billede på den kristne kirke. Og på vejen derfra begyndte den første missionsrejse, hjem til folket og ud til folkene.
Mission eller evangelisation betyder det samme: at lade stjernen lyse, at lede de vildfarne vise tilbage til vejen igen, at forkynde Kristus som Guds sande visdom og hans herligheds åbenbaring, både hjemme og ude.
Er du på vej, så søg frem mod målet. Er du faret vild, så søg tilbage. Har du fundet, så hold fast ved det, du har, og del din rigdom med andre.

Salmeforslag:
749     I østen stiger solen op
134     Vor Herre han er en konge stor
125     Mit hjerte altid vanker
—–
137     Det runde himlens stjernetelt
136     Dejlig er den himmel blå