Helligtrekongers søndag – 2. tekstrække

At følge ledestjernen til Jesus
Der skete mange mærkelige ting i forbindelse med Jesu fødsel:
* englen der fortalte Maria, at hun skulle være mor til Jesus
* Josefs drøm, hvor han fik at vide, at Maria skulle føde Guds søn
* den store engleskare ved hyrderne på Betlehems mark.
Det er alt sammen ting, vi ikke normalt oplever. Det, der skete var netop meget mærkeligt. Gud blev menneske. Og det er aldrig sket, hverken før eller siden.

Sådan er det også med beretningen om de hellige tre konger og stjernen over Betlehem. Det er en dejlig historie om vismændene fra Østerland, som kom for at tilbede den nyfødte konge. Men det er også en historie, som skal lære os, hvordan vi selv skal forholde os til den Jesus, som blev født julenat i Betlehem. Det er jo først og fremmest Ham, det hele drejer sig om. For både engle og stjerner vil vise os hen til Ham.

Hvad det var, de tre vise mænd så ovre i Babylon, hvor de kom fra, ved vi ikke bestemt. Måske var det, fordi planeten Jupiter og planeten Saturn netop på den tid var så tæt på hinanden på himlen, at det så ud som én stor lysende stjerne.
Jupiter var dengang symbol på kongen – og Saturn var Israels symbol.
Når man på den tid, Jesus blev født, så op imod himlen smeltede de to stjerner næsten sammen. Og de tre vise mænd var ikke i tvivl om, hvad det betød: En stor konge er født i Israel – og Ham må vi hen for at tilbede!
Den viden fik de ikke fra stjernerne, men fra de mange jøder, som var bosat i Babylon, og som kendte løfterne om en frelser-konge fra profetierne i GT.
At frelseren skulle fødes netop på et tidspunt, hvor der skete usædvanlige ting på stjernehimlen, var forudsagt. Og da de tre vismænd så det ske, troede de på de løfter, Gud havde givet – og de oplevede selv, at løfterne holdt stik: frelserkongen blev virkelig født.

Melchior, Kaspar og Balthazar – sådan har man senere kaldt de hellige tre konger – var vise mænd. Visdom er at vide, hvad der er sandt og godt – og skelne det fra alle løgnene, som verden ellers er fyldt med. Og visdom er at vide, hvornår tiden er inde til at handle – i stedet for at stresse rundt og gøre alt muligt hele tiden.
Det var visdom, der gav dem tillid til de gamle profetier. Det var visdom, der fik dem til at bryde op, da de så stjernen. Og det var visdom, der fik dem til at opsøge Jesus.
De rejste mange hundrede kilometer på kamelryg for tilbede ham og give ham de fineste og mest kostbare gaver, man kunne tænke sig på den tid: guld, røgelse og myrra-salve.
Og da de endelig nåede frem til Betlehem og så barnet blev de fyldt med stor glæde, for nu havde de fundet kongen, som kan frelse.
Kong Herodes i Jerusalem kendte også til de gamle forudsigelser; men han var bange for at miste sin magt, når en ny konge blev født.

Som alle magtens mænd gennem tiderne, var Herodes let at skræmme og altid bange. Og selv om han modtog de tre vismænd særdeles venligt og lod dem forstå, at han også gerne ville opsøge den nyfødte konge, så var det ikke for at tilbede, men for at rydde Jesus af vejen.
For magtens bange mænd kender kun til magt og vold for at få deres planer gennemført. Og det vigtigste for kong Herodes og alle andre magtmennesker er altid: for enhver pris at beholde magten.
Derved er kong Herodes også en modsætning til Jesus, den nyfødte frelser-konge.
For Jesus gav netop afkald på al magt og blev et lille bitte barn. Han havde modet til at være svag, og Han turde give hele sig selv bort, så Han til sidst døde af det. Det vigtigste for Ham var: at frelse os! Og det er kun Hans kærlighed, der kan frelse mennesker.

Beretningen om de hellige tre konger skal lære os at se forskel på alverdens andre tilbud, der lover at ville redde os fra det ene eller det andet, hvis vi vil betale for det – og så Jesus, der kommer til os med al sin kærlighed for at frelse os fra synd og død – og give os et evigt liv.
Derfor skal vi tage ved lære af de tre vise mænd fra Østerland, som satte alt ind på at finde Jesus.

Visdom er: at kende det sande og vælge det rette. Det er den visdom, vi får, når vi lytter efter de løfter, Gud har givet os og følger den vej, Han viser os.
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne
kommer vi til Jesus Krist.

Der var mange stjerner på himlen dengang. Men der var kun én stjerne, som ledte de hellige tre konger til Jesus. Der er også meget idag, som lyser os i møde med gode tilbud, men der er kun én stjerne, som viser os hen til Ham, som kan frelse os, Jesus Kristus. Derfor gælder det om at se på den stjerne og følge den. Vi har og en ledestjerne. Det er evangeliet om Jesus, som vi finder i vores Bibel – og hører her i vores kirke. Det ord fra Gud skal lyse for os, så vi kan finde vej.
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans guddomsord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.

Når vi følger den ledestjerne, kommer vi aldrig på vildspor, men vi finder vores frelser, Jesus Kristus. Og hos Ham finder vi også den store glæde det er at have sine synders forladelse og et evigt liv!

Salmer:
314 – 396 – 114 / 113 – 115.