Helligtrekongers søndag – 2. tekstrække
Helligtrekongers søndag – 2. tekstrække
“Jeg tror, at en verden uden Kristus ville få selv ateister til at længes efter Kristus.”
Dette siger den tyske forfatter Heinrich Böll. Han kunne ikke forestille sig er verden uden Kristus, og han forsætter: “Jeg overlader til mine medmenneskers fantasi at forstille sig en verden, hvor Kristus ikke har været”.
Vismændene fra Østerland kunne ikke være uden Kristus. De kom fra en mørk hedensk verden, det vil sige en verden uden lyset fra Kristus, de længes efter lyset. De opsøgte og fandt lyset hos Jesus-barnet.
På nogle julekort er der illustrationer af de Hellige Tre Konger, som vismændene fra Østerland også kaldes. Der er nogle helt bestemte træk der går igen. Det er først og fremmest stjernens lys. Lyset fra stjernen skinner i mørket. Men det egentlige, særlige lys udgår fra Jesusbarnet i krybben. Stjernens lyd er for os lede-lys til lyset fra Jesus-barnet. Og i sidste vers af Grundtvigs salme: “Dejlig er den himmel blå” lyder det: “Denne stjerne lys og mild,/ som kan aldrig lede vild,/ er hans guddoms-ord det klare,/ som han os lod åbenbare/ til at lyse for vor fod.”
De vise mænd gik efter lederstjernen. Der er skabt af Gud og kan vise mennesker vej, men den kan ikke give mennesker en tro, det kan kun Jesus. Vismændene gik forkert. De fulgte fornuftens lys, som sagde at en kongesøn naturligvis skulle fødes i Jerusalem. Men stedet var Betlehem. Vejledningen i dette finder vi i profetierne i Det gamle Testamente: “I Betlehem i Judæa. For således står der skrevet ved profeten: ‘Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel.'”
Vismændene nåede deres mål. De udtrykte glæde og tilbedelse. Tilbedelse er en stærk måde at udtrykke sig på. Ordet betyder egentlig at “kaste sig ned” eller “falde ned” foran nogen. Det er en aktiv handling, der er synlig for enhver. Når vi taler om at tilbede tænker vi mere på at det må være “i hjertet” og “i tankerne”.
De vise mænd søgte Jesusbarnet i krybben, de fandt livets lys. Lyset og livets kraft udgår fra barnet i krybben, det har haft sin sejrsgang over meget af verden. Lyset har sejret over mørket. Dog måtte Jesus som voksen kæmpe mod mørket. Han stred mod mørkets magter for at nå frem til målet: Jesu liv på jorden var en kamp og det store mørke sænkede sig over ham langfredag. Men han overvandt mørket ved at Gud rejste ham op påskemorgen.
Vore liv her på jorden er en kamp mellem lys og mørke. Vi oplever måske lyset og glæden over at vore liv lykkes. Vi har måske et meningsfyldt arbejde. Et godt forhold til familie og venner. Men lyset og glæden kan forsvinde. Meningsløsheden kan indtage vore sind og formørke livet for os. Vi kan opleve livet trist og mørkt. Mørke er alt det, der gør livet og kærligheden fortræd. Mørket kan have mange ansigter. Det kan være ensomheden. Ensomheden kan være en smerte, som fuldstændig forpester livet for os, livskilderne bliver lukket. Det kan være ensomgørende bekendtskaber. Overfladiske samtaler. Ligegyldige relationer – det at vi taler til hinanden og ikke med hinanden.
En af mørkets ansigter kan vise sig ved sygdom og død. Mange oplever at vennerne falder fra. I de svære stunder er de væk. Vi kan komme ud for at mennesker flygter bort til den anden side af vejen, når vi har brug for at snakke. Det gør ensom, det formørker livet. Det hele kan blive gråt i gråt – sort i sort. Vi kan føle os forladt af mennesker og af Gud. Ind i en sådan situation oplever vi ikke noget lys i os selv. Vi må løfte blikket og få øje på lysets stjerne, der vejleder til livet og håbet. Vi må søge Jesusbarnet i krybben, der er det sande lys. En anden af mørkets ansigter, som mennesker vælger er magtens sødme. Herodes valgte magterne frem for lyset. Herved valgte Herodes magten og kærligheden fra. Herodes vragede budskabet om Jesus som lysets herre og det betyder formørkelse.
Ja, i Jesus er lyset blevet menneske, for at vi kan se lyset og vende os imod det, se det i dets kamp midt i mørket og se, at det vil sejre over mørket og føre os til lys. Lyset er den magt, der får os til at leve. Lyset brød igennem dødens magt og mørke. Det sker der, hvor Jesus får plads.
Vil vi se lyset må vi slutte os til flokken af de tilbedende. Der løfter blikket og ser den lysende stjerne – Jesusbarnet, der giver liv og håb!
Hellig Tre Konger er åbenbarelse – tilsynekomst af Guds herlighed i sin søn. Jesus Kristus – livets lys – er kommet til i barnet i krybben, som Maria, Josef og vismændene står omkring.
Det lys Kristus er, er stærkere end mørket. Følger vi ham, så vil hans lys drive mørket på flugt og være vor lys. Han siger selv: “Jeg er verdens lys, den der følger mig skal ikke vandre i mørke, men have livets lys.”
Amen.
Salmer: 712 – 117 – 136 – 138 – 108