Eventyr eller avis

• Hvad er det for noget, jeg lige har læst for jer?
• Er det ligesom et eventyr (H. C. Andersen vises)?
• Eller er det lige som avisen (avis vises)?
• En god historie, som en eller anden har fundet på?
• Eller noget virkeligt, som er sket her i vores verden?
• Er Lukas, eventyrforfatter eller journalist?

• Afgørende spørgsmål, hvis vi skal finde ud af, hvad vi kan bruge julebudskabet til.
• Eventyr: Underholdning, morale, pointe, eftertanke, følelser. En god historie, som vi kan bruge, som vi vil. Lade os inspirere af. Men jo dog en historie, som vi bestemmer over.
• Avis: Virkelige begivenheder, historisk, virkelighed. Virkeligheden bestemmer vi ikke over. Virkeligheden bestemmer over os.
• Fx: Finanskrise: lavere boligpriser og dyrere dagligvarer er virkelighed – vi kan ikke vælge det til eller fra. Virkelighed – og vi er tvunget til at forholde os til det på en eller anden måde.
• Sådan er det med virkeligheden. Den er her. Og vi er en del af den. Vi kan prøve at fortrænge den – men det er ikke sundt. Det eneste rigtige er at se virkeligheden i øjnene, forholde sig til den, indrette sit liv efter den.

DET SKETE

• Hvis vi kunne spørge Lukas selv, er der ingen tvivl om, at han opfatter sig som en historiker, journalist, som har undersøgt sagerne og beskriver virkeligheden. Det siger han selv som indledning til Lukasevangeliet.
• Ikke som digter eller eventyrforfatter.
• Heller ikke når han skriver juleevangeliet.
• Han skriver: Det skete! Det har fundet sted. Det er virkelighed. Det understreger han ved historisk ramme:
• Kejser Augustus – en virkelig kejser, der levede og herskede dengang.
• Folketælling – noget, kejserne af og til satte i gang, af hensyn til skatteopkrævning i deres mægtige rige.
• Kvirinius – det var der faktisk en fyr, der hed dengang.
• Han begynder altså ikke med eventyrets ”der var engang”. Ikke en løs eventyr-formel.
• Placerer begivenhederne i historien. Det skete! Ligesom journalisten: ” Mandag formiddag kl. 10.30 skete der et alvorligt trafikuheld …” Og så videre. Begivenheder, som virkelig har fundet sted, kan der sættes tidspunkt på.
• Kejser Augustus var kejser, Kvirinius var statholder, der var en folketælling, og så skete det!
• Er det virkelig sket? Lukas svarer: Ja, det er sket!

HVAD SKETE?

• Det andet spørgsmål er så: Hvad er det så, det, der er sket? Hvad skete der?
• Det svarer Lukas også på:
• Der er blevet født et barn under fattige kår. Han har lånt en krybbe, et dyrs fodertrug. Han er født i Betlehem, få kilometer fra Jerusalem. Og det barn er noget helt, helt særligt. For Gud har gennem sine profeter i århundreder forberedt mennesker på, at han skulle fødes. Og nu er han her. Englene opsummerer, hvad og hvem han er:
• I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.
• Det lille barn af kød og blod, som ligger og sover i et fodertrug i en almindelig by med huse, gader og mennesker, og som blev født på et bestemt tidspunkt i historien. Det barn er frelser, Kristus og Herre.
• Store ord. Og nogle af de store ord skal jeg prøve at sige mere om til gudstjenesten i morgen formiddag.
• Nu fokus på én ting: Julens budskab, er budskabet om, at Gud elsker verden og os, der hører til i verden, så højt, så han gav sin egen søn, for at enhver, som tror på ham ikke skal gå fortabt men have evigt liv.
• Julens budskab er en kærlighedserklæring fra Gud. Han ved, at vi uden ham lever i mørke. Og at vi lever uden håb. Døden truer os. Krig og ufred truer os. Fremtiden truer os. Ødelagte familier truer os. Livet med alle dets udfordringer og forventninger truer os.
• Gud ved det. Uden ham og hans kærlighedserklæring, vil vi gå til grunde, gå fortabt.
• Men Gud viser os sin kærlighed ved at sende sin søn til vores verden. Han fødes som et lille, fattigt og hjælpeløst barn. For at vise os, at han er steget helt ned i vores menneskelighed og svaghed. Han er blevet en af os. Han er blevet ét med os.
• Og fra det punkt inviterer han os til  ligesom hyrderne at lede efter ham, søge ham, finde ham.
• Hyrderne var fattige og ringeagtede. Når Gud fortæller budskabet til hyrderne, viser det os, at ingen mennesker er uværdige til at søge efter og finde Jesus Kristus!
• Vi kan have svært ved at forstå, at det er sandt. At det virkelig er sket. Men vi kan tro det, hvis vi vil. Hvis vi vil søge ligesom hyrderne. Det er ikke eventyr. Det skete virkelig. Gud er blevet menneske. Rækker hænderne ud.

VIRKELIGHED – OGSÅ I DAG

• Og hvad kan vi så bruge det til?
• Tja, det ærgerlige er jo, at mange, mange mennesker behandler julens budskab som et eventyr. En god historie, en spændende historie, en julehistorie ligesom alle de andre, en historie med nogle pointer om fred og kærlighed og den slags. Men dog en historie, vi bestemmer over og kan bruge, som vi nu engang vil. Vi læser den måske juleaften. Vi går måske i kirke for at høre den. Og det var så det. Et ritual, som hører med – ligesom juletræet, julemaden, gaverne, familien og så videre.
• Men hvis det virkelig skete. Dét, Lukas siger. Og det er jeg også helt overbevist om, at det gjorde. Ja, så er der jo tale om virkelighed, som vi ikke selv kan bestemme over. Virkelighed, som vi godt kan lukke øjnene for, være ligeglade med. Men det bliver den jo ikke uvirkelig af. Det skete! Uanset om vi tror på det eller ej!
• Og så er det bedste, vi kan gøre, at forholde os til den.
• Hvad betyder det for mig, at Gud er blevet menneske? Hvordan forholder jeg mig til Gud og Guds virkelighed? Vi får at vide, at vi skal lukke vores hjerter og liv op for ham og hans virkelighed. Gør jeg det? Eller holder jeg Gud ude på afstand, hvor han ikke kan nå mig? Er Gud en jule-pynteting ligesom kravlenisserne – noget, jeg bare kan have til at stå på en hylde?
• Julens budskab er historisk virkelighed. Gud er virkelighed. Og vi er placeret lige midt i den samme virkelighed – uanset om vi kan lide det eller ej. Uanset om vi tror på det eller ej.
• Jeg håber så meget, at vi alle i disse juledage må få øjnene lukket op for virkeligheden. At vi alle må få lov til at tro og opleve, at den Jesus, som vi fejrer, er virkelighed også i dag, nu. Og at den Jesus ønsker at træde helt ind i vores liv og hverdag.
• Det behøver ikke at være så svært.
• Man kan gøre som Maria: Gemme ordene i sit hjerte og grunde over dem.
• Og man kan sætte sig et stille sted, falde til ro og så bede Jesus om at komme ind i end liv og hjerte og give tro på ham og hans virkelighed.
• I julen er det på en måde bønnen om, at Jesus må fødes lige her inde i os. At julens under må ske – igen – i dag – i os. En gammel salme siger det sådan:
• Ak, kom! jeg vil oplukke – mit hjerte, sjæl og sind – med tusind længselssukke, – kom, Jesus, dog herind.
• Det er vores bøn.

LYS I MØRKET

• Og så vil vi opleve det, som vi hørte i den gamle profeti:
• Det folk, der vandrer i mørket – det kan være livets eller dødens eller bekymringernes og fortvivlelsens mørke – det folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem! For et barn er født os, en søn er givet os. Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.
• Det handler om os! Jeg ønsker for jer alle, at den Guds fred og Guds lys må blive jeres i julen i år. For så er julens budskab ikke bare historisk virkelighed. Men også vores virkelighed.
• Amen.

BØN

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Herre Jesus Kristus. Vi kan ikke med vores forstand forstå, hvad der skete den første jul. Vi kan ikke forstå, hvordan du, som er Gud, kunne fødes som et lille menneske. Men vi aner og tror, at der i julen er sket noget, der er så stort, så vi på ingen måde kan rumme det! Og det takker vi dig for.

Vores bøn er nu, at du vil give os troen på dig og på julens budskab om dig. Og det er vores bøn, at du vil komme tæt på os og blive en del af os og vores liv. Giv os lys, hvor der er mørke. Giv os liv, hvor der er død. Giv os fred, hvor der er ufred. Giv os trøst, hvor der er sorg.

Vi beder for vores verden, vores land, vores by, vores familier og os selv. Giv os din fred!
Herre, hør vores bøn. Amen.