Juleaften – 1. tekstrække

Forholdet til traditioner

Når der tales om traditioner, er det vigtig at få det forhold til traditioner, at traditionen er en tjener og ikke en herre. I julen er traditionen en tjener for evangeliet, for her finder mange mennesker det naturligt at starte julefejringen i kirken, og det er et privilegium. Derfor skal forkyndelsen særligt denne dag gennemtænkes.

Lukas 2,1-14

’Juleevangeliets’ tyngdepunkt ligger fra v.10 og frem: ”Men englen sagde til dem: »Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: v11 I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. v12 Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.« v13 Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: v14 Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!

Det glædelige i juleevangeliet er, at ”I dag er der født jer en frelser”, og det er dette, der på en særlig måde skal forkyndes juleaften. Det er vigtigt, at vi juleaften ikke blot siger, at Gud blev menneske, men særligt gør baggrunden klar (fortabelsen, at vi er født med ryggen mod Gud, som fortabte) og hensigten, vor frelse.

Bekendelsesskrifterne

Vore bekendelsesskrifter taler ganske klart om hensigten med inkarnationen:

Nicænum: … som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra Himlene

CA3: Han blev født af Jomfru Maria, led virkelig, blev korsfæstet, døde og blev begravet – for at forsone Faderen med os og være et offer, ikke alene for den medfødte skyld, men også for alle vores aktuelle synder – og således forsone Guds vrede.

Jesus kom til jorden:

• for os mennesker
• for vor frelse
• for at forsone Faderen med os
• for at være et offer, for 1) den medfødte skyld (arvesynden) & 2) vore aktuelle synder (handlingssynder)
• forsone Guds vrede

Noget synligt med på prædikestolen

Juleaften anstrenger jeg mig gerne for at have noget synligt med mig på prædikestolen, i mine tre år på Harboøre er det blevet til følgende:

• Hjemme i Hirtshals har vi kviksand. Kviksand = arvesynden, man skal reddes op af en anden. Historie med en lærerinde, som sad fast i kviksandet og sank mere og mere (her kan præsten synke mere og mere ned i prædikestolen), men som blev reddet ved, at nogle kastede et reb ud til hende (her kastes så et reb ud af prædikestolen). Jesus er kommet for at redde os op af syndens kviksand.
• (Prædikestolen er fyldt op med skrammel, pap, papir, haveredskabet, det vælter ud af den) Jeg holder prædiken stående på en colakasse midt i kirken. Prædiken tager sit udgangspunkt i dette, at der ikke var plads til Maria i herberget, og det er da vildt underligt, at der ikke bare var et enkelt sted, man åbnede døren for en fødende kvinde.
  • det er underligt, at ingen åbnede døren for den fødende Maria, men det vigtige var ikke, hvor Jesus blev født, men at han blev født.
  • det er underligt, at der ikke er plads til præsten juleaften på prædikestolen, men det vigtige er ikke, hvor præsten forkynder om Jesus, men at der forkyndes om Jesus.
  • men det mest underlige er, at der ofte ikke er plads i menneskers hjerter til Jesusbarnet, for hjerterne er fyldt op med alt muligt skrammel (NB: Dette må ikke forstås som et udfald mod gaverne juleaften, men en henvisning til alle de ting som fylder i et menneskes liv!)
• (Der tages en indpakket gave med på prædikestolen, der skal være en stor prisseddel på) Når vi køber gaver, leder vi efter den helt rigtige, når vi så finder den, skuler vi ned på prisen, er den for dyr … er den, som skal have gaven, en så dyr gave værd? Vi giver jo ikke alle lige meget. Vi vurderer prisen i forhold til, hvem der skal have gaven. Gud ønsker at give os en gave, frelsen, himmelen, men det har en pris at give os himmelen, en høj pris, men da Gud så på prisen, vurderede han, at vi var ’prisen’ værd, og derfor gav Gud sin enbårne søn, for at han skulle lide, dø og opstå, for at vi kunne få himmelen. (Her tager man så en anden stor prisseddel og holder frem, her skal korset så være aftegnet) Den gave, som Gud ville give os, kostede Jesus som korsfæstet. … og med en gave er det også sådan, at den skal modtages, sådan skal Jesus også modtages i vore liv.