Indledning Julekrybben.
Fødselskirken i Betlehem  er verdens ældste kirke. Den  er bygget  på det sted, hvor  Josef og Maria med Jesus – barnet  boede i en stald, og hvor hyrder og konger besøgte dem.
I nærheden af fødselskirken  ligger en butik, hvor turister kan købe figurer skåret i oliventræ.  En  dansk familie købte engang en julekrybbe med hyrder og  konger, får og  kameler, et æsel og en ko, og Josef og Maria, og Jesusbarnet  liggende i en krybbe. Figurerne  blev pakket omhyggeligt ind hver  for sig, det hele lagt i en stor æske, og på feriehotellet blev æsken sat  ned i  kufferten.

”Jesus mangler”

Da familien kom hjem fra rejsen, blev pakken –  som den var  – stillet ind i skabet til det andet julepynt.
Men en dag   hen i december bliver julekrybben  taget frem. Nu skal alle dele  pakkes ud  og stilles frem i julen for første gang. Børnene hjælper til,  papir efter papir foldes ud, og figur efter figur sættes på plads ved julekrybben.
Pludselig bliver der helt stille.
Så er der en, der siger: ”Jesus mangler altså!” Alle kigger forskrækket på hinanden. Jesus mangler?  Nej, det kan da vel ikke passe. Vi så jo manden i forretningen pakke alle figurerne omhyggeligt ind.
”Jesus mangler” det er bare det altoverskyggende problem!
Havde det så bare været et får eller en ko, der manglede!  eller en hyrde eller en konge Eller Josef måske. Det havde da været til at leve med. Men at mangle Jesus?  Det er ikke til at leve med. Ham kan vi ikke undvære.
De leder og leder. Til sidst er der en, der går ud i garagen med en lommelygte. Her er kassen med indpakningspapiret blevet sat ud. Og nede i et hjørne af æsken – dækket af krøllet papir .- ligger Jesus. Her finder de  ham  til sidst, og  snart er den hellige familie  samlet igen.
”Vi har fundet Jesus” var der en, der sagde. Se også i denne æske måtte han nøjes med det usleste sted. Han lå blandt det, der skulle smides ud.

Vi må aldrig mangle Jesus.
Dette frygtelige med at Jesus skulle mangle, må aldrig ske for nogen af os. Hvis Jesus blev væk fra os her, så måtte vi jo lukke kirken. Så var der ikke mere grund til at holde gudstjeneste, Så var der ingen mere, der skulle døbes, konfirmeres eller giftes her i kirken. Så ville vi aldrig mere fejre jul og påske. Så havde vi heller ikke noget håb mere. Ingen far i himlen. Og så ville der ingen frelse være til os, for Jesus er jo frelseren, vi synger om i alle julesalmerne Så ville vi være uden Gud – Hvis altså Jesus manglede.

Hyrderne  sad i mørket og manglede   Jesus.
Og sådan var det,  før det blev jul for første gang her på jord. Mennesker manglede Jesus. Men de havde håbet om  Messias og hans rige. Også hyrderne vidste, at frelseren ville komme engang. Vi hørte før Esajas´ profeti:
”Det folk, som vandrer i mørke, skal se et stort lys. Lyset skinner for dem, som bor i mulmets land. For et barn er født os, en søn er givet os. Og herredømmet skal ligge på hans skuldre, og man skal kalde ham Underfuld Rådgiver. Vældig Gud, Evighedsfader, Fredsfyrste.”
Men foreløbig kunne de kun vente. De manglede  stadig den Messias, profeten forudsagde. De manglede Jesus.
Det gjorde de hyrder også, som holdt nattevagt over deres hjord på de  øde marker øst for Betlehem. Og det var ikke til at leve med at mangle den frelser, som var lovet. Den mangel mærkede hyrderne særlig tydeligt, for de var fattige. Hyrder blev set ned på og ikke regnet for  andet end tyve og røvere. Ingen brød sig om dem. Sikkert heller ikke engang Gud brød sig om dem, tænkte de. Så de sad  i den mørke nat  og havde det mørkt også i  billedlig forstand.

Det folk som sidder i mørke, skal se et stort lys.
Hyrderne i mørket er  et billede på alle menneskers situation uden Jesus. At sidde i mørke og dødens skygge er grundvilkåret for os alle.
Men vi må erkende mørket, både det mørke  i vort liv, som vi selv er skyld i. Men også, at det kan blive mørkt, fordi vi ikke af os selv kan magte tilværelsens store spørgsmål, erkende, som det har været tilfældet i dette efterår, at frygten kan gribe os, erkende at vi har brug for at være i Guds hånd, når frygten, mørket og døden overvælder os. Før vi erkender mørket, har vi ikke brug for lyset. Uden vi erkender, vi er underlagt synden og dødens mørke, længes vi ikke efter  en frelser, men fortaber  frelsen og er uden Gud.
Derfor må vi ønske for hinanden, at vi skal mærke den samme mangel efter frelseren, som hyrderne gjorde   i den nørke nat.

Lygten lyser ned i papkassen.
”Det folk, som vandrer i mørke, skal se et stort lys.” Pludselig kom disse gamle profetord til at passe på hyrderne: Med et så de et mægtigt strålende lys, nemlig en lysende himmelsk hærskare, og  en  engel sagde til dem: ”Frygt ikke, Se jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket. I dag er der født jer en frelser i Davids by, og det er tegnet, I får: I skal finde et barn svøbt og liggende i en krybbe”.
Ligesom det lykkedes at finde Jesus – figuren ude i papkassen ved hjalp af lyset fra lygten, sådan rettede det himmelske lys  hyrdernes opmærksomhed mod  stalden, hvor Jesusbarnet lå i krybben..
I Sl.119 står der: ”Guds ord er et lys på vor vej og en lygte for vor fod”. Bibelen er det lys, der kan vise os vej til Jesus, så vi kommer til tro på frelseren og ikke mangler ham mere. Når bare vi så vil bruge det lys!

Jesus i kassen med papir.
Og da de fandt barnet i krybben, strålede de af glæde, for nu manglede de ikke frelseren Jesus mere.
Men han kom rigtignok på en måde, så han  let kunne blive overset, og også let kan blive overset i dag, ligesom Jesus – figuren i kassen under det krøllede papir, der skulle smides ud. Men netop i det, der kan se så ringe og fattigt ud, ligger julens store glæde og rigdom, om vi så  som hyrderne gør alvor af at  finde Jesus og ser, hvem han virkelig er.

A/Vil vinde vort hjerte.
Han,  som  profeten Esajas sagde, er den evige, den bedste rådgiver, fredskongen  Gud selv, han kom  ikke som en af datidens konger med magt, soldater og vældigt ståhej, så man blev nødt til at frygte og adlyde, men som et lille barn, svøbt som ethvert spædbarn som hyrderne kendte det fra deres  egne hjem.
Et spædbarn kan man umuligt  blive bange for, så lille og værgeløs, så udleveret til verden, men samtidig så kær og dragende som et lille barn er. Sådan  kommer Gud til os, fordi han vil vinde vort hjerte med sin kærlighed, så vi ikke skal frygte, men glæde os og i tro tage imod den frelse, han vil give os. Selv en  hyrde ja selv et barn kan se, at han er kommet netop for ham eller hende, kommet for at være deres frelser.
”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv”.

B/  Kongen  kom til den  fattige og ringe. altså til os alle.
Så nær ville Gud komme til os, at han kom som et lille barn.
Og han blev ikke født i pragt, rigdom og herlighed og  lagt i guldseng med silkedyne på slottet i landets hovedstad, men han blev  lagt i en ussel krybbe i en primitiv stald i den lille flække Betlehem. De  fattige og ringeagtede hyrder ved krybben  kunne ikke være i tvivl om, at Gud også elskede dem højt og  ville have med dem at gøre, for nu  var han jo kommet helt ind i deres fattige og ringe verden, for  at  gøre det tydeligt, at han også ville være deres frelser og konge. Det var virkelig tegnet eller beviset på, at han var kommet også for deres skyld.
En fattig krybbe – og senere et foragtet kors. Så kan  også den i dag, der føler sig allerringest og fattigst, da se, at Gud er kommet ind i vor verden for at være der med og for os, og være vor frelser.
Den som vil være ydmyg og lille nok overfor Gud kan se den rigdom, der ligger i krybbebarnet i Betlehem. ”At han blev fattig, for at vi ved hans fattigdom skulle blive rige.”

Måtte vi dog aldrig mangle Jesus.
Hvis vi ikke  har en sådan julekrybbe stående som familien jeg fortalte om, med alle de forskellige  dyr og personer samlet omkring, så har vi på en anden måde  samlet en masse ting  til det billede,  vi ønsker at skabe om  vores jul.  Og vi har haft travlt hele december med at samle alle delene til julen. Købe gaver, lavet konfekt, bagt klejner og pebernødder og meget, meget andet.
Vi mangler ikke noget af alle de mange materielle ting. Men når vi så er kommet til julen og skal til at fejre den, har vi så også fundet det vigtigste, nemlig  Jesus, eller mangler vi ham?
Da Jesus blev født den første julenat, kom han for at blive hos os, og nu er han  ved sin Helligånd hos enhver, som tror på ham, Han kom for at aldrig  mere noget menneske skulle mangle en frelser. Derfor er han her stadig, for at heller ingen af os skal mangle ham hverken i aften eller i morgen eller nogensinde.
Det skulle gerne være sådan for os, at var det så bare en af de andre ting i julen vi manglede,  så var det til at leve med , men at mangle Jesus det er ikke til at leve med.
Har du også fundet Jesus? Hvis ikke du gør noget for at finde ham, så snyder du dig selv for det allervigtigste. På  helt særlig vis er det ikke til at leve med at mangle Jesus, for  kun i tro på ham får vi det evige liv.

Afslutning:
Et julevers lyder: Var året for mange en kæde af lønlige savn og brist,
den slutter dog nu med glæde. Gud gemte det bedste til sidst.
Fra himlen velsignelser dryppe til sal og til fattigste skjul,
Men har du i hjertet en krybbe, da får du det bedste til jul.

At det skal lykkes for os, at Jesus må komme og bo ved troen i vort  hjerte, så vi ikke skal mangle ham,  men finder ham til sidst, så vi kan sige: Vi har også fundet Jesus. Det er julens egentlige mening.    Amen.