Juleaften – 2. tekstrække

94 Det kimer nu
104 Et barn er født
119 Julen har bragt
121 Dejlig er jorden

Medbring evt. gaver i forskellig størrelse, inden i hinanden. –mindre og mindre. Ved flere gudstjenester kan med fordel bruges fine æsker i forskellig størrelse, som hurtigt kan bruges igen.

Intro: Jesus med til fest
Julen er mange ting – men er der noget, den i hvert fald er, så er det Jesu fødselsdag. Og det er faktisk en fødselsdag, som vi forbereder endnu mere og i længere tid end mange andre fødselsdage vi holder. Det er altså en ganske særlig fødselsdag.

Og vi er klar! Vi er her. Der er fyldt op. Jeg tror alle er kommet. Og vi har sunget: Kom Jesus vær vor hyttegæst – så selv hovedpersonen er også inviteret med her i eftermiddag.

Der var en lille familie, der også syntes han skulle være med om aftenen derhjemme i stuen – så de satte en ekstra tallerken på bordet juleaften. Det var Jesu plads. Og de kaldte juleaften for Jesu fødselsdag. Da så en af døtrene i familien efter jul blev spurgt om hun havde fået alt hvad hun havde ønsket sig i julegave, svarede hun: Nej, men det var jo heller ikke min fødselsdag!

I aften er det ikke min fødselsdag. Det er sandsynligvis heller ikke din. Men det er Jesu fødselsdag, så lad os lige høre beretningen fra dengang Jesus kom til verden, så vi husker hvorfor det nu lige er, at vi er her:

Evangelielæsning!
Og jeg vil bede jer rejse jer: Og det skete i de dage….

Vi ønsker os så meget!
Nå – selvom det ikke er vores fødselsdag, så er det nu da en meget hyggelig tradition, at det er os, der får gaverne!

Og selvom vi lever i den del af verden, der absolut intet mangler, så er der meget vi ønsker os alligevel. Jeg hørte om en dreng, der havde skrevet 12 sider med ønsker! 12!
Hans forældre blev gale over at han tænkte så meget på sig selv, at han kunne finde på at skrive 12 sider med juleønsker. Så de satte ham foran den lille julekrybbe de havde derhjemme – og så fik han besked på at sidde og kigge på det lille Jesusbarn i krybben i lang tid. Og når han havde siddet der længe, skulle han skrive et brev til Jesus.

Da han havde siddet og kigget et stykke tid, tog han fat i papir og blyant. Og så skrev han: Kære Jesus. Hvis du vil give mig alle de legesager jeg ønsker mig, så vil jeg være en god dreng i et helt år! Så så han lidt på papiret og krøllede det sammen. Han tog et nyt og skrev: Kære Jesus, hvis du vil give mig legesagerne, vil jeg være en god og sød dreng i en hel uge! Han så lidt på papiret – og rev det i stykker!

Så sad han igen og kiggede lidt ind i krybbespillet – med Maria og Josef, hyrderne, de vise mænd, æslet og så det lille Jesus barn. Så rakte han hånden ind i krybbespillet. Tog Maria og lagde hende ned i en skoæske. Så satte han skoæsken ind i bunden af sit skab på værelset. Da han kom tilbage til krybbespillet, tog han et stykke papir og skrev: Kære Jesus: Jeg har din mor. Hvis du vil se hende igen, så hit med legetøjet!

En snyde-jule-gave
Sådan kunne I børn slet ikke finde på at gøre. Men denne dreng kunne. Og så er det jo at man får lyst til at give ham sådan en snydejulegave – så kan han lære det. Sådan en gave, I ved, som er kæmpestor og flot – og når så man har åbnet den, så ser man at den bare er fuld af en masse gamle aviser og så en mindre gave. Og når man har åbnet den, så er også den fuld af aviser og en mindre gave. Og til sidst så er den store flotte gave skrumpet ind til en lille bitte én: et viskelæder, for eksempel – brugt…

Gad nok vide om Gud nogensinde tænker sådan om os? Der er så meget vi gerne vil have. Og der er så meget vi gerne vil have mere af. Og Gud har vi måske ikke altid så meget tid til – han fylder ikke så meget. Men han skal alligevel helst tage sig godt af os. Han skal sørge for at solen skinner når vi har sommerferie og at der kommer sne i juleferien. Han skal hjælpe hvis vi har problemer. Trøste os, hvis vi er kede af det. Vi skælder ham ud, hvis vi bliver syge. Og vi tvivler på han findes, hvis der sker noget i verden, som gør os ondt, og som vi ikke selv kan styre.

Ikke Guds stil!
Gad nok vide om Gud kunne finde på at give os en snydepakke og tænke ved sig selv: Så kan de lære det! De har alt – og alligevel tænker de bare på mere og mere.

Et eller andet sted, kunne jeg godt forstå ham, hvis han tænkte sådan.
Men det er bare slet ikke hans stil!

Julenat – et eksempel på Guds måde at gøre tingene på
Tag nu julenat i Betlehem som et godt eksempel på hvordan Gud gør tingene på sin måde. Det var ikke nogen snydepakke. Det var faktisk det direkte modsatte.

Gud gav verden noget, der kunne se ud som en lille bitte pakke. I en stald i en lille landsby blev et barn født. Det var Guds gave. En lille bitte pakke. Den så ikke ud af noget særligt. Mange har sikkert også fuldstændig overset den.

Hyrderne fik øje på den lille pakke. Men det var jo kun fordi, der var nogle engle der fortalte om den – for ellers havde de aldrig opdaget den.

De vise mænd fra østerland fik også øje på den lille bitte pakke. Men det var jo kun fordi at Gud havde tændt en helt særlig stjerne, som de tre stjernetydere var nødt til at undersøge nærmere.

Nej, de fleste andre mennesker den gang i Betlehem så slet ikke hvad der var sket. De opdagede overhovedet ikke, at Gud havde givet en lille bitte gave til verden. Den var så lille, at de ikke kunne få øje på den.

Men dem, der havde set den, vidste at denne lille gave, var større end den så ud til. Hyrderne så ikke bare et lille barn. De så et barn, der kom fra Gud selv og de oplevede at den Gud, havde gjort sig den ulejlighed at vise lige præcis dem at Jesus var blevet født.

De vise mænd kom med gaver – men de opdagede, at foran dem i krybben var en gave meget større og meget mere værdifuld, end det guld og røgelse og myrra de havde med.

Flere åbner pakken: Simeon og Anna
Da Jesus var ca. 1½ måned gammel tog Maria og Josef ham med til templet i Jerusalem, for at bringe et offer til Gud. De ville ofre et par dueunger – for de havde ikke så mange penge. Og de fleste i templet den dag så ikke andet end et ungt fattigt forældrepar, med et lille barn. Men der var to den dag i templet, som med det samme kunne se, at det lille barn, var mere end det så ud til. De så ikke bare en lille gave – de så en lille gave, som hvis den blev åbnet ville vise sig at være mægtig stor og værdifuld. De to var Simeon og Anna, to gamle mennesker. Da de så det lille barn, var de nødt til at låne det, holde det i deres arme og takke Gud. Og de fortalte Maria om hvordan hendes lille barn skulle blive en frelser for Guds folk.

Siden gik mange år. Ingen var vel rigtig klar over hvem Jesus egentlig var. Maria og Josef vidste det. Og kunne måske næsten ikke vente til at åbne den gave, de havde fået af Gud. Men det var ikke tiden endnu. Nogle gange skal man vente før man må åbne en pakke – det ved ethvert barn, der har prøvet at glæde sig til jul. Og det var ikke tiden endnu, at Maria og Josef for alvor måtte se, hvor stor en gave Jesus var.

Jesu dåb
Det blev det først da Jesus blev voksen. Da blev han døbt. Og da åbnede Gud selv gaven for alle dem, som så Jesus blive døbt. Gud talte med høj stemme og sagde: Det er min elskede søn, i ham har jeg velbehag.
Fra den dag af blev der åbnet lag på lag. Og for hver gang man åbnede gaven fra Gud, opdagede man at den blev større og større.

Blinde ser, lamme går, sultne bliver mætte, og evangeliet forkyndes
Engang var han bare en lille bitte gave fra Gud, som kun hyrderne og de vise mænd kunne få øje på. Men nu kunne selv blinde mennesker åbne deres øjne og se ham. Syge mennesker blev raske. Sultne gav han mad at spise. Og så kunne han fortælle om Gud, så alle måtte være stille og lytte og lære. Og flere og flere fik øje på det utrolige, at den lille gave Gud havde givet verden, viste sig at være meget større, når man så nærmere på den – og åbnede den.

Misundelse – gaven må ødelægges!
Der var nogen, der var misundelige. Og af en eller anden grund, er det sommetider sådan, at hvis man er meget misundelig, kan man blive næsten blive helt glad, hvis noget af det, man ikke selv kan få, bliver ødelagt for de andre. Så – der var nogle der slog Jesus ihjel. Han blev korsfæstet. Ikke fordi han havde gjort noget som helst forkert. Kun fordi han elskede os mennesker så meget, at han var klar til at give sit eget liv, for at vi skulle forstå og skulle kende Guds kærlighed og tilgivelse.

Forbi? – Nej, ikke for Gud
Da Jesus var død, troede alle, at nu var det slut med den gave. Den var trådt på. Den var ødelagt. Den kunne ikke bruges mere. Alt var forbi.

Men ikke for Gud. Gud ville nu vise mennesker, at han ikke giver snydepakker, men at de gaver, han giver, kun bliver større og større for hver gang vi ser nærmere på dem. Og det var der nogle der gjorde. Der var nogle, der ikke kunne glemme Guds gave. De kunne ikke glemme Jesus, selvom han var død. De ville se nærmere på ham. De ville vide mere om ham. Og for dem viste Gud, at ingen død kunne holde Jesus fast. Jesus blev levende igen. Og han sagde til folk: Tro på mig! Bliv i mig! Bliv i min kærlighed! Og det som I ikke forstår, skal blive klart for jer. Jeres tro, skal blive større. Gud skal blive større for jer.

Gud tog ikke gaven fra os – men gør den stadig større
Og det er faktisk sådan det er. For gaven har vi endnu. Gud tog ikke Jesus fra os, da han døde. Han gav ham tilbage til os. For det er stadig sådan, at jo mere vi lærer Jesus at kende, jo mere forstår vi om Gud. Jo flere lag vi åbner på den gave, som Gud har givet os, jo større opdager vi at gaven er.

Og det mest fantastiske er måske næsten, at jo flere vi deler gaven ud til, jo mere bliver der af den.

Men det startede altsammen med en ganske lille bitte gave, som næsten ingen så. Nogen opdager aldrig mere end den lille gave. Men er du ligeså nysgerrig som jeg, så begynd at undersøge ham lidt nærmere. Åben pakken. Så vil du opdage, hvordan det kan gå til, at man selv mere end 2000 år efter, stadig holder jul og fejrer Jesu fødselsdag – også her hos os i Gjellerup. Amen – og rigtig glædelig jul!