Juledag – 1. tekstrække
Juledag – 1. tekstrække
Series: Juledag (1. tekstrække)
Den gammeltestamentlige læsning
Es 9,1-6a: En messiasprofeti. Her kan der gøres noget ud af, at denne vældige profeti, dette store lys, der skinner for dem i mørkets land, det er ét barn! ”For et barn er født os, en søn er givet os.” Det er om et barn, alt dette siges.
Epistellæsningen
Gud har igen og igen talt til os, han har åbenbaret sig. I alt hvad Gud siger og gør, mærker vi hyrderøsten fra Paradisets have, de første ord Gud udtalte efter syndefaldet: ”Hvor er du?” Nu ved dagenes ende har Gud sendt sin egen søn, for at han skulle skaffe renselse for vore synder. Den fremmede retfærdighed, som vi får ved troen på Jesus.
Evangelielæsningen og prædikenforslag
I den stadige søgen efter fiffige pointer kan der ske det ulykkelige, at det gode og centrale budskab, som ligger lige for, bliver overset. Juleevangeliet har to pointer, vi skal huske.
1. Beretningen om Jesu fødsel er ikke et eventyr, ”Der var en gang for længe siden i et land langt væk.. osv.” – nej, det skete, helt konkret i historien, og vi får beskrevet tiden, året, stedet og måden, hvorpå Jesu er født. Det var i Romerrigets tid, under kejser Augustus, og det var mens Kvirinius var statholder i Syrien, det skete i Betlehem, i Israel – og her var der en ung mand, Josef, som var forlovet med en ung pige ved navn Maria, og hun var blevet gravid, selvom hun var jomfru – og fordi kejseren havde befalet, at der skulle være folketælling, er det, at Josef og Maria er nødsaget til at rejse til Betlehem – og her, langt fra deres hjem, føder Maria sin søn, verdens frelser – og dette skete i en stald, og barnet blev lagt i en krybbe, for der var ikke plads til dem andre steder.
Dette er historien om Jesu fødsel ganske kort fortalt. Det skete, det står i vore historiebøger. Jesus blev virkelig født i Betlehem – ja, det er faktisk så virkelig en begivenhed, at vi har 0-stillet hele verdens tidsregning efter Jesu fødsel. Snart er det år 2007 efter Jesu fødsel, og søndag efter søndag bekender vi, at Jesus er ’født af jomfru Maria’. Sådan er den kristne tro, for sådan skete det.
Den nat, Jesu blev født, forklarede Guds engle for hyrderne på Betlehems marker, hvad det betyder, at Jesus er blevet født. Den ene side ved juleevangeliet er, at Jesus blev født, sådan som vi har hørt, den anden side er englens forklaring af, hvad det betyder for os mennesker.
2. Englens forklaring er ganske kort: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”
Glæde! En glæde for alle! Glæde fordi der er født en frelser. Glæde over den største julegave verden nogensinde har set; Jesus!
Jesus er Guds fantastiske gave til os mennesker. Til os alle. Jesus er den gave, som får alle andre gaver til at blegne. De gaver, vi giver hinanden juleaften, er et godt billede af den gave, som Gud har givet os mennesker.
For når vi giver en gave, giver vi den jo til nogle, vi holder af, og vi giver den, fordi de skal blive glade, fordi de skal få den fornemmelse indeni: ”Najh hvor dejligt, hvor er det bare dejligt, at jeg har fået den dejlige gave, tak for det!”
Og når vi selv får en gave, så kender vi selv den fornemmelse: ”Det var lige det jeg ønskede mig, mange tusind tak for det!”
Derfor var det, at Gud gav os Jesus som gave – det var for at glæde os, for at frelse os, for at vi skulle vide, at vi er elsket af ham, vi er ikke glemt af Gud, men vi er værdifulde.
Jesus er gaven over dem alle; der findes ikke noget som er så værdifuldt at få som Jesus. Og Gud har givet Jesus til alle. Gud har givet den, fordi han elsker dig og mig – og han ønsker at glæde os, han ønsker, at vi skal tage imod hans gave og alt det, som den gave giver – og Gud glæder sig helt ind i hjertet, når et menneske finder denne Guds gave og åbner den. For det er med den gave fra Gud, som med alle andre gaver, at du skal modtage den og åbne den, for at få glæde og gavn af den.
Det er jo ikke os alle sammen, der får lige mange julegaver, men der findes ingen mennesker, som ikke har fået denne fantastiske gave af Gud, for Jesus er en gave, som er til alle – også til dig.
Se, for at en gave er en gave, skal det jo være gratis; hvis man skal betale for at få en gave, så er det jo ikke en gave. Nej en gave skal være gratis – der skal være en anden, der betaler gaven. Sådan er det også med Jesus, frelsen og det evige liv; det er Gud, der giver – det eneste, du og jeg skal gøre, er at tage imod.
Men du skal selv tage imod Guds gave, der er ikke andre, der kan gøre det for dig. Du kan ikke leve af, at din far eller mor engang for længe siden tog imod den. Du skal selv gøre det, for det er kun, når du selv gør det, at juleglæden kommer til dig.
Guds gave betyder, at hvis du modtager den, får du en bror – jeg ved ikke, om du er enebarn, eller du har mange brødre, men hvis du kommer til tro på Jesus, bliver han din bror og Gud din far. Og du kan altid tale med Jesus, og han er altid hos vores himmelske far – og det er godt og trygt at have en trofast bror hos vores far i himmelen.
Og det bedste af det hele det er, at hvis du tager imod Jesus som Guds gave til dig, så er der noget, der vil forsvinde fra dit liv! Det lyder lidt underligt, at hvis Jesus kommer ind i dit liv, så er der noget, der vil forsvinde, men det er din synd, det, der skiller dig fra Gud.
I stedet for synd giver Jesus fred og frihed i dit liv. Du får den frihed, som kun Jesus kan give et menneske, nemlig friheden fra Guds dom og vrede – og når du har den frihed, så er du virkelig fri.
Jesus blev menneske – og levede et menneskeliv; han ved, hvordan det føles at være menneske; han har selv prøvet det; derfor kan du også tale med Jesus i bøn om hvad som helst.
Jesus vil være vores frelser, din frelser, min frelser. Lad os derfor hver især takke Jesus – ”Tak Jesus, at du vil være min frelser!”
Lad det ikke være sådan, at julens glædelige budskab går ind af det ene øre og ud af det andet – for gør det det, så betyder det, at du går ind i kirken og ud af kirken, og intet er forandret.
Julens evangelium ønsker at forandre dig, ønsker at give dig en glæde, som ikke hører denne verden til. Det ønsker at forandre dig. For alene ved at lære Jesus at kende, lærer vi Gud at kende som en nådig og barmhjertig Gud, der ikke sparede sin eneste søn, men lod ham blive menneske for vor skyld.
Alle, som tager imod dette lille barn – Jesusbarnet – og tror på det, kender Gud som han virkelig er.
”For et barn er født os, en søn er givet os,” Es 9,5.
Det er glæden – Jesus er glæden.
Glædelig jul.
Amen.