Kristi Himmelfart – 2. tekstrække

Introduktion til prædikenen til Kr. Himmelfartsdag.
Her har jeg valgt at bidrage med en prædiken, som er et eksempel på det, jeg selv kalder “en tekstnær læreprædiken”. Jeg mener, det er vigtigt, at vi ind imellem holder prædikener, som er en decideret udlægning af teksten. Jeg håber og tror, at tekstnære prædikener kan være med til at knytte menighedens tro og tjeneste til bibelens ord. Dette er i hvert fald vigtigt at fastholde i vores menighed, hvor nogle af os kan have en tendens til at bygge lidt for meget på vore oplevelser og for lidt på ordet.

Målsætning:
Der er 3 mål med denne prædiken:
1. At få placeret Kristi Himmelfartsdag som en central dag, der rummer et befriende budskab om Jesu allestedsnærværelse hos dem, der er lydig mod hans ord og kald.
2. At pege på, forklare og applicere tekstens centrale temaer.
3. At give menigheden en frimodig tro på, at Jesus går med, når evangeliet rækkes videre og kaldet til omvendelse lyder.

Målgruppe:
Trofaste og kirkevante kirkegængere, som er optaget af i praksis at bringe ordet om Jesus videre til alle folkeslag. Det er jo ofte den slags mennesker, der går i kirke Kristi Himmelfartsdag!

Eksempel på en prædiken:
Kristi Himmelfartsdag er en af kirkeårets oversete højtider. Det kan f.eks. hænge sammen med, at Kristi Himmelfartsdag udløser en hel lille ferie. Skolerne har jo lukket på fredag. Det samme er tilfældet med en del daginstitutioner. Alt dette betyder, at folk rykker nogle dage ud af kalenderen og holder en sikkert tiltrængt miniferie. Og når den slags sker, bliver kirkegangen nedprioriteret.

Men det kan også skyldes noget mere teologisk. Det kan jo være svært at se det glædelige i, at Jesus farer til himmels. Det virker, som om Jesus derved forlader sine disciple. Og er der virkelig nogen grund til at fejre dette?

Sådan kan vi gøre os mange overvejelser over, hvorfor Kristi Himmelfartsdag spiller en så beskeden rolle i vores kirke og teologi. Men faktum er nu engang, at både den apostolske trosbekendelse og evangeliet til i dag udfordrer vores tankegang.

Lad os først se på trosbekendelsen. Her bruges 4 ord på at beskrive julens budskab: “Født af jomfru Maria”. Hvor mange ord bruges der mon på at beskrive Kristi Himmelfart? Faktisk ikke mindre end 11 ord. Hør bare: “Opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders den Almægtiges højre hånd”. Så det er i hvert fald ikke på grund af trosbekendelsen, at fejringen af Kristi Himmelfart er blevet trængt i baggrunden.

Lad os dernæst se på evangeliet til i dag. Hvad er det, Kristi Himmelfart sætter i gang hos disciplene? Begynder de at græde, da de finder ud af Jesus er blevet taget bort? Nej, ingenlunde. Efter at Jesus er blevet båret til himlen, læser vi: “De tilbad ham, og fyldt med glæde vendte de tilbage til Jerusalem, og de var hele tiden i templet og lovpriste Gud”.

Disciplene var ikke blot glade i 10 minutter efter himmelfarten! Jesu Himmelfart udløste en vedvarende glæde. Dette viser os, at disciplene i hvert fald ikke oplevede Jesu himmelfart som et dystert “farvel og nu må I klare jer selv budskab!” Nej, Jesu himmelfart udløste glæde og lovprisning.

Nu skal vi gå videre og se nærmere på teksten til i dag. Den falder i to dele. Første del beskriver noget af alt det, der skete påskedag. Anden del finder sted 40 dage senere, hvor Jesus tager sine disciple med ud til Betania. Det er her, himmelfarten finder sted. Jeg vil sige mest om første halvdel af teksten. Og til slut vil jeg knytte et par bemærkninger til selve himmelfarten.

Da jeg for mange år siden gik på pastoralseminariet, blev der talt meget om evangeliet. Nogle gange sagde vores lærer til os: “Selv om der er stor forskel på jer, skal I forkynde det samme evangelium!” Men det viste sig bare, at når vi drøftede, hvad evangeliet gik ud på, kunne vi ikke blive enige om evangeliets indhold.

Hvis ikke jeg havde lært det før, lærte jeg det her: Det er ikke nok at sige de rigtige ord. Vi må også definere, hvad ordene betyder.

I dag hjælper Jesus os med at definere evangeliets indhold. For Jesus siger: “Således står der skrevet: Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og i hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag”.

Lad mig fokusere på 4 udsagn i disse vigtige ord af Jesus:

1. udsagn: “Således står der skrevet”. Når Jesus skal sammenfatte evangeliet, begynder han med en henvisning til Det gamle Testamente. Jesus siger ikke noget andet end det, der allerede er bevidnet i den hellige skrift.

Når vi skal definere evangeliet, skal vi også søge til bibelen. Vi skal ikke selv finde på et glædeligt budskab. For der er ikke noget evangelium i det, jeg selv kan finde på at sige.

Lad os sige, at jeg giver dig en check på 1 million kroner. Vil den være noget værd? Nej! For der er ingen dækning på min konto for et så stort beløb! Og uden dækning er en check værdiløs!

Sådan kan vi også udstede garantier i Guds navn. Men står Gud ikke bag det, vi siger, er der ingen dækning for vore ord og løfter.

Vi skal forkynde evangeliet. Men lad os se til, at der i Guds ord er dækning for det, vi forkynder. Ellers er det værdiløst.

2. udsagn: “Kristus skal lide og opstå”. De fire evangelier er bygget op på en speciel måde. Matthæus og Lukas skriver en hel del om Jesu fødsel. Markus nævner slet ikke Jesu fødsel, mens Johannes fortæller det på sin helt egen måde. Evangelisterne omtaler stort set ikke de næste 30 år af Jesu liv. Når det gælde de 3 år, Jesus gik omkring, fremhæver de 4 evangelister forskellige sider af hans forkyndelse og undere. Men når vi kommer til den sidste uge i Jesu liv, er alle 4 evangelister faktisk enige om at dette skal fortælles. Hvorfor denne konsensus? Fordi Jesus sagde: “Kristus skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag, og I skal være vidner om alt dette”.

Altså: når det gælder dette med at aflægge vidnesbyrdet om Jesu lidelse og opstandelse, har disse fire mænd en bunden opgave. Skal de være evangelister, må de simpelthen fortælle dette.

Så når evangelierne med en vis ret alle kan kaldes “Jesu lidelseshistorie med en lang introduktion”, hænger det sammen med Jesu egen befaling om, at de skal være vidner om noget ganske bestemt. Nemlig dette: Kristus skal lide og opstå fra de døde!

Det er vigtigt, at dette med forpligtelsen til at vidne om Jesu død og opstandelse går os i blodet. Det er jo let nok at tale med mennesker om kirken og dens tilbud. Det er straks sværere at fortælle mennesker om Jesu død og opstandelse. Derfor har vi hele tiden brug for at lægge os Jesu ord på sinde: I skal være vidner om min lidelse og opstandelse!

3. udsagn: “Omvendelse til syndernes forladelse”. Omvendelsen er en del af det budskab, som vi skal forkynde. Har vi ikke omvendelsen med, har vi ikke været tro mod den opgave, Jesus har betroet os. Men hvad vil det sige at omvende sig? Jeg vil svare med et tankeeksperiment: Jeg vil en tur til Hillerød. Jeg vælger at køre ind på motorvejen fra Klausdalsbrovej. Jeg kommer op på vejen og nyder turen. Vejret er godt og den gamle Volvo spinder så flot. Men så begynder jeg at læse skilte. På et af dem Karlslunde. På et andet skilt står der Køge.

Langsomt går det op for mig, at jeg kører den forkerte vej. Skal jeg nå mit mål, er der kun ét at gøre: at vende om! Det er ikke nok, at standse. Jeg må vende bilen og køre den modsatte vej.

Kan I bruge illustrationen til noget, kan I jo let ændre på det geografiske!

Omvendelse er netop at standse og vende om! Paulus skriver om omvendelsen i 1 Thess 1,9: “Folk fortæller selv om, hvilken modtagelse vi fik hos jer, og om, hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud”.

Paulus sagde ikke blot: “I skal holde op med at dyrke afguderne. Stop med at bande, lyve, hore, søge vejledning i horoskoper, leve over evne og stjæle.” Det sagde han også. Men han sagde mere. For Paulus kom med et omvendelsesbudskab. Tessalonikerne skulle vende sig fra synden og til den levende og sande Gud!

Paulus var altså også tro mod Jesu ord. Han forkyndte omvendelse.

Lad mig også fremhæve, at omvendelse er noget positivt. Jesus siger: “omvendelse til syndernes forladelse”. Det betyder, at vi skal fortælle mennesker, at de får noget godt, når de kommer til Gud i Jesu navn.

Louis Palau fortæller om en kvinde i Peru, som blev omvendt. Hun hedder Rosario, var terrorist og stod bag mordene på 12 politibetjente. Da Palau havde et fremstød i Lima, besluttede Rosario, at hun ville myrde ham. Men da hun først kom ind på det stadium, hvor mødet blev holdt, hørte hun Palau tale om helvede. Hun blev overbevist om, at hun var en synder og tog imod Jesus og fik dermed syndernes forladelse.

10 år senere mødte Louis Palau for første gang denne kvinde. På det tidspunkt havde hun hjulpet med at plante 5 nye menigheder. Hun vidnede om Jesus og havde grundlagt et hjem for mere end 1000 børn.

Når vi vender os til Jesus, får vi syndernes forladelse og et helt nyt liv. Noget af det mest konstruktive og fremadrettede i denne verden er faktisk at vende om til Jesus!

4. udsagn: “for alle folkeslag”. Jeg vil nævne to årsager til, at vi må sætte streg under alle folkeslag.

For det første er det en stor trøst at vide, at budskabet om Jesu død og opstandelse gælder os alle. Budskabet er til mig og til dig! Vi to skal ikke stå uden for.

Der bliver talt meget om udvidelsen af EU. Vi danskere håber meget, at de baltiske lande snart kommer med. Det håber de også selv. For de vil gerne have del i nogle af EU’s goder. Men det er slet ikke sikkert, at de får lov til at komme ind i varmen. For der er så mange krav, der først skal opfyldes.

Sådan er den verden, vi lever i. Der er forskel på personer, folk og lande. Nogle har adgang til rigdom og velfærd. Andre må undvære alt dette!

Men sådan er Gud ikke! Hos ham er der ikke personsanseelse. Han vil, at de frelsesgoder, Jesus har erhvervet ved at lide, dø og opstå, skal komme alle til gode! Her kommer det ikke an på, om vi er danskere, estere, lettere, tyskere, tyrkere eller afrikanere. Jesus døde for os alle! Derfor er alle velkomne til at komme til Jesus og få syndernes forladelse.

For det andet forpligter det os, at evangeliet skal forkyndes for “alle folkeslag”. Jeg læste forleden en statistik om Coca Cola og evangeliet. Den lyder:

– 91% af verdens befolkning har hørt om Coca Cola.

– 74% har set en Coca Cola.

– 51% har smagt en Coca Cola.

– 10% af verdens befolkning har hørt evangeliet.

Nogle vil sikkert protestere og sige: “Der er mere end 10%, der har hørt evangeliet! Hvad med alle dem, der bor i kristne lande som England, Danmark, USA og så videre?” Desværre er det bare sådan, at mange danskere aldrig har hørt evangeliet! For Hr. Hansen og fru Jensen tror stadig, at hvis man er en god og næstekærlig dansker, skal man nok komme i himlen!

Der er masser af mennesker, der aldrig har hørt, set og smagt at vi bliver frelst ved at komme til Jesus og modtage syndernes forladelse i hans navn. Vi skylder mennesker dette budskab! Både dem, der bor i Danmark, og dem, der bor langt borte!

Gennem disse 4 udsagn har vi set på evangeliets indhold. Vi har understreget, at vi er forpligtet på at vidne om Jesu lidelse, død og opstandelse for alle folkeslag. Vi har påpeget, at budskabet om Jesus skal afleveres med en opfordring til at vende sig til Jesus.

De sidste minutter vi jeg bruge til at understrege, at når vi vidner om alt det, Jesus har gjort for alle mennesker, er vi under Guds velsignelse.

Jesu himmelfart betyder blandt andet, at Jesus træder ind i en ny dimension. Når vi læser, at Jesus “blev båret op til himlen” er der ikke tale om, at Jesus flytter et andet sted hen. Nej, han træder ind i en ny dimension.

Denne nye dimension betyder blandt andet, at Jesus kan være alle steder på én gang. Efter sin himmelfart er Jesus ikke længere bundet af rum og tid. Han er allestedsnærværende!

Og dette er en af de mest opløftende sandheder i hele bibelen!! Jeg tænker ofte på det, når vi går på husbesøg i sognet. Vi går ud to og to. Men Jesus går med hver enkelt gruppe.

Dette fik Paulus lov til at erfare mange gange. Blot et enkelt eksempel fra ApG 23. Paulus har prædiket i Jerusalem. Og folket har lyttet til ham. Men på et tidspunkt bliver det for meget for dem. De begynder at råbe: “Væk med ham fra jordens overflade! Sådan én burde ikke have lov at leve”. Det var ikke altid Paulus havde succes med sin forkyndelse.

Næste dag bliver Paulus ført frem for Rådet. Også her får han lov til at tale. Endnu engang bliver der ballade. Lukas fortæller: “Der blev en sådan strid, at kommandanten blev bange for, at de ligefrem skulle rive både arme og ben af Paulus”.

Paulus er virkelig presset. Hans egne landsmænd afviser evangeliet. Det gør ondt på Paulus. Mon ikke han føler sig meget alene? Men lad os så læse fra ApG 23,11: “Den følgende nat stod Herren foran Paulus og sagde: “Vær ved godt mod! For ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, skal du også vidne i Rom”.

Herren stod foran Paulus! Jesus havde været Paulus’ “usynlige ven” hele tiden. Men nu trådte Jesus frem for Paulus. Jesus trådte ud af den usynlige dimension og ind i den dimension, som Paulus bevægede sig i. På den måde blev Paulus bekræftet i troen på, at Jesus virkelig var hos ham.

Herren anerkender også Paulus’ tjeneste i Jerusalem. Paulus har vel spurgt sig selv: “Hvorfor går det altid galt, når jeg prædiker for mine jødiske landsmænd? Er det min skyld, at de altid hidser sig op, når jeg prædiker?” Jesus træder ind i alle disse overvejelser og siger: “Du har vidnet om mig i Jerusalem!” Dermed anerkender Jesus Paulus tjeneste i Jerusalem.

Sådan kunne der nævnes mange eksempler på, at Jesus er med dem, der vidner om ham. Det gælder også dig! Du går ikke alene. Netop fordi Jesus er taget op til himlen, kan han være dig – og dig! – og dig! – og dig! – helt nær, når du vidner om hans lidelse, død og opstandelse.

Amen.

Et par overvejelser og forslag til salmer:
214 – god som introduktion – især hvis man har sunget nr. 190 påskedag og agter at synge nr. 243 pinsedag.
224 – passer fint før prædikenen.
222 – som afslutning, synges bedst stående.
Man kunne også overveje et par gode og stærke missionssalmer. F.eks. 322. Den bliver jeg aldrig træt af. Hvem har ikke brug for at bede: