Kristi Himmelfartsdag – 1. tekstrække
Kristi Himmelfartsdag – 1. tekstrække
Tekstovervejelser
Når David i denne salme mediterer over sin værdighed som præste-konge, bliver det et teleskop, som er vendt mod Messias og bliver derved en forudgribende forkyndelse om den fuldkomne præstekonge, den fulde virkelighed af det, David selv blot er en skygge af. Jesus Kristus er den sande Melkisedek, som Abraham mødte prototypen af, som David var en bebuder af, og som vi denne søndag ser stige op på sin himmelske trone ved Faderens højre side.
I Apg 1 møder vi den klareste skildring af begivenhederne ved Kristi himmelfart. Her fastlægges Mark 16,14 til at være 40 dage efter påskedag. Disciplene hænger stadigvæk fast i deres lokalpolitiske forståelse af Messias’ rolle, men Jesus udvider deres horisont til verdens ende. Det var ikke hans opgave at genoprette riget for Israel, men det var derimod deres opgave at være hans hænder her på jorden i oprettelsen af Guds rige over hele kloden.
Oprindelsen og ægtheden af evangeliets afslutning er omdiskuteret, men der bliver i versene stort set ikke sagt andet, end hvad der kan uddrages fra de 3 andre evangelier.
Jesus tager nu afsked med sine nærmeste venner, de resterende 11 disciple. Adskillige andre havde set ham i den forvandlede skikkelse i løbet af de 40 dage, men hans mest betroede medarbejdere får den sidste hilsen. Selv om Jesus forlader dem, arbejder han med dem og skal også stadfæste ordet ved forskellige tegn. De fem nævnte tegn er ikke en udtømmende liste over de tegn, Herren kan stadfæste ordet med. Det er heller ikke givet, at disse tegn skal følge alle troende og al evangelieforkyndelse. Det er Herren, der virker disse tegn, og det er også ham, der afgør, om det er nødvendigt, at ordet bliver ledsaget af tegn – og i så fald bestemmer han også tid og måde. I Apg 28,3f ser vi eksempel på at en ikke tager skade af et slangebid.
I de 40 dage mellem opstandelse og himmelfart var Jesus af og til hos sine disciple, men efter himmelfarten er han altid hos dem – helt til verdens ende. ”Ved Guds højre hånd” er næppe et bestemt sted, men et udtryk for Jesu stilling som havende del i den guddommelige almagt, allestedsnærvær og alviden. Nærværet og udrustning til at være vidner formidles ved Helligånden, som Jesus lover disciplene, inden han forlader dem.
Prædikenansats
Herrens afskedsord til sine disciple
a. en bebrejdelse
Jesus bebrejder dem deres vantro og hårdhjertethed. Disciplene havde jo været vidner til, at Jesus havde udført mirakler og talt mægtige ord til dem, og alligevel ville de ikke tro kvinderne og nogle af de andre disciple, der havde sagt, at de havde set Jesus. Disciplene fik det privilegium at se Jesus efter opstandelsen, men Jesus sagde ved en tidligere lejlighed til Thomas, at salige er de, som ikke har set og dog tror. Selv om Jesus bebrejder sine disciple deres vantro, slår han ikke hånden af dem.
b. en befaling
På trods af bebrejdelsen giver Jesus dem en befaling om at gå ud i hele verden og døbe og oplære mennesker, så de også kan blive hans folk. Det er missionsbefalingen i Markus’ version.
c. et løfte
Sammen med befalingen giver ham dem løfter om medvirken og beskyttelse. De er nu er hans hænder her på jorden, og derfor vil han gøre store ting gennem dem.
Endegyldig afsked?
Jesu fortalte sine disciple ved flere lejligheder, at han skulle forlade dem og dø. Ved himmelfarten forlader han dem igen, men heller ikke denne afsked er endegyldig. Læsningen fra Apg 1 minder os om, at vi ikke skal stå se op mod himlen i resignation, men glæde os over, at han kommer igen og så ellers gå i gang med at prædike for hele skabningen. Jesu afsked med disciplene kunne med et moderne udtryk afsluttes med ordene ”Vi ses…”
Jesu livsafsnit
Jesu liv kan indtil videre opdeles i fire afsnit. 1) Hos sin Fader fra evighed af, et for os ukendt afsnit. 2) Hans liv her på jorden, mellem fødsel og død, hans mægtige forkyndelse, hans fantastiske undere og hans ufattelige lidelse. 3) De 40 dage fra opstandelsen til himmelfarten, hvor Jesus udrettede noget gådefuldt i sine disciple. Deres samvær disse 40 dage rejste dem op og gjorde dem til helt andre mennesker. De samledes i al hemmelighed af frygt for jøderne, men efter disse 40 dage løb de verden rundt med budskabet om Jesus Kristus og var ikke til at standse igen. 4) Siddende ved sin Faders højre hånd, det livsafsnit, som vi lever i i dag. Overgangen til dette fjerde livsafsnit er en af tekstens anliggender. Kristi himmelfart er ikke en ligegyldig detalje, men så vigtigt, at det er kommet med blandt den kristne trosbekendelses hovedsætninger. Uden himmelfart ingen pinse, mission eller kirke.
Det er egentligt i det fjerde livsafsnit, at Jesus har udrettet mest. I dette livsafsnit, hvis længde er ved at snige sig op på 2000 år – vi ved ikke, hvor længe det varer – har han næsten være kloden rundt. Over hele verden står der adskillige kirker og bygninger bygget til Jesu Kristi ære, for hans skyld.
Himmelfarten er overgangen ml. 3. og 4. livsafsnit, men læsning fra Apg 1 slutter med en påmindelse om, at der venter yderligere et livsafsnit i Jesu liv, det femte og sidste livsafsnit, evigheden, hvor Djævelen er smidt i ildsøen, og hvor den himmelske lovsang lyder uden ophør.
Salmeforslag
256, 52, 251 / 255, 260