Maria bebudelsesdag – 2. tekstrække

Indledende bemærkninger.
Esajas forudsigelse af jomfrufødslen er et muligt genvalg fra 1. tekstrække. Messias-profetierne er en væsentlig baggrund for festen Mariæ Bebudelsesdag: Det er den ventede frelser, der nu skal fødes. Det anes også i Marias ord sidst i evangelieteksten: “(Han) husker på sin barmhjertighed – som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid.” Netop løftet til Abraham er den anden mulighed som GT-læsning: Saras underfulde fødsel af Isak. Abrahams møde med Herrens udsendinge er en levende fortælling, der viser, hvordan vi bør byde Gud velkommen, når han besøger os. Det sker af nåde (v. 3), de modtages gæstfrit, det bedste lægges frem, og i hvilken situation, vi end er, lyder ordet til os: “Intet er umuligt for Herren” (v. 14).
Som epistellæsning er Paulus’ indledning af brevet til korinthermenigheden en teologisk kommentar til underet. Jomfrufødsel og inkarnationen er u-fatteligt, u-forklarligt og u-troligt for den almindelige menneskelige fornuft. Gud valgte at blive den svage (et foster) og den i verdens øjne fattige og uværdige (født af en ugift, almindelig ung pige). Netop ved at blive svag og skrøbelig viser Gud os, at han er kommet for at frelse alle, også dem som ingenting er i sig selv.
Marias lovsang (Magnificat) er fyldt med GT’lige ord og vendinger og er et storslået eksempel på, hvordan bøn og lovsang spontant kan finde stærke og åndsfyldte ord. Det vidner også om, at Maria var et fromt menneske. Der er en tydelig parallel til Hannahs lovsang i 1. Sam. 2,1-10.

Mellem tekst og prædiken.
Vi får med Marias lovsang en introduktion til Jesu gerning. Han kom på baggrund af Herrens løfter om at vise barmhjertighed. Jesu omsorg for taberne og de svage (toldere og syndere) er et særligt tema i Lukasevangeliet, ligesom der lægges vægt på, at rigdom og menneskelig værdighed ikke har betydning i Guds øjne. Marias glæde over at være udvalgt er også et tema, der udfoldes senere i evangeliet, hvor der står lidt om, at Jesus netop kom for at skabe glæde (2,10; 15,1-32).

Gud blev et befrugtet æg. Det ser ikke ud af noget, og det er næsten ingenting. Men det herlige evangelium til denne dag er,
– at Gud gør noget stort ud af det, som ingenting er i menneskers øjne.
– og at tro ikke er en kvalitet hos os, men det er at lade Gud gøre store ting.

Man kan undre sig over at Gud valgte at lade sin søn føde af en ukendt kvinde i et lille folk, der ikke engang var frit, men besat. Havde de kultiverede ægyptere, de vise grækere eller de mægtige romere ikke været et bedre sted? Og burde himlens kongesøn ikke fødes af en dronning eller i det mindste af en ærbar kvinde der var gift?
Hvis man forestiller sig, at Gud havde en pressechef, der skulle stå for PR-afdelingen i himlen, så ville han, hvis han var i ethvert ordentlig firma hér på jorden blive fyret. For den måde, Jesus blev menneske på, så ikke ud af noget særligt. Men det må siges at være typisk for den måde, Gud har valgt at handle med mennesker på, og det følger den røde tråd, der er i hele Hans frelsesplan. At han tager det, som ingenting er, og gør det til noget stort, for at vi skal se, at det er Ham, der handler. At tro på Gud er ikke en kvalitet i sig selv, men det er at lade Gud gøre store ting med os.

Prædikenskitse.
A) Mariæ Bebudelsesdag kan være en god dag at holde børnegudstjeneste. Til prædiken kan man evt. bruge følgende 6 rekvisitter: En påskelilje, en sut, et gækkebrev, døbefonten, en kongekrone og et kors. Rekvisitterne kan bruges til at fortælle historien om Marias barn og om os.
1) Gud skaber liv, foråret er glædens tid.
2) Han skaber mennesket unikt. Jeg kan takke Gud for, at jeg er den, jeg er.
3) Livet skal bruges til noget godt og sjovt – bibelen er Gud brev til os, sendt for at glæde os.
4) Ved dåben bliver vi ligesom Maria Guds tjenere/tjenerinder og sættes i gang med at bruge vore hænder til noget godt.
5) Gud gjorde os til kongebørn ved dåben. Marias barn var en kongesøn.
6) Korset viser, hvordan Gud besejrer det onde: Med kærlighed. Korset er vort sejrs-tegn.

B) Nåde, omsorg for de svage og glæde er hver især temaer, der kan udfoldes i prædikenen som en forventningsfuld optakt til påskeugen. Vi får nu fastetidens forberedelse og kamp sat ind i det rette perspektiv: Det er Gud, der suverænt skaber “mulighedsbetingelsen” for frelsen, som vi blot må takke for og åbne os for.

Salmevalg.
89 – 783 – 63 – 435 – 56 vers 5-7.