Mariæ bebudelse – 1. tekstrække

Esajasprofetien lader barnet være et tegn til at skabe tro. Kong Akaz’ modvilje mod at kræve et tegn var modvilje mod at stole på Gud alene. Diskussionen om oversættelsen “den unge kvinde/den unge pige/jomfruen” må ikke blive teknisk, hvis den skal op på prædikestolen. Barnet og dets navn som løfte om Guds omsorg er en udfordring til tro – det er hovedpointen.

Episteltekstens forbindelse til de to andre tekster kan dels findes i inkarnationstanken: “Det evige liv … blev åbenbaret for os”, dels i paralleller mellem “Gud med os” -tegnet og at “vort fællesskab er med Faderen og med hans søn”, og endelig selve sønneforholdet.
Evangelieteksten er som enhver anden en tekst om Gud/Kristus, men det behøver ikke at undertrykke, at det er en tekst om Maria som et troende menneske. Vor afstandtagen til Mariadyrkelse skal ikke få os til at fryse hende ud af forkyndelsen, jf. Augustana art. 21: “ihukommelsen af de hellige kan fremføres offentligt, for at vi skal efterligne deres tro og gode gerninger i overensstemmelse med vort kald”. En detalje: Hendes forfærdelse over hilsenen er ikke frygt som hos Zakarias i v. 12, nærmere “forvirring” over den forunderlige tiltale. Hendes store troslydighed understreges af, at hun ikke kunne vide på forhånd, hvilke reaktioner Josef og det øvrige samfund ville komme med.

Mellem tekst og prædiken.
Den akavede placering af denne festdag i fasten er naturligvis styret af placeringen af Kristi fødsel. Jeg vælger nok at gennemføre fastetidsliturgien, da alle hverdage i disse uger ikke er præget af fastetid, sådan som de var, da kirkeårets rytme blev lagt.
Er denne tekst den gyldne anledning til at tage etiske emner op i prædikenen om medicinsk etik, genterapi (her har vi jo Guds genterapi!), samliv før ægteskab?
Vi frygter for at tage konkrete etiske spørgsmål op, dels fordi vi med rette frygter at vove os længere ud end Guds ord kan bære os, f.eks. i de vanskelige problemer om grænser for genteknik, dels fordi vi frygter at ramme enkeltpersoner i menigheden, eller vi har en menighed, som de spørgsmål slet ikke er aktuelle for. Meget hurtigt kan vi blive anklaget for at misbruge vores envejskommunikation i sager, som kræver samtale. Derfor gemmer vi os lettest i det sikre område. Måske kan vi komme længere ved at rejse spørgsmål og enten give udtryk for den usikkerhed, vi deler med alle andre, eller, når vi er afklarede, sige vor mening, men give udtryk for, at vi ved, at der er andre holdninger – også hos mennesker, der føler sig forpligtet på Guds ord. Så kan vi indbyde til samtale eller studiekredsaften. Det er jo alligevel igennem dialog, at man lettest flytter holdninger.

Prædikenskitse.
Jomfrufødslens betydning.
Jomfrufødsel en udfordring til tvivl og tro.
Hvorfor var jomfrufødslen nødvendig?:
Skabelsen og syndefaldet.
Arvesyndens uhjælpelige ubrydelighed.
Løsningen: Guds genterapi.
Det nye menneske kunne oprejse en ny menneskeslægt.
Vi nyskabes i troen og fuldendes i opstandelsen.

eller:
Maria    forlovet jomfru
benådet og udvalgt
forfærdet / forundret
til tjeneste
Jesus    den højestes søn
Davids arving
– til det evige rige.
Vi er også udvalgt til at rumme ham – i hjertet – og indbudt til hans rige.

Salmer:
396, 174, 63, 19, 62