Om dagen

Dagen hedder Nytårsdag, men burde egentlig hedde Jesu navnedag, eftersom det er den dag, hvor 1.tekstrække fortæller om Jesus, der bliver omskåret og navngivet i templet i Jerusalem. Det er vigtigt at huske, at dagen hører med til julehøjtiden, og at man derfor stadig synger julesalmer i kirken den dag. Det tændte juletræ er der naturligvis også stadig.

2.tekstrække til dagen er dog mere præget af tanken om nytår end om Jesu navn, men det er dog vigtigt at fastholde, at navnet Jesus er det afgørende – også når det gælder et nyt år.

Om teksterne

Som GT-læsning møder vi Salme 90, som på en stærk måde understreger, at Gud er den samme. Dagene går, årene svinder, og vi bliver ældre. Tiden går så hurtigt. Derfor er det vigtigt at ”holde tal på vore dage”, som salmen udtrykker det. At tælle dagene med visdom er at tælle dem op mod evigheden, som afdøde domprovst Falk engang sagde det. At huske, at hver dag er en gave og en opgave.

Epistlen er Jakobsbrevets ord, der knytter til ved den samme tanke, når vi får at vide, at vi er som en tåge, der ses en kort tid og svinder bort. Derfor er det pral og hovmod at indrette sig, som om livet varer evigt. ”Om Gud vil er der møde i missionshuset næste søndag kl.19.30”, lød det i Evangelisk Luthersk Missionsforening, mens jeg var præst i Nexø. Det kan godt blive en tom kliche, når man siger sådan, men tanken er jo rigtig nok.

Evangelieteksten handler om Jesus, der lærer sine disciple at bede, og som dermed understreger lønkammerlivet. At bede Fadervor kan på samme måde let blive en tom remse, og derfor er det vigtigt at standse ved tanken om, at vi er Guds børn, der i Jesu navn har fri adgang at komme frem for Gud og snakke med ham.

På vej mod en prædiken

Dette med, at Gud er vor far, som vi må snakke med om alt, får mig til at gribe bogen om Don Camillos lille verden. Giovannino Guarechis bog handler om præsten Don Camillo, som har sin gerning i et italiensk sogn, hvor den røde borgmester Peppone er hans arge modstander. Don Camillo er en temperamentsfuld herre, som ofte kommer i konflikt med borgmesteren, men han er samtidig en from præst, der forstår, hvor vigtigt det er at lægge sagen frem for Gud. Altså må han lige en tur ind i kirken for at snakke lidt med den korsfæstede! ”Må jeg slå borgmesteren i hovedet?” spørger han, og Jesus svarer: ”Nej, det må du ikke. Det ville jeg aldrig have gjort!” ”Det er også noget andet med dig”, lyder Don Camillos svar, her gengivet frit efter hukommelsen. Personligt elsker jeg den bog, fordi den giver et godt billede af det fortrolige bønsfællesskab med Gud. Det samme kan også udtrykkes med Erik Pontoppidans katekismus, hvor det hedder: ”Hvad er det at bede? Det er at tale enfoldig med Gud i sit hjerte, udøse sin begæring for ham, klage ham sin åndelige og legemlige trang og af sjælens inderste grund med alvorlig længsel søge noget. 1 Tim 2,1-3.” I samme forbindelse slår Pontoppidan fast, at bøn er ”at omgås Gud ved bøn og hellige betragtninger, ligesom man omgås og taler fortroligt med sin ven.”

Jeg vil ikke bruge dagen til en eksegetisk gennemgang af Fadervor, men standse ved dette med barneforholdet. Det er ikke de mange ord, det handler om, når det drejer sig om det fortrolige forhold mellem Gud og et menneske. Det er det heller ikke, når det drejer sig om forholdet mellem en far og hans barn. Ole Hallesby fortæller i ”Fra bønnens verden” om sin lille søn, der en dag kommer ind på faderens kontor, selvom han har fået at vide, at han ikke må forstyrre. Derfor havde han lidt dårlig samvittighed. ”Nu så han på mig med sine gode, runde barneøjne, og så sagde han: ”Du far, jeg skal sidde ganske stille, hvis jeg bare får lov til at være her inde hos dig.” Og Hallesby bruger denne episode til at slå fast, at sådan må det være, når det drejer sig om vor himmelske far. Bare dette at få lov til at være i hans nærhed. Og ham forstyrrer vi aldrig, uanset hvornår eller hvor ofte vi kommer! Han er vor bolig slægt efter slægt, og han er den eneste, der kan forvandle vort flygtige liv til evigt liv, når hans vrede takket være Jesu navn forvandles til jubel og glæde!

Salmeforslag: 114 Hjerte, løft din glædes vinger – 715 O Gud, som tiden vender – 713 For dig, o Herre, som dage kun/  586 Stol du kun på dit Fadervor – 121 Dejlig er jorden – 712 Vær velkommen Herrens år.