Palmesøndag – 2. tekstrække

1. Eksegetiske overvejelser

Zak 9,9-10

Davids kongerige med Jerusalem som centrum står i gammeltestamentlig sammenhæng som symbolet på det fuldkomne glædens og fredens rige. Derfor er det også forbilledet på det kommende Messias-rige. Sådan også i denne profeti hos Zakarias, hvor den fremtidige (Davids-)konge kommer til Zion ridende på fredstidens ridedyr, æslet. Både Matthæus og Johannes tolker Jesu indtog i Jerusalem palmesøndag som en opfyldelse af dette skriftsted.

Om denne konge siges det, at han er retfærdig og sejrrig, derfor vil også hans kongerige være kendetegnet ved sejr og retfærdighed. Der er allusioner til Es 9,5-6 og 53,10-12 i disse vers. Og ligesom hos Esajas synes der at være en indbygget modsætning mellem kongens sejr og herredømme og hans fremtræden (sagtmodig, ridende på et æsel). I Jesu sejr på korset ser vi opfyldelsen af denne tilsyneladende modsætning. En sejr, som kongen vandt ikke ved at ofre andre mennesker, men sig selv.

Alt krigsmateriel skal ødelægges. Vogne, heste og krigsbuer var datidens tanks, jagerfly og Kalasnikovs. Og fredskongens rige skal nok udgå fra Jerusalem, men gælde hele jorden og alle folkeslag.

Fil 2,5-11

Paulus’ anledning til at citere denne oldkirkelige hymne er egentlig formaning. »I skal have det samme sind over for hinanden …« I sig selv er Kristushymnen dog ensidigt fokuseret på Kristus og hans gerning i inkarnation, lidelse, død, opstandelse, himmelfart og genkomst. At Kristus havde »Guds skikkelse« betyder, at Kristus i det ydre afspejlede Guds herlighed. Det var denne ydre skikkelse, Kristus frivilligt gav afkald på (tømte sig for) ved inkarnationen. I stedet valgte han »en tjeners skikkelse«. Som den inkarnerede var (og er) han på én gang »lige med Gud« og »mennesker lig«. Men som gudmennesket fremtrådte han i jordeliv, lidelse, død og begravelse i »en tjeners skikkelse«, mens han i forklarelsen på bjerget, i opstandelsen, ved himmelfarten og ved genkomsten fremtrådte og vil fremtræde i »Guds skikkelse«. Det betyder, at Kristus ikke afførte sig sin magt ved inkarnationen, men hans ydmygelse bestod i, at han bandt sig til kun at bruge sin magt i lydighed mod Faderens vilje, og udførelsen af Faderens vilje førte han gennem lidelse, kors og død. Det er denne ydmygelse og lydighed, som Jesu indtog i Jerusalem illustrerer så stærkt for os.

Joh 12,1-16

Jeg vælger Johannes-teksten, da jeg synes, det er vanskeligt at forestille sig en palmesøndagsgudstjeneste uden beretningen om Jesu indtog i Jerusalem.

Johannes’ datering berører hele problematikken ved datering af påskeugen. Jeg antager, at Jesus ankommer til Betania fredag før påske, og festmåltidet fejres dagen efter på sabbatten eller ved sabbattens afslutning lørdag aften. Markus fortæller os, at måltidet blev holdt hos en mand ved navn »Simon den spedalske« (Mark 14,3). Som andre steder i evangelierne møder vi her den praktiske Martha (som sørger for maden) og den normbrydende – men trods det – rosværdige Maria. Nardusolien, Maria ødsler på Jesus, var importeret fra Indien og meget kostbar. Vægtangivelsen antyder, at der har været ca. 300 g. Spørgsmålet om at bruge pengene på de fattige kontra at bruge dem på olie til Jesus aktualiserer for os overvejelser om de ressourcer, vi som kristne og kirke bruger på adoration. Mange ville vel synes, kristne kunne bruge tiden og pengene bedre som frivillige i varmestuerne end som bænkevarmere i kirkerne. Jesus lader os forstå, at der skal være en tid til begge dele.

Jødernes beslutning om at slå Lazarus ihjel udstiller vantroen i sin afmagt og i sit vanvid. Det var jo netop, fordi Jesus ved Lazarus havde givet mennesker et tegn på sin magt over døden, at mange jøder på grund af Lazarus gik hen og troede på Jesus.

Sl 118, som folkeskarerne synger ved Jesu indtog, var en processionssalme, som blev benyttet ved en festprocession på vej mod Herrens alter i templet (Sl 118,27). Her citeres den del af salmen, hvor den, der kommer i Herrens navn, velsignes. Men salmen taler i sin helhed om tillid til Herrens trofasthed, nåde og hjælp. Og brugt om Jesus får nogle af salmens ord et særligt perspektiv: »Herren tugtede mig hårdt, men han overgav mig ikke til døden.« Eller: »Her er Herrens port, her går de retfærdige ind!«

Lakonisk bemærker Johannes, at disciplene slet ikke fornemmede indtogets frelseshistoriske dimension før efter Jesu opstandelse (herliggørelse). Der er en voldsom modsætning i indtoget mellem Jesu sagtmodighed, ydmyghed og lydighed og så skarernes festråb, hyldest og sang.

2. Prædikenansats

a. Placering i kirkeåret

Palmesøndag er den sidste af fastetidens søndage med forberedelse til påsken. Palmesøndags fastespørgsmål kunne lyde: »Er mit sind kendetegnet ved den ydmyghed og lydighed, som kendetegnede Kristus, da han red mod fuldendelsen af sin tjeneste?«

Samtidig er palmesøndag indledningen til den stille uge. Min tro lever ved en vekslen mellem erindring af de historiske begivenheder ved Jesu lidelse, død og opstandelse og en tolkning af dem ind i min situation som menneske og kristen. Og begge dele er med i kirkeårets tekstrækker. Derfor må vi efter min opfattelse gerne opleve gudstjenesten som dels en dramaturgisk genopførelse af selve begivenheden, det, som »skete«, dels som en fortolkning af den begivenhed, dens relevans for mit liv nu og evigt.

b. Prædikenmotiver

I Filipperbrevsteksten beskrives Jesu tjeneste med ordene »lydighed« og »ydmyghed«, de to ord, som i Veit Dietrich-kollekten træder frem som palmesøndags overordnede tema. Dels meditationen over Jesus, som ydmygt (sagtmodigt) og under den fuldkomne lydighed, gik ind under sin fars vilje og af egen fri vilje gik ind under jødisk tilfangetagelse og romersk henrettelse, men endnu mere: Gik ind i den himmelske helligdom og bragte sig selv som det fuldkomne skyldoffer.

Et andet motiv i teksterne, som kunne bære en prædiken, er forskelle og ligheder mellem Jesu og vor tjeneste. Paulus gør det klart for os, at vi skal stræbe efter at leve vores liv og udføre vores tjeneste med det samme sind, som Kristus levede sit liv og udførte sin tjeneste med. Men indholdet af og målet med Jesu og vor tjeneste er vidt forskellige. Jesus kommer for at udråbe det fredsrige for folkene, som Zakarias profeterede om. Det rige grundlægger han gennem sin lidelse, død og opstandelse. Uden hans tjeneste har vi ingen tjeneste, intet håb og intet liv. Men på baggrund af hans tjeneste kaldes vi til at leve vores liv i hans fredsrige, under hans herredømme. Forskellen mellem vores og hans tjeneste illustreres gennem Marias salvning af Jesus. Den selvhengivende Maria kunne ved sin tjeneste for Jesus ikke tage del i eller lette Jesu tjeneste. Hun kunne kun gemme sin olie »til den dag, Jesus begraves«. Kun Jesus kunne bære verdens synd. Vores tjeneste for ham består i at give udtryk for vores taknemmelighed og i at ære Jesus for hans tjeneste. Det er den ene del af kirkens og enhver kristens tjeneste. Den anden del er diakonien. De fattige har vi efter Jesu ord »altid« hos os. De har brug for den selvopofrende Martha.

c. Kreative vinkler

Vi har efterhånden fået den skik at indlede gudstjenesten palmesøndag med et palmeoptog. Der anskaffes et antal »palmeblade« (spørg kordegnen eller den lokale blomsterhandler). Børn og andre går under præludium eller første salme i optog til koret, viftende med »palmegrenene«. Her sættes de fast på »palmestammer«, som kan laves af afrundede, brune oasis-stykker, som trækkes ned over et skelet af træ eller metal. Denne skik giver palmesøndagsgudstjenestens indledning et andet præg end de øvrige fastegudstjenester (med kyrie). Vi hylder Jesus, kongen, med skarerne (vores Maria-salvning), men senere åbnes vores øjne for, at Jesu kongekrone var af tjørn, og Jesu kongegerning er lidelse og død, og at vi med vores hyldest har ledsaget ham på vej mod lidelse og død for vores skyld.

Apostlen giver en definition på ydmyghed: »Sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv.« (Fil 2,3). Ydmygheden illustreres vel bedst gennem dem, som ikke får plads i historiebøger eller avisspalter. Her har vi sikkert hver især vores erfaringer med ydmyghed, der har gjort indtryk. Et af mine egne eksempler er dengang, min mor ønskede sig en tennisketcher til sin fødselsdag. Var det fordi, hun ville begynde at spille tennis? Nej, men hun vidste, at jeg gerne ville begynde at spille tennis. Og jeg betænkte mig naturligvis ikke længe på at købe hende en tennisketcher. En god en. Ydmyghed skal man naturligvis værdsætte!

Betydningen af lydigheden forstærkes, når der opstår en nødsituation. Når man sætter sig i et passagerfly, bliver man grundigt instrueret i flyets nødudstyr: hvor man finder redningsvesten, at man ved trykfald i kabinen skal tage iltmaske på, hvordan man finder flyets nødudgange, og at man i øvrigt skal følge personalets anvisninger. Men lydighed er også væsentlig på flyrejser, hvor man ikke skal nødlande. Af hensyn til sikkerheden må man ikke medbringe bagage, som man ikke selv har pakket, man skal spænde sikkerhedsbæltet ved start og landing, enhver skarp genstand i håndbagagen bliver konfiskeret osv. Jeg oplevede konsekvenserne af ulydighed på en flyrejse for nylig. Da vi var klar til afgang, kom kaptajnen ind og meddelte, at vi ville blive forsinket, da en passager havde tjekket sin bagage ind, men selv var udeblevet fra afgangen. Det betød, at 12 containere med bagage skulle rodes igennem, for at man kunne sikre sig, at der ikke var farlig bagage ombord. Nogle af os oplever vel af og til kristendommens krav om lydighed som overflødige eller repetitionsagtige. Men vores sikkerhed blev sikret gennem Jesu lydighed, og i det små er det gennem lydigheden må Kristus og hans ord, vi sikrer os selv og vores næste (vores rejsefæller) en god og tryg rejse fra dette til det evige liv.

3.   Forslag til salmevalg

DDS 380:       Op dog, Zion! ser du ej eller DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam!

DDS 62:         Jesus – det eneste

DDS 56:         Jesus er navnet mageløst

———-

DDS 176:       Se, hvor nu Jesus træder

DDS 628:       O Jesus, som er kommet at

DDS 172:       Se, vi går op til Jerusalem

Rytmiske alternativer til gudstjenestens indledning:

»Halleluja, ophøj Jesus«

»Højt ophøjet være du«

»Majestæt – konge i evighed«