Pinsedag – 1. tekstrække

Salmer: 247 – 258 – 253 – 431 -257

Hvorfor viser Jesus sig ikke i dag for hele menneskeheden? Hvorfor træder han ikke frem, så alle kan se ham og al tvivl blive aflivet én gang for alle?

Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?

Det skyldes én eneste ting, og det er kærligheden. Jesus viser sig ikke for verden, fordi han ikke vil tvinge sin indflydelse igennem, men fordi han vil elske sig til indflydelse. Det er gennem sin kærlighed, han vil vinde sig venner og disciple og efterfølgere.

Det skyldes Guds kærlighed, at Jesus endnu ikke har givet sig synligt til kende for alle dem, som ikke tror på ham. Der kommer nemlig en dag, hvor han skal gøre det. Det er dommedag. Den dag skal al tvivl forsvinde som støv for vinden.

Men den dag er det ikke længere muligt at blive forsonet med Gud, hvis man ikke er det i forvejen. Den dag skal alle bøje sig for Jesus, hvad enten de har lyst eller ej. Noget tyder på, at Jesus ligefrem ønsker at udsætte denne dag længst muligt. Han vil hellere vise mennesker kærlighed end byde over dem med magt.

Derfor viser han sig ikke synligt før dommedag.

Hvis man vil erkende, at han virkelig lever, så må man elske det, han lærer os. Man kan ikke erkende sandheden om ham selv uden at elske, hvad han lærer os. Kristendommen giver os ikke et matematisk bevis for Jesu opstandelse og Jesu eksistens, men giver os sandheden om Gud og mennesker og kærligheden fra Gud og stiller os på valg. Hvis vi elsker sandheden og kærligheden i det, som Jesus gør og taler om, så vil vi også komme til at erkende, at han eksisterer, men hvis vi ikke bryder os om hans lære, så kommer vi heller til at erkende ham og så har vi heller ingen glæde af at se ham.

Jesus taler her ikke om, hvordan denne kærlighed til ham opstår, men om, hvordan den viser sig. Den viser sig i, at man holder fast ved det, han siger. Det er altså vores forhold til Det nye Testamente, der viser, om vi har kærlighed til Jesus

Jesus viser sig endnu ikke for verden, fordi han gerne vil vise os kærlighed. Og så viser han her, hvor dybt et kærlighedsfællesskab han ønsker med sine venner. Han kommer til dem og bo inde i dem, inde i deres personlighed. Han siger om den, der elsker ham: Min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Det er det glædelige ved pinsen. Gud og Jesus, Faderen og Sønnen bor i den, som tror. Så dybt og inderligt er fællesskabet mellem Gud og hans børn, så stort er det at følge Jesus. Man bliver et tempel for den almægtige Gud.

Det er dette privilegium, som ikke kan komme i stand ved at Jesus træder synligt frem for alle mennesker. Og Jesus vil altså hellere give os dette privilegium end træde synligt frem for alle.

Helligånden bringer Gud Fader og Jesus med sig.

Der er en ting mere, som Jesus giver sine venner. Det er fred. Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer. De fleste mennesker tænker straks på al den krig der er i verden, når Jesus taler om fred, men det er ikke fred fra krig, Jesus tænker på. Han tænker på fred med Gud. Når man er forsonet med Gud, så har man fred med ham, og så har man Gud som sin beskytter. Og Paulus siger: Er Gud for os, hvem kan da være imod os?

Det er denne fred, som Jesus kalder sin fred, for det er den fred, han har opnået til dem.

Helligånden bringer fred med Gud.

Men han bringer mere endnu. Han skal lære Jesu venner alt og minde dem om alt det, som Jesus har sagt til dem.

Derfor skal de ikke være modløse.

Alle disse privilegier har Jesus givet til sine venner, ikke bare de tolv, der spiste den sidste nadver med ham, men også alle andre – også os, der tror på ham i dag. Og skulle nogen tænke: Jeg tror jo ikke på Jesus, jeg følger ham ikke, så jeg føler mig udenfor, så tænk på, hvad Peter sagde til folkene i Jerusalem: Løftet gælder jer og jeres børn og alle dem, som er i det fjerne, som Herren vor Gud vil kalde på.

Vi, som lever i Norden, er dem i det fjerne, og nu har Gud kaldt på os i 1200 år. Den, der føler sig udenfor, skal vide, at han er indbudt. Beslut dig i dag for at følge Jesus! Så skal du få Helligånden som gave, ligesom alle andre troende har.

Helligånden er hemmeligheden og kraften i den kristne menighed. Selv om kun meget få kristne har set Jesus i et syn, så er der en usynlig kraft, som forbinder alle os, der tror på Jesus og holder os til ilden. Denne kraft er Helligånden. Han vejleder os, minder os om Jesu undervisning, forbinder os så tæt med Jesus, at han bor i os. Derfor er den kristne menighed dybest set ikke en organisation, men en vennekreds, som holdes sammen af kærligheden fra Jesus. Hans kærlighed til os får os til at elske ham og følge ham. Og vi ved og vi bekender åbent for alle, at det er det bedste der er hændt os. Hos Jesus er der godt at være. Det er godt, bedre end alt andet, at følge ham. Når vi er kede af det, så minder Helligånden os om Jesus, og så får vi opmuntring og ny kraft.

Og dybest set er det ikke noget problem, men en glæde, at vi ikke kan se Jesus til hverdag. For vi ved, at han er blevet ophøjet til den højeste plads ved Guds højre hånd. Hans lidelse er forbi. Han er nu højt ophøjet. Ligesom man glæder sig over, at en god kollega bliver forfremmet, selv om det indebærer, at han forlader afdelingen, sådan glæder vi os over, at Jesus er hos Gud, selv om det indebærer, at vi ikke ser ham her på jorden længere.

Vi ser frem til den dag, hvor vi selv skal se ham hos Gud.

Helligånden er Guds Ånd, som bor i alle, der tror på Jesus og er døbt.

Helligånden bringer Gud Fader og Jesus med sig.

Helligånden bringer Jesu fred med sig.

Helligånden lærer os alt, hvad vi skal vide.

Helligånden minder os om alt, hvad Jesus har sagt.

Helligånden er Guds store gave til sine børn. Helligånden er udtryk for, at vi er Guds børn. Vi har ikke en slaveånd, men barnekårets Ånd.

Hvilken vidunderlig gave har Gud dog sendt os!

Lad os takke for den! Og hvis vi endnu ikke har valgt at følge Jesus, så vælg i dag, så får du gaven i dag.

Det blev pinse en gang. Det er pinse i dag. Helligånden arbejder og virker stadig.

Glædelig pinse!

Amen.