Pinsedag – 2. tekstrække

Lidt fakta om pinsen:
Pinsen var i Det gamle Testamente en af de tre højtider, hvor hele folket skulle samles for Herrens åsyn (5 Mos 16,16). Pinsen bærer navn efter dens placering i forhold til påsken, så ordet pinse betyder den 50. dag efter påske (jfr. græsk: pentekoste). Oprindelig var det en indhøstningstid, en høsttakkefest, som markerede kornhøstens afslutning (2 Mos 34,22). På den måde udgør den et forbillede på det, pinsen handler om i og med Det nye Testamente, når indhøstningen begynder i og med pinsedag i Jerusalem.
På Jesu tid blev pinse også fejret til minde om lovgivningen på Sinai. Ifølge tidsangivelserne i 2. Mosebog blev de ti bud givet netop 7 uger efter exodus fra Egypten, derfor blev 2 Mos 19+20 læst i både templet og i synagogerne denne dag.
Ifølge Det nye Testamente havde apostlene modtaget Helligånden før Pinsedag, Joh 20,21). Det er vigtigt at være opmærksom på, at det, vi hører om Åndens komme i ApG 2, er en frelseshistorisk begivenhed, en engangshændelse som hverken skal eller kan gentages, men som har en rækkevidde som gælder al efterfølgende historie og alle efterfølgende generationer. Guds søn er ophøjet til Faderens højre hånd, og sender nu ”Det som var lovet” (Luk 24,49) over sine apostle og sin menighed (ApG 2,33).

Jeremias 31,31-34:
Essensen er, at det er løftet om en ny pagt, der er i det indre og som skal nå ud til alle folkeslag. Indholdet af pagten er: Budskabet om syndernes forladelse.

Apostlenes Gerninger 2,1-11:
Væsentligt for lektien er vers 4: ”at tale på andre tungemål”, vers 9: ”på vort eget modersmål”, og endelig vers 11: ”egne tungemål”. Dermed er det understreget, at pinsedags frugt er noget, der formidles igennem sproget. Med andre ord skal evangeliet forkyndes på nye sprog og i nye kulturer.
Det er selvsagt, at om der kun er en læsning, så må denne være den foretrukne, da læsningen rummer den historiske baggrund, og derfor må det nødvendigvis også være sådan, at læsningen trækkes med ind i prædikenen. Ligesom hele kapitlet må være til inspiration for prædikenen.

Johannes 14,15-21:
Teksten er hentet fra Jesu afskedstale skærtorsdag aften, hvilket er lidt mærkeligt. I tidens løb har mange også sagt, at det er en lidt underlig prædiketekst, vi har til pinse.
For mig har det i mange år været en hjælp at lytte til, hvad Carl Frederik Wisløff har sagt om den sag. Han siger, at i virkeligheden passer teksten vældig godt til pinsen, og han begrunder det med, at pinsen er den fest i kirkeåret, hvor vi skal tale om, hvad Ånden gør. Skal vi da kun tale om de store begivenheder, som vi læser om i ApG 2? Betyder pinse, at tunger af ild og tungetale er de vigtigste tegn på, at Ånden kommer?
Nej, og det er netop dét prædiketeksten hjælper os til rette med. For teksten handler om at elske Jesus og gøre hans vilje. Og det betyder, at det vigtigste tema pinsedag er troen og kærligheden.
Min Fader og jeg skal komme og tage bolig hos jer, siger Jesus. Det er Åndens gerning. Helligånden forklarer ordet om Jesus for os og minder os om, hvad han har sagt. Ånden gør Jesus stor for os (Joh 16,14). Han giver hjertet kraft og evne til at tro på ham. Troen og kærligheden er Åndens gerning, og den gerning sker ved evangeliet om Jesus.
Så svaret på det spørgsmål, som måtte komme til det menneske, der gerne vil have bygget bro over 2000 år, og som spørger: Hvordan får jeg Ånden? lyder: Du skal ikke lede efter Ånden inde i dig selv. Du skal ikke hengive dig til religiøse øvelser og meditation. Men hør og lyt til ordet om Jesus, der hvor det lyder, for dér er Helligånden, og dér sker forbindelsen. (Jfr. Gal 3,2).
Luther har tankevækkende sagt det på denne måde: Alt hvad man praler med af Ånd uden om Guds ord, er af Djævelen. Så opfordringen til os prædikanter må på pinsedag, som ved alle andre anledninger være: forkynd Guds ord som lov og evangelium. For på den måde kommer altså også ånden til et menneske.

Hvad skal der så prædikes?
Måske er spørgsmålet forkert stillet, for det fremgår jo af det, jeg netop har skrevet, at der skal prædikes om troen og kærligheden. Hvordan gør jeg så det konkret? Svaret skal du få ved at få henledt din opmærksomhed på katekismen. Det er en af mine kæpheste – den ligger altid på mit bord – jeg har den altid med. Jeg kan ikke nok anbefale dig Katekismus Updated (se hjemmesiden med samme navn).
Tilbage til inspirationen fra katekismen: ”Det vil sige: Jeg tror, at jeg ikke af egen kraft og evne og kraft kan tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham, men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet, har oplyst mig med sine gaver, har helliget og opholdt mig i den rette tro, ligesom han kalder, samler, oplyser, og helliger hele den kristne menighed på jorden og bevarer den hos Jesus Kristus i den rette, ene tro. I denne kristne menighed forlader han daglig mig og alle troende al synd rigelig og vil på den yderste dag opvække mig og alle døde og i Kristus give mig med samt alle troende evigt liv. Det er vist og sandt”.
Jeg vil altså forkynde troen og kærligheden. Jeg vil forkynde evangeliet. Jeg vil forkynde syndernes forladelse. Men jeg vil først tale om det stik, apostlenes forkyndelse gav i hjertet på de 3000 tilhørere, hvordan det fik dem til at spørge apostelen: ”Hvad skal vi gøre”? Da svarede Peter: ”Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn, så skal I få Helligånden som gave”.

Sagt med Bo Giertz:
”Vi fejrer ikke bare mindet om den store dag, da Kirken blev fyldt af kraft fra himlen og fik mod til at træde frem for verden og vidne om opstandelsen. Nej, pinsen er stadigvæk en åndsudgydelsens højtid.
Man kunne måske tænke, at det ikke skulle være nødvendigt. Hvis det er sandt, som vi igen og igen har sagt, at Helligånden er blevet os givet i dåben og ved troen på Kristus, og at han nu bor hos os, så skulle det da ikke være nødvendigt at bede om åndsudgydelse over os. Men nu er det sådan, at Ånden blæser, hvorhen den vil. Vi kan ikke bestemme over den. Vi kan aldrig eje den som en sum på en bankbog. Ånden er alene hos os som en livgivende Herre, som en strøm af liv fra Gud selv, noget, der hele tiden flyder ned til os for at fylde os på ny”.

Prædikenskitse:
1. Ånden kommer i og med Kristi ord
2. Det drejer sig om, at vi ikke udslukker Ånden
3  Helligånden bevares i vore hjerter kun ved, at Kristi ord igen og igen kommer til os og bliver herre over os.
4. Ånden vil virke, at Jesus bliver herre, at ordet forkyndes, at evangeliet forkyndes til verdens ende.

PS: Naturligvis bruges afslutningskollekten begge pinsedage (Side 291 i Alterbogen)
Salmer: 290-309-296-292-319.