Skærtorsdag – 2. tekstrække

1. Eksegetiske overvejelser

Sl 116

 Salmen er en lovprisning og takkebøn til Gud, som har bønhørt og hjulpet i en situation, hvor mennesker har bedraget (alle mennesker er løgnere). Herrens konkrete hjælp fører til en almen lovprisning af Gud, som er nådig, retfærdig og barmhjertig, og som vogter, frelser, handler vel og redder.

Overført på nadveren udtrykker salmen taksigelsens dimension i nadveren. Nadveren er eukaristi. Direkte ser vi en allusion i udtrykket: ”Jeg løfter frelsens bæger og påkalder Herrens navn.” Det er altså her den nadverfejrendes offer til Gud, som er i centrum. En ofring som består i tak, men også afgivelse og indfrielse af løfter.

1 Kor 11,23-26

 Når Paulus gengiver indstiftelsesordene over for korinthermenigheden, sker det som en repetition. Ordene ”modtaget” og ”overleveret” fortæller os, at den første menighed fastholdt Jesu befaling om at lade nadverfejringen være en væsentlig del af menighedens liv og gudstjeneste. Indstiftelsesordene rummer i sig meget af nadverens forkyndelse.

”Dette er mit legeme”: Realpræsensen, Jesus er virkeligt tilstede i, med og under brøds og vins skikkelse.

”Til ihukommelse”: Vi mindes Jesus og repeterer hans gerning for os, fordi dette er evangeliet, som troen kan gribe om, og jeg finde frelse.

”Den nye pagt”: Den pagt, Gud indgik med mig i min dåb, bekræftes og stadfæstes i nadvermåltidet. ”Forkynder Herrens død”: Ligesom evangeliet forkyndes – dvs. gøres nærværende – i ordet, sådan sker det også i nadveren, her under konkret legemlig skikkelse af brød og vin.

”Indtil han kommer”: Nadveren fejres under håbets perspektiv. Jesus kommer til os skjult under brød og vin, men en dag vil han komme til os utilsløret i kød og blod.

Joh 13,1-15

 Beretningen om fodvaskningen understreger i hvert fald to ting for os: 1. Jesu selvhengivende kærlighedstjeneste og 2. Nødvendigheden af at få fornyet tilsagnet om syndernes forladelse.

Ad 1:

Johannes understreger Jesu kærlighed (han elskede dem indtil det sidste) og lader os forstå, at fodvaskningen er en tegnhandling, som skal understrege denne kærlighed for dem. Han, som er Herre og Mester ydmyger sig ved at gøre slavens arbejde for dem, som er hans disciple og lærlinge. Herved giver Jesus en direkte replik til disciplenes strid om at være den største i Luk 22,24-27. Fodvaskningen afspejler og forudgriber Jesu fuldkomne hengivelse af sig selv, da han ofrer sit liv på korset for sine disciple. Og her lader Jesus sine disciple forstå, at hans tjeneste er et forbillede for disciplene (v.15). Senere i Jesu skærtorsdagstale understreger han det som et bud (Joh 13,34; 15,12). Sandt discipelskab viser sig i broderkærlighed (Joh 13,35), ligesom Jesu kærlighed til mennesker viste sig i hans hengivelse på korset (Ef 5,1-2; Rom 5,8).

Ad 2:

Jesu dialog med Peter viser os, at fodvaskningen ikke er et symbol på tilegnelsen af frelsen. Da Peter vil vaskes over det hele for at få lod og del med Jesus, svarer Jesus: “Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele.” Der er altså en anden renselse, som går foran den renselse, fodvaskningen er et billede på. I Joh 15,3, siger Jesus: “I er allerede rene pga. det ord, jeg har talt til jer.” Det er altså ved Jesu ord, den frelsende renselse finder sted. I det lys er det oplagt at se fodvaskningen som en billedhandling om nadveren, som er det sted, hvor Ordets renselse i dåben fornyes og befæstes.

2. Prædikenansats

a. Placering i kirkeåret

Skærtorsdags farve er den hvide for Kristusfesten. På mange måder er den en forsmag på påskemorgen, fordi nadveren forkynder den opstandnes nærvær ved vores gudstjeneste. Som fortælling er den stille uge derfor fyldt af modsatrettede følelser og budskaber. Præcis på samme måde, som den har været det for disciplene. Palmeindtoget med den store glæde og den uafrystelige følelse af, at Mesteren går mod sin undergang. Skærtorsdag, hvor håbets og velsignelsens måltid fylder med glæde, samtidig med at forræderi og død sidder med ved bordet. Langfredag med gudsforladthed og dog nødvendig, stedfortrædende lidelse. Det kan være svært at rumme den stille uges temaer – præcis, som jeg kan have svært ved at rumme mit livs temaer. Og midt i den stille uge møder skærtorsdag mig da med udfordringen til at gribe om brødet og bægeret og lade det være det faste holdepunkt i mit liv og udgangspunktet for min takkebøn til Gud.

b. Prædikenmotiver

Skærtorsdag er for mig at se en oplagt anledning til at holde en katekismusprædiken, hvor der efter 2. tekstrække tages udgangspunkt i epistelteksten. Her kan nadverens mangfoldige forkyndelse (stikord: realpræsens, ny pagt, håbets måltid, taksigelsesoffer, til syndernes forladelse, til ihukommelse) udfoldes, så hele gudstjenesten på sin vis bliver en forklaring til nadveren, som denne dag er gudstjenestens centrum.

En anden mulighed er at rendyrke ét af nadvermotiverne. Der kan så holdes en meditativ prædiken over Jesu reale nærvær i med og under brøds og vins skikkelse. Eller gt-læsningen kan danne udgangspunkt for en jublende taksigelsesprædiken med fokus på det offer, jeg bringer Kristus som tak for hans offer på Golgata. Eller beretningen om fodvaskningen kan forkyndes som nadverens fornyelse af Guds pagt med os, bygget på hans tilsagn om syndernes forladelse.

c. Kreative vinkler

Gudstjenesten skærtorsdag kan f.eks. skilles ud fra de øvrige gudstjenester i den stille uge ved at ligge om aftenen. Herved understreges nærheden til langfredag. En sammenhæng, som yderligere kan understreges ved, at skærtorsdagsgudstjenesten afsluttes med læsning af del 1-2 af Vor Herres Jesu Kristi lidelseshistorie, hvorefter lysene på alteret slukkes og bæres ud sammen med blomster og anden udsmykning. Hermed er der lagt op til en langfredagsgudstjeneste uden udsmykning på alteret og uden nadver. Hvorpå gudstjenesten påskemorgen indledes med at Kristi opstandelse proklameres (gerne med den gamle opstandelseshilsen: Præst: “Kristus er opstanden!” Menighed: “Ja, han er sandelig opstanden!”), og alterudsmykning og lys stilles frem på alteret under den første salme.

Nadveren skærtorsdag kan markeres med brug af hjemmebagte, usyre brød ved nadveren. De skal helst bages kort tid inden brug, og man skal være indstillet på, at de smuldrer den del. Opskriften er i al enkelhed:

Usyrede brød (matzot) – ca. 24 stk.

Ingredienser:

5 dl. vand, 1 dl. (oliven-)olie, 2 tsk. salt, 900 g. hvedemel

1. Ovnen tændes på 225°C

2. Vand, olie og salt hældes i en skål

3. Halvdelen af melet tilsættes og røres godt sammen med væsken.

4. Mel tilsættes lidt efter lidt, indtil dejen har en passende konsistens og ikke klistrer. Dejen æltes grundigt.

5. Dejen deles i 24 klumper.

6. Hver klump rulles ud til en tynd, rund pandekage på ca. 20 cm. i diameter.

7. Brødene bages 8-9 min. midt i ovnen til de “bobler” op og bliver en smule brune på oversiden.

Hvis fodvaskningen er i centrum for prædikenen, kunne man invitere 2-3 frivillige frem forud for oplæsningen af prædiketeksten, bede dem tage sko og strømper af og vaske og tørre deres fødder. Selve situationen understreger meget godt beretningens pointe og Peters reaktion: Det er upassende, at en anden (og så præsten!) vasker mine tæer. Det kan jeg godt selv tage mig af. Ja, jeg kan ligefrem være flov over at vise mine fødder frem for en anden, med nedgroede negle og skorpet hud. Sådan er det heller ikke altid let at lade Jesus række os syndsforladelse gennem nadveren. Jeg kan være flov over at komme til ham med mine synder (igen), og det er upassende, at det er ham og ikke mig selv, som skal tage sig af dem.

Der er et billede, som jeg ynder at bruge til at forklare indvielsen af brød og vin og Jesu reale nærvær under brød og vin: En glaspuster stikker en klump glas ind i ovnen og lader den ligge i ilden. Efter et stykke tid er glasset varmt og nærmest rødglødende. Glasset er stadig glas, men når det tages ud af ovnen, bærer det noget med sig, nemlig varmen. På samme måde løfter vi ved indvielsen brød og vin ind foran Guds trone, og når det har ligget i indvielsesordenes “ild”, bærer det noget med sig. Brød og vin er stadig brød og vin, men det bærer Jesu legeme og blod med sig.

3.   Forslag til salmevalg

DDS 319:       Vidunderligst af alt på jord

DDS 470:       Lad os bryde brødet sammen ved hans bord

DDS 466:       Vor Herres Jesu mindefest

———-

DDS 455:       Mindes vi en fuldtro ven

DDS 473:       Dit minde skal, o Jesus, stå

DDS 471:       O glædelig dag