Trinitatis søndag – 2. tekstrække

De fleste søndagstekster hænger godt sammen. Denne søndag er bestemt ingen undtagelse. For evangeliet er jo lige netop et lys for folkene, Esajasteksten! Vi er sendt ud for at tænde dette lys og holde det brændende! Præster er ikke lyseslukkere og mørkemænd, men tænder lys!
Endnu klarere ser vi det i epistelteksten. Vi er velsignet med al himlens åndelige velsignelse! Udvalgte, forudbestemte, forløste. Vi har tilgivelse og er benådede. Gud har givet os indsigt, og vi er sat til at synge lovsang! Det er fristende at prædike over epistelen, men den fristelse skal man vel modstå? OK, det er tilladt og gavnligt at bruge epistelteksten i prædikenen over evangeliet.
Da dagen jo hedder trinitatis, kunne det nok være nyttigt at bruge anledningen til at sige lidt om treenigheden. Jeg ville tage en tegnetrekant med – sådan en plastic-én fra kontoret – og tale lidt om den ene trekant med de tre sider. De er lige nødvendige alle tre. Jeg ved, at det er et gammelt billede, men gentagelse fremmer hukommelsen.
Og så ville jeg i øvrigt give dagens egentlige prædiken overskriften “stævnemøde.”

På et bjerg – i en kirke
Allerede på selve opstandelsens morgen satte Jesus sine disciple stævne: ”Frygt ikke. Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæstede. Han er ikke her, han er opstået, som han har sagt…. Og se, han går i forvejen for jer til Galilæa. Der skal I se ham…” Sådan sagde englen til kvinderne. Og Jesus selv mødte kvinderne med et ”Fred være med jer! Men gå hen og sig til mine brødre, at de skal gå til Galilæa. Dér skal de se mig.”
Og dagens tekst taler så om et bjerg. Det kan der siges noget om, hvis der er tid til det og brug for det. Bjergprædikenen, forklarelsen, udvælgelsen af de tolv. Det synes at have været et bestemt bjerg, de skulle mødes på. Der var stille ude i bjergene.
Jesus har også sat os stævne. Højt oppe i landskabet i mange tilfælde. Et sted, hvor der er ro. Et ophøjet sted. Et særligt sted.

Nær på
Det er lidt svært at se, hvorfor nogle tilbad, mens andre tvivlede. En nærlæsning af teksten kunne give den tanke, at de først så ham på afstand, og siden kom han så hen til dem. Tanken er så, at det for os gælder om at komme nær til ham. Som nu i kirken og ved knæfaldet. Her bekæmpes tvivlen, og tilbedelsen vokser. Det er vigtigt, at vi kommer, når han sætter os stævne.

Al magt
Jamen, havde han da ikke den fra evighed af? ”…ved ham og til ham blev alting skabt…”? Nej, der var én magt, han ikke havde uden korsfæstelsen og opstandelsen. Han havde ikke magt til at tilgive synder!

Gør alle til disciple
a) idet I døber dem
Fangevogteren i Filippi blev døbt samme nat, som han kom til troen og fik derved løftet om frelsen. Dåben er vigtig, og vi skal ikke glemme den i vore prædikener. Sådan kom vi med i Guds familie! Vi fik det hele givet!
b) idet I lærer dem
Vi er sat til at undervise. Prædikenen er undervisning, forklaring. Udlægning, så enhver kan se det, som bredt ud foran dem. (Billedet kan godt bruges!)

Jeg er med jer alle dage
Det er vel især et løfte til prædikanten? Men det gælder også alle Jesu venner.

Salmeovervejelser
Jeg skal ikke foreslå salmer, men (Ny salmebog) 420 “Syng lovsang, hele jorden” kunne passende være anden salme. Den er også lidt ungdomsvenlig, og kan synges flerstemmigt nogle steder.