Igennem forløbet følger vi historien om kejser Konstantin, som var den første kristne kejser i Romerriget. Hans historie er simpelthen det fundament der er under hele forløbet, og alt hvad eleverne lærer om kristendommen i forløbet er knyttet til elementer fra Konstantins historie:
År 306 – Konstantin bliver kejser og hans mor Helena bliver kristen.
År 312 – Konstantin ser et kors på himlen og hører stemmen “Ved dette tegn skal du sejre.”
År 318-25 Striden mod Arius.
År 325 – Nikæakoncilet

Historien om Konstantin ligger under hele forløbet, og derfor bygges årsplanen for undervisningen op om den og dens årstal:
År 306 – Temaer om Bibelen (hvor kan Konstantin finde noget om kristendommen?)
År 312 – Temaer om fællesskab med Gud (nu hvor Konstantin har set korset på himlen)
År 318-25 – Temaer om kristendommens grundlæggende lære (skabelse, synd, frelse, frelseren, jul, påske, Jesus, Jesu lignelser)
År 325 – Temaer om kirken (diakoni, ekklesiologi, dåb, begravelse, vielse)

Undervisningen har en fast struktur. Den begynder med en intro, som opsummerer hvad eleverne lærte sidst og hvad de har af point i deres “klaner.” Dernæst følger dagens “mission” (Konstantin sender nemlig sine soldater (eleverne) ud på missioner for at undersøge kristendommen). Og efter missionen følger typisk 3-4 mulige sideekspeditioner, som klanerne kan vælge imellem og som giver point.

Pointgivning kan motivere. Og pointgivning kan demotivere. Det er vigtigt, at pointgivningen bruges som en motiverende faktor, og derfor fylder den kun det, den kan bære.
Eleverne er inddelt i klaner, og de får point for løste opgaver, god holdånd, deltagelse i gudstjenester, osv.
Nogle sideekspeditioner kræver, at man har et vist antal point, før man må tage på ekspeditionerne, så det er i sig selv en (spilbaseret) motivationsmekanisme.

Én ting er at få point. Noget andet og mere er at kunne bruge disse point – og bruge dem til noget, der giver mening i forhold til historien om Kejser Konstantin og de missioner, eleverne er på.
Derfor er der en butik, hvor eleverne kan bruge pointene. Butikken består dels af forskellige bonuskort og dels af, at eleverne skal købe de materialer, de skal bruge (papir, blyant, saks).

Til mange missioner hører også sideekspeditioner. I Mission Konstantin-forløbet er der til hver mission en række frivillige opgaver. Det svarer sådan set til at elever får et opgaveark efter de har lyttet til undervisning/en bibeltime. Men her, i Mission Konstantin, er opgaverne en slags sideekspeditioner, og eleverne får både point for dem og kan opleve, at der er ekspeditioner de slet ikke kan vælge førend de i deres klan har opnået et bestemt antal point.

Med i pakken følger en bunke spillekort, kaldet Eventkort. Det er kort, som fortæller en lille historie centreret omkring Kejser Konstantin, og som giver klanerne mulighed for at ændret pointstillingen.
Det kan være noget så simpelt som: “Kejser Konstantin er i godt humør i dag: Alle som kommer til gudstjeneste på søndag får dobbelt point.”

Måske ønsker du slet ikke nogen form for skærm eller medier? I pakken til Mission Konstantin er inkluderet PowerPoints, grafik og grydeklare videoer. PowerPoint-filerne skal færdiggøres af dig, med det ekstra indhold du ønsker at give eleverne. Men Mission Konstantin kan uden problemer gennemføres uden brug af skærm, PowerPoint, computer, osv. Det kræver blot, at du har en tavle til at skrive på eller udleverer sedler til eleverne med undervisningens hovedpunkter og sideekspeditionernes indhold.