128 – Nabots vingård
1 Kongebog 21
I byen Jizre’el ejede en mand ved navn Nabot en vingård ved siden af kong Akabs palads. Kongen fortalte Nabot, at han ville købe vingården og gøre den til en køkkenhave. Han sagde: “Jeg vil betale dig fuld værdi i sølv, eller hvis du foretrækker det, vil jeg give dig en bedre vingård et andet sted.”
Nabot sagde: “Nej, vingården er ikke til salg. Den har været familiens eje i flere hundrede år.”
Først gjorde det kongen vred. Han gik hjem og nægtede at spise noget. Til sidst blev han deprimeret og gik hen og lå i sin seng med ansigtet mod væggen.
Jezabel, kongens kone, spurgte ham, hvad der var galt. Han sagde: “Jeg bad Nabot om at sælge mig sin vingård, og han sagde nej! Jeg tilbød ham endda en bedre vingård i bytte for hans.”
Jezabel sagde: “Åh, er det alt? Nå, kom og spis noget, og vær ikke bekymret for Nabots vingård. Jeg skaffer den til dig.”
Hun skrev et brev til byens embedsmænd. Der stod: “Gå og hent Nabot. Før derefter to løgnere ind, som vil sværge, at han forbandede Gud og kongen. Før ham derefter udenfor og sten ham til han dør.” Hun underskrev med Akabs navn og forseglede det med det officielle segl.
Byens ledere gjorde præcis, som de fik besked på. De fik fat i Nabot og dømte ham til døden. Efter steningen sendte de en besked tilbage til Jezabel: “Nabot er død.”
Hun gik til sin mand og sagde: “Du ejer nu den vingård, du ønskede. Nyd den, for Nabot er død.” Da kongen hørte denne gode nyhed, gik han hen for at se sin vingård. I samme øjeblik sagde Herren til Elias: “Kong Akab har lige stjålet Nabots vingård. Sig derfor dette til ham: ‘Du myrdede Nabot, og hundene slikkede hans blod fra jorden. Hunde vil slikke dit blod på præcis det sted.’”
Elias gik hen og fandt Akab i Nabots vingård. Da kongen så profeten, sagde han: “Jamen, se nu bare der. Min fjende har fundet mig.”
“Ja, jeg fandt dig. Og du har fundet alle mulige måder at gøre de ting, som Gud hader. Nu er det tid til at dømme. Din straf vil være ligesom kong Jeroboams. Du vil ikke få nogen efterkommere. Først vil hunde spise liget af din kone Jezabel. Derefter vil hele din familie blive udryddet.”
Det ramte Akab i hjertet. Han flåede sit tøj i sorg. Han fastede og bar sæk dag og nat. Til sidst sagde Herren til Elias: “Akab angrer det, han gjorde. Derfor vil jeg ikke ødelægge hans familie, før han er død. Alt, hvad jeg sagde, vil ske, når hans søn er konge.”
VIDEOER