Søg efter:
jan 16 2022
140 – Elisa og Hazael

2 Kongebog 8,1-15
Elisa gik hen til den shumenitiske kvinde og sagde: “Tag din familie og forlad Israel. En hungersnød vil ramme landet og vare i syv år.”
Hun gjorde som profeten sagde. Hendes familie forlod Israel og flyttede til filistrenes land og blev der i syv år. Da hun kom tilbage til Israel, gik hun til kongen for at bede om, at få sin families hus og jord tilbage.
Da hun ankom, fandt hun ud af, at kongen lyttede til Gehazi, som talte om nogle af de store ting, Elisa havde gjort. Det skete da, at tjeneren fortalte om dengang profeten bragte den døde dreng til live igen.
Netop da kom den shumenitiske kvinde ind. Gehazi sagde: “Min herre! Det er den kvinde, jeg talte om. Det var hendes søn, der blev oprejst fra de døde.”
Kongen bad hende fortælle historien fra hendes synspunkt. Efter at hun havde fortalt historien, sagde han til en embedsmand: “Sørg for, at denne kvinde får alt tilbage, der tilhører hende. Giv hende også de penge, der blev tjent på hendes marker, mens hun var væk.”

Nogen tid senere rejste Elisa til Syriens hovedstad. Den syriske konge var syg. Da han hørte, at Elisa var i byen, sendte han sin tjener Hazael til profeten.
“Tag gaver med til profeten og spørg ham, om jeg vil komme mig over denne sygdom.”
Hazael tog 40 kamellæs af alle slags varer som gave. Han sagde til profeten: “Kongen af Syrien vil vide, om han vil komme sig over sin sygdom.”
Elisa sagde: “Gå og sig til ham, at han vil komme sig. Men det er ikke sandt. Herren har fortalt mig, at han skal dø.”
Så stirrede Elisa på Hazael. Han stirrede så længe, at Hazael blev flov. Så brød profeten sammen og græd. Hazael sagde: “Profet, hvorfor græder du?”
“På grund af de forfærdelige ting, du vil gøre mod Israels folk. Du vil brænde deres byer ned og dræbe deres unge mænd. Du vil knuse hovedet på babyer og rive gravide kvinder op.”
Hazael sagde: “Hvordan kan jeg gøre disse forfærdelige ting? Jeg er kun en tjener.”
“Herren har vist mig, at du skal være konge af Syrien.”
Hazael forlod profeten og gik tilbage til sin herre. Kongen spurgte: “Hvad sagde Elisa?”
“Han sagde, at du ville komme dig over din sygdom.”
Næste dag dyppede Hazael en klud i vand, og brugte det til at kvæle kongen. Efter hans død indtog Hazael hans plads som konge af Syrien.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
142 – Jezabel

Anden Kongebog 9,30 – 10,36
Fortsat fra forrige historie

Efter Jehu havde dræbt de to konger, tog han tilbage til Jizre’el for at finde Jezabel. Hun vidste, at han ville komme, så hun tog makeup på, børstede sit hår og satte sig ved siden af sit vindue på anden sal.
Da han ankom, råbte hun ned til ham: “Hvorfor er du her? For at blive ved med at dræbe folk, som er bedre end dig?”
Han så op på hende og råbte: “Er der nogen deroppe, der er på min side?” Nogle mænd, der arbejdede for dronningen, kiggede ned fra vinduet. Jehu råbte: “Smid hende ud ad vinduet!”
De løftede Jezebel op og smed hende ud ad vinduet. Hun faldt til jorden og blodet fra hende sprøjtede på murene. Jehu kørte sin vogn over hende flere gange. Så gik han indenfor for at få noget at spise.

Efter måltidet sagde han: “Nå, jeg tror, vi skal begrave hende. Hun er trods alt en dronning.”
Han sendte nogle mænd ud for at tage sig af det, men de kunne kun finde hendes kranie, hendes fødder og hendes hænder. De fortalte det til Jehu, og han sagde: “Gud talte gennem Elias, da han sagde: Hunde skal spise Jezabel på Nabots mark, og hun skal være gødning.”
Jehu sendte derefter et budskab til de ældste i Samaria. “Jeres bymure er stærke, og I har masser af heste, vogne og våben. Akabs 70 sønner lever under jeres beskyttelse. Vælg derfor én til at være jeres konge, og forbered jer til kamp.”

De ældste blev rædselsslagne, da de læste brevet. De sendte ham dette budskab: “Vi ønsker ikke at gøre nogen af Akabs sønner til vores konge. Vi er dine tjenere og vil gøre, hvad du siger.”
Han sendte besked tilbage til dem. “Hvis det er sandt, så læg hovederne af de 70 sønner i kurve og send dem til mig.” De dræbte da Akabs 70 sønner, og deres hoveder blev sendt til Jehu. Så sørgede han for, at ingen anden slægtning til Akab stadig var i live.
Da alt dette var gjort, kom Jehu med en meddelelse i Samaria. Han sagde: “Ahab tjente Ba’al lidt, men jeg tjener ham fuldt og helt. Derfor bringer jeg et stort offer til Ba’al. Alle de sande tilbedere af Baal skal være til stede og jeg dræber enhver, som ikke deltager.”
Denne meddelelse blev givet over hele Israel. Ba’alsdyrkere kom fra alle dele af nationen. De fyldte Ba’als tempel. Ingen manglede. Jehu sagde: “Se jer omkring, om der er nogen Herrens tjenere hos os. Hvis I ser en, så smid ham ud med det samme. Kun Ba’als tjenere er velkomne her.”

Da det var gjort, begyndte folket at ofre deres brændofre. Jehu gik udenfor og sagde til sine mænd. “Gå ind og dræb alle.”
Mændene gik så ind og dræbte alle. De rev derefter Ba’als tempel ned og lavede det til et kæmpe latrin.
Herren sagde: “Du har fulgt mine instrukser. Derfor skal dine sønner være konger over Israel i fire generationer.” Så regerede Jehu over Israel i 28 år.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
139 – Fire spedalske

2 Kongebog 6,24 – 7,20
Kongen af Syrien invaderede endnu en gang Israel. Hans hær omringede Samaria og slog lejr uden for bymuren. De afbrød alle forsyningslinjer ind til byen. Til sidst var der ingen mad, og folk begyndte at sulte. Det var så slemt, at et æselhoved blev solgt for fire sekel sølv, og en lille skål med dueklatter solgte for fem sekel sølv.
En kvinde så kongen gå langs toppen af bymuren. Hun bad ham hjælpe hende. Han sagde: “Jeg ved ikke, om jeg kan. Hvad er dit problem?”
Hun sagde: “Min ven vil ikke holde sit løfte. Vi blev enige om, at vi skulle spise vores to sønner, min den første dag og hendes den anden. Så vi kogte og spiste min søn, men nu har hun gemt sin søn.”
Da kongen hørte det, sønderrev han sit tøj. Han sagde: “Elisa skal lide for det her, om det så er det sidste, jeg gør.”
Han sendte en vagt for at hugge profetens hoved af. Elisa sad i sit hus sammen med flere ældste i Israel. Han sagde: “Vores morderiske konge har sendt en vagt for at skære mit hoved af. Kongen er lige bag ham.”
Netop da trådte kongen ind og råbte: “Du sagde, at alle disse problemer kommer fra Gud. Så hvorfor skulle jeg tjene ham, hvis han opfører sig sådan?”

Elisa sagde: “Jeg har et budskab fra Gud. Han siger, at denne katastrofe næsten er forbi. I morgen på dette tidspunkt vil folk kunne købe en sæk fint mel for et par mønter. De vil kunne købe en stor sæk byg til samme pris.”
Kongens øverste rådgiver sagde: “Umuligt! Vi kunne ikke få så store mængder mad her om så Gud selv åbnede himlens vinduer.”
Elisa sagde: “Du kommer til at se det, men du kommer ikke til at spise noget af det.”
I løbet af natten hørte den syriske hær en høj lyd som en stor hær, der marcherede mod dem. Larmen blev højere og lød som om hæren havde mange heste og vogne.
De syriske soldater troede, at Israel havde hyret andre nationer til at komme og hjælpe dem. De råbte: “Lad os komme ud herfra!” De rejste sig og løb væk og efterlod alt.

Den følgende morgen sad fire spedalske lige uden for byporten. Den ene sagde til de andre: “Hvorfor sidder vi bare her og dør af sult?”
En anden sagde: “Jamen, det er ikke bedre i byen. Hvis vi går derind, dør vi stadig af sult.”
”Det er rigtigt, men vi kan ikke blive her. Lad os gå ind i den syriske lejr. Hvis de dræber os – ja, vi er alligevel ved at dø. Men måske vil de have medlidenhed med os og give os mad.”
De fire mænd rejste sig og gik mod lejren uden at vide, at den var tom. De gik ind i det første telt og fandt mad, guld, sølv og dyre klæder. Det første de gjorde var at spise maden. De tog så de andre ting og gemte dem. De kom tilbage og gemte, hvad de fandt i det næste telt.
Til sidst sagde de: “Det, vi har gang i, er ikke godt. Folk dør af sult på den anden side af muren. Gud vil straffe os, hvis vi ikke fortæller dem om dette.”
De gik hen til byporten og råbte til portvagten og fortalte ham præcist, hvad de havde fundet. Da kongen hørte om det, troede han, at det var en fælde. Han sagde: “Den syriske hær gemmer sig og venter på, at vi kommer ud af byen.”

Så han sendte et par soldater for at undersøge sagen. Mændene fandt den rute, syrerne havde taget. Den var fyldt af tøj og udstyr, som hæren havde smidt væk, så de kunne løbe hurtigere.
Soldaterne gik tilbage og fortalte kongen, hvad de havde fundet. Derefter strømmede folk ud af byen for at hente ting i den syriske lejr. Prisen på mad faldt straks.
Kongen gav sin øverste rådgiver til at opgave at styre folkemængden, men han blev trampet ihjel. Alt dette opfyldte, hvad profeten havde sagt.

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
138 – Blinde soldater

2 Kongebog 6,8-23
Kongen af Syrien invaderede Israels land. Han talte med sine militærledere om planerne – hvor de skulle slå lejr og hvordan han ville angribe israelitterne. Så snart han havde talt ordene, gik Elisa til Israels konge og sagde: “Du planlægger at lede din hær igennem et bestemt pas. Vær forsigtig, for den syriske hær ligger på lur og venter på dig der.” Han fortalte kongen nøjagtigt hvad syrerne planlagde. Israels hær forberedte sig derfor og vandt slaget.
Dette skete flere gange, indtil kongen af Syrien endelig indså, at israelitterne altid vidste præcist hvad han planlagde. Han sagde til sine hærførere: “Hvem af jer er en spion for Israel?”
“Min herre, vi er alle loyale over for dig. Det er Elisa, profeten. Det er ham, der fortæller sin konge om dine planer. Han ved, hvad du siger, selv når du er i dit soveværelse.”
“Find straks ud af hvor denne profet bor.”
Snart kom hans mænd tilbage. “Han bor i Dotan, min herre.”
Så sendte kongen en stor hær med heste og vogne til Dotan. De ankom om natten og omringede byen.
Elisas tjener var stået tidligt op og gik udenfor. Her så han den enorme hær. Han løb ind igen og råbte: “Den syriske hær har omringet byen. Hvad skal vi gøre?”
Elisa var overrasket. “Hvorfor er du bange? Vores hær er meget større end deres.”
Så bad han: “Herre, åbn min tjeners øjne, så han kan se.” Herren åbnede da tjenerens øjne så han kunne se, at bjerget var fyldt med heste og ildvogne, som alle var der for Elisa.

Syrerne bevægede sig nu ind i byen. Profeten bad: “Herre, gør alle disse soldater blinde!” Herren gjorde dem nu alle blinde.
Profeten gik hen mod soldaterne og sagde: ”I er altså kommet det forkerte sted hen. Det her er den forkerte by. Nu vil jeg guide jer og lede jer til det rigtige sted.”
Han førte dem derefter til Samaria, Israels hovedstad. Da de var ved byporten, bad han: “Herre, åbn disse mænds øjne, så de kan se.” Mændene så sig omkring og indså, at de var i Samaria.
Israels konge så det og sagde til Elisa: “Skal jeg slå dem ihjel?”
“Nej, du må ikke slå dem ihjel, for du fangede dem ikke i kamp. De er dine gæster. Giv dem mad og drikke, og lad dem vende tilbage til deres herre.”
Så lavede kongen et stort gilde for sine gæster. Da alle havde fået nok at spise og drikke, gik de tilbage til kongen af Syrien.

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
151 – Hoseas og Gomer

Hosea 1 – 3
Gud sagde til profeten Hoseas: “Du skal gå hen og finde dig en prostitueret, som du skal gifte dig med.”
Hosea tog hen hvor der boede prostituerede og valgte en ved navn Gomer. Hun sagde ja til at være hans kone. Men efter brylluppet fortsatte hun med at se sine mange elskere.

Snart ventede Gomer et barn med en af disse mænd. Hun fødte en søn, og Gud sagde til Hosea: “Accepter dette barn som dit eget.” Så Hoseas tog imod barnet og gav det navnet Jizre’el. Han prædikede for Israels folk og sagde: “Gud udvalgte jer og gjorde jer til sin ejendom. Men I er utro og løber efter andre guder. Nu siger han til jer: Husk Jizre’el og hvad Jehu gjorde der. På samme måde vil jeg dømme jer, og I vil ophøre med at være et folk i Jizre’el-dalen.’”

Gomer fik endnu et barn med en af sine elskere. Denne gang var det en pige. Hosea blev bedt om at acceptere hende, så han kaldte hende “Ingen Nåde.”
Efter at Ingen Nåde var vænnet fra, opsøgte Gomer igen sine elskere. Hun fødte endnu en søn. Gud sagde: “Accepter dette barn i dit hjem, men kald ham ‘Ikke Mit’.”

Hoseas prædikede for Israels folk: “I har bevæget jer langt væk fra Gud. I ved ikke, hvem I tilhører, og Gud siger: ‘Du er ikke min.’
“Men den dag kommer, hvor det vil ændre sig! Gud vil stolt sige: ‘I er mit folk, og jeg er jeres Gud’.”
Jizre’el vil sige til sin bror: ‘Du har et nyt navn. I stedet for Ikke Min, er det Du er min.’ Han vil sige til sin søster: ‘I stedet for Ingen Nåde er dit navn nu Stor barmhjertighed.’

Gomer blev træt af at bo sammen med Hosea og sine børn. Hun stak af med en af sine elskere, men fandt ud af, at han var slavehandler, og han gjorde hende til slave.
Hun længtes efter at være tilbage hos sin mand. Hun vidste, at det var umuligt at genvinde det, hun havde mistet.

Gud sagde til Hosea: “Gå hen til markedspladsen og køb din kone blandt slaverne.”
Profeten tog sine penge og gik til markedspladsen. Han så alle slaverne stå nøgne der. Blandt dem var Gomer. Hosea gik hen og betalte den krævede pris. Så tog han sin kappe af og brugte den til at dække sin kone. Sammen gik de tilbage til hans hus.
Han sagde: “Jeg valgte dig og giftede mig med dig. Nu har jeg købt dig. Du vil aldrig mere forlade mig og gå ud til dine elskere.” Hosea elskede hende og tog sig af hende.
Han sagde til Israel: “I har forladt jeres Gud og solgt jer til afguder. De har behandlet jer med foragt og misbrugt jer, efterladt jer nøgne og forladte. Men den dag vil komme, hvor Gud vil købe jer tilbage og vise jer Stor Barmhjertighed og sige: ‘Du er min’.”

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
150 – Akaz

2 Kongebog 16 og 2 Krønikebog 28 og Esajas 7
Akaz var 20 år gammel, da han blev konge af Juda. I modsætning til sin far og bedstefar fulgte han ikke Herren. Han indførte tilbedelse af Ba’al i Jerusalem og praktiserede endda børneofringer.
Herren blev vred og tillod Israels og Syriens konger at gå mod Juda. Under denne invasion gik profeten Esajas til kong Ahaz med et budskab fra Herren. “Se til Herren og bed om et tegn af ham.” Akaz nægtede! Herren gav ham alligevel et tegn for at vise, at Gud ville beskytte Davids hus. Han sagde, at der ville komme en dag, hvor en jomfru ville blive gravid og føde en søn. Han ville blive kaldt ’Gud med os.’

Invasionen mod Juda var intens, men Herren tillod ikke Israel og Syrien at erobre Jerusalem. Alligevel dræbte deres hære 120.000 mænd, og Israels hær tog 200.000 kvinder og børn som slaver. De førte dem tilbage til Israel.
Da de kom til Samaria, kom en Herrens profet ud for at møde dem. Han sagde: “Herren gav Israel sejren over Juda, fordi han var vred på dem. Men Gud er ikke tilfreds med dig, fordi du gik for langt. Du slagtede deres folk og tog deres kvinder og børn som slaver. Før dem tilbage til Juda nu! Hvis du ikke gør det, vil Herren slå dig i vrede, ligesom han gjorde imod Juda.”
Israels folk blev bange. Deres ledere sagde til hæren: “Før ikke de mennesker hertil! Vi ønsker ikke at gøre Gud mere vred på os, end han allerede er.”

Israels folk brugte byttet fra Juda til at sørge for deres fanger. De gav dem tøj og medicin. De gav alle mad og drikke. Da fangerne var blevet plejet, førte de dem til Jeriko og sørgede endda for æsler til dem, som var svage. Efter at fangerne var i sikkerhed hos deres eget folk, vendte israelitterne tilbage til Samaria.

Akaz sendte guld og sølv til kongen af Nineve, Assyriens hovedstad. Han sagde: “Jeg vil være din loyale tjener, hvis du redder os fra Syrien og Israel.”

Assyrien reagerede ved at angribe Syrien og ødelagde deres folkeslag totalt og sendte det meste af deres folk i eksil. Akaz tog til Syrien for at mødes med kongen af Nineve. Mens han var der, så han et særligt alter, han kunne lide, og sendte planer tilbage til Jerusalem, så hans håndværkere kunne bygge et lignende.
Det var færdigbygget, da kongen kom tilbage til Jerusalem. Han tog mange af tingene inde fra templet og begyndte at bruge dem ved sit nye alter. Derefter lukkede han dørene til templet, så ingen kunne gå indenfor for at tilbede.
Akaz’ problemer fortsatte. Alle nationerne omkring ham angreb Jerusalem og tog, hvad de ville. Han bad endnu en gang Assyrien om hjælp, men de nægtede.
Akaz vendte sig stadig ikke til Herren. I stedet blev han ved med at prøve at finde en anden gud, der ville hjælpe ham. Til sidst døde han, og hans søn Hizkija blev konge.
Med tiden blev Hizkija en af Judas største konger.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
149 – Azarja

2 Kongebog 15 og 2 Krønikebog 26-27
Da Amasja døde, gjorde folket hans søn, Azarja, til konge. Han var 16 år og tjente som konge i 52 år. Gud gav ham stor succes, fordi han fulgte Herren og ønskede at behage ham.
Azarja gjorde mange gode ting. Han besejrede Judas fjender og var kendt vidt og bredt som en magtfuld konge. Han genoprettede Jerusalem og styrkede de andre byer i Juda. Han elskede jorden, så han udmærkede sig i landbrugsaktiviteter. Han sørgede for sin hær, så hver mand var godt rustet til kamp. Han opfandt katapulten, så han kunne kaste store sten fra Jerusalems mure.
En dag følte kong Azarja sig stolt over sine præstationer og sin hengivenhed til Gud. Han besluttede at gå ind i templet og selv brænde røgelsen i stedet for at lade præsten gøre det. Ypperstepræsten indså, hvad han var ved at gøre. Han fik fat i 80 andre præster og gik til templet for at prøve at standse kongen.
Han sagde: “Azarja, det er forkert! Gud gjorde det klart, at kun en efterkommer af Aron har lov til at ofre røgelse til Herren. Gå nu, for du ærer ikke Gud.”

Azarja blev vred, da han stod ved siden af alteret med røgelseskarret i hånden. Han kunne ikke tro, at alle præsterne turde konfrontere ham. Pludselig dukkede spedalskhed op på hans pande. Alle præsterne så det og fik ham ud af templet. Han gik villigt med dem, for han vidste, at Herren nu straffede ham.
Azarja var spedalsk resten af sit liv. Han skulle holde sig væk fra andre mennesker, så han levede i isolation. På grund af spedalskheden fik han ikke lov til at gå ind i templet. Han kunne ikke engang gå ind i sit eget palads. Hans søn Jotam boede der og regerede over folket i kongens sted.
Jotam blev konge efter hans fars død. Han fulgte eksemplet fra sin fars første år. Han fortsatte med at opbygge Judas rige. Han gjorde det rigtige og blev en magtfuld konge.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
148 – Amasja

Anden Kongebog 14,1-22 og Anden Krønikebog 25
Efter Joash’ død blev Amasja konge af Juda. Han begyndte som en god konge og fulgte Herren i mange år.
Til sidst besluttede han at angribe Edom og få dem under hans kontrol. Han organiserede en hær på 300.000 soldater. Han hyrede derefter yderligere 100.000 soldater fra Israel og betalte dem fire tons sølv.

En profet kom med et budskab. ”Brug ikke soldater fra Israel. Hvis du gør det, vil Gud sørge for, at du taber kampen.”
Kongen sagde: “Men hvad med de penge, jeg allerede har betalt dem?”
Profeten sagde: “Vær ikke bekymret for de penge. Gud vil give dig meget mere end det.”
Så bad kongen Israels soldater gå hjem. De blev vrede. Undervejs plyndrede de adskillige byer i Juda og dræbte over 3000 mennesker.
Mens dette stod på, marcherede Judas hær sydpå mod Edom. De vandt slaget og genvandt kontrollen over dem. Desværre bragte Amasja Edoms guder tilbage til Juda. Han fik dem sat op og begyndte at tilbede dem.

Herren blev vred og sendte en profet for at tale til kongen. “Hvorfor vil du nu tilbede guder, som ikke var i stand til at beskytte deres eget folk mod din hær?”
Amasja afbrød ham: “Hold op med at tale! Du er ikke en af mine rådgivere. Gå eller jeg får dig dræbt.”
Profeten sagde: “Fordi du ikke vil lytte til Guds budskab, vil han straffe dig.”
Herren gav da Amasjas hjerte lyst til at gå i krig mod Israel. Kongen sendte bud til kong Joash og sagde: “Kom ud og mød mig i kamp!”
Joash sendte en historie tilbage til Amasja. Han sagde: “En tidsel sendte besked til cedertræet. Han sagde: ‘Jeg vil arrangere et ægteskab mellem min søn og din datter.’ Pludselig trådte et dyr ved et uheld på tidslen og knuste den. Vær ikke som tidslen. Du vandt en god sejr med Edom. Nyd det, men lad ikke stolthed ødelægge dig. Bliv hjemme, for hvis du kommer efter mig, falder Juda.”

Gud sørgede for, at Amasja ikke lyttede til det. De to hære gik i kamp, og Juda blev totalt besejret. Deres hær løb fra slagmarken.
Joash fangede Amasja og indtog derefter Jerusalem. Israel nedbrød 600 fod af Jerusalems mur. De tog alt guldet og sølvet fra templet og kongens palads.
Joas forlod Amasja i Jerusalem og vendte tilbage til Samaria. En gruppe mænd forsøgte at dræbe Amasja, men han flygtede til en anden by. De jagtede ham og dræbte ham der.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
147 – Jonas og olieplanten

Jonas 3-4
Fortsat fra forrige historie
Endnu en gang sagde Gud til Jonas: “Gå nu og tag til Nineve. Du skal fortælle dem, at jeg vil dømme dem på grund af deres ondskab.” Denne gang rejste Jonas sig straks og tog til Nineve.
Byen Nineve var ekstremt stor. Det tog tre dage at gå fra den ene ende til den anden. Jonas gik nu rundt i byen og råbte: “Gud vil ødelægge denne by om 40 dage!”
Byens folk hørte ham og troede, at det han sagde var sandt. De vedtog en lov, der sagde, at alle skulle faste – ingen undtagelser. Alle skulle gå uden mad, og alle skulle klæde sig i sæk og aske. De bønfaldt Gud om barmhjertighed.
Kongen trådte ned fra sin trone og lagde sine kongelige klæder til side. Også han klædte sig i sæk og aske. Han udsendte en lov, som lød: “Ingen må smage på mad eller vand. Det inkluderer også dyr. Alle skal klæde sig i sæk og aske og holde op med deres ondskab. Måske vil Gud ombestemme sig og tillade os at leve.”
Herren så alt, hvad de gjorde. Han så, at de havde vendt sig bort fra deres ondskab og han tilgav dem og ødelagde ikke byen.

Jonas blev rasende, da han hørte om dette. Han sagde: “Jeg sagde jo, at det ville ske! Jeg vidste, at du er en barmhjertig Gud. Jeg vidste, du var hurtig at tilgive. Det var netop derfor, jeg ikke ønskede at komme her. Derfor stak jeg af. Dræb mig nu, for jeg ønsker ikke at leve.”
Herren sagde: “Tror du, det er godt at være så vred over dette?”
Jonas svarede ikke, men gik til østsiden af byen. Han byggede en lille hytte så han kunne sidde og se, hvad Gud gjorde med byen.
Mens han sad der, lod Gud en olieplante vokse op ved siden af ham. Olieplanten havde store blade, som gav skygge for den varme sol. Jonas var glad for planten og nød den skygge, den gav.
Næste morgen fik Gud en orm til at angribe planten og dræbe den. Da solen blev varm, visnede planten. Så lod Gud en varm østenvind blæse over Jonas. Som dagen gik, blev solen og vinden varmere og varmere, og der var ingen vind til at beskytte ham. Jonas råbte: “Jeg vil ikke leve mere. Jeg vil gerne dø!”
Gud sagde til ham: “Er det rigtigt at være vred på olieplanten?”
”Ja, det er rigtigt at være vred. Jeg er så rasende, at jeg gerne vil dø.”
Herren sagde: “Du er vred over en simpel olieplante. Du plantede den ikke. Du vandede den ikke. Den voksede op den ene dag og døde den næste.
Skulle jeg ikke også tage mig af befolkningen i denne by? Om ikke andet, så bor der over 120.000 børn her, for ikke at nævne alle dyrene.”

admin 0 Kommentarer
jan 16 2022
146 – Jonas og hvalfisken

Jonas 1-2
Gud sagde til profeten Jonas: “Du skal rejse til Nineve. Du skal fortælle dem, at jeg vil dømme dem på grund af deres ondskab.”
Jonas vidste, at Gud var barmhjertig og ville tilgive Nineve, hvis de omvendte sig. Det brød han sig ikke om, så han stak af og tog til havnebyen Joppe. Han købte en billet og steg ombord på et skib, der skulle til Tarshish. Han ønskede at komme langt væk fra Guds vilje, så der ikke ville være nogen mulighed for, at Nineve kunne omvende sig.

Da skibet var ude på havet, sendte Gud en voldsom storm for at ramme det. Sømændene var rædselsslagne, fordi stormen var ved at ødelægge deres båd og drukne dem. De smed al last over bord for at lette vægten. Da det ikke hjalp, bad de til deres forskellige guder. Mens alt dette foregik, sov Jonas nede i bådens lastrum.
Kaptajnen vækkede ham og sagde: “Hvordan kan du sove? Vi er ved at dø. Stå op og bed til din gud.”
Til sidst fandt sømændene ud af, at denne storm kun var rettet mod én person på skibet. De kastede lod for at se, hvem det var. Resultaterne viste, at Jonas var årsagen til deres problemer. De sagde: “Hvem er du, og hvad har du gjort?”
Han sagde: “Jeg tjener Herren Gud, som skabte havet og den tørre jord. Men jeg stak af fra ham.”

Pludselig blev stormen værre! Mændene skreg til Jonas: “Hvad skal vi gøre ved dig for at dæmpe stormen?”
Jonas råbte tilbage: “Gud vil kun én ting, og stormen vil ikke stoppe, før han får det. I skal gribe mig og smide mig over bord.”
Mændene ønskede ikke at dræbe en uskyldig mand, så de arbejdede endnu hårdere for at kæmpe mod stormen og komme i land. Til sidst indså de, at de ikke kunne bekæmpe Gud. De råbte til Herren og bad ham om nåde for det, de var i færd med at gøre. De tog så fat i Jonas og smed ham overbord.
Straks stilnede stormen! Mændene var chokerede over Guds kraft. De faldt på knæ og tilbad Herren og lovede kun at tjene ham.

Gud lod en stor fisk svømme hen og vente på Jonas, da han blev smidt i vandet. Fisken slugte ham straks, og han blev i fiskens mave i tre dage.
Jonas bad og erkendte, at det var Gud, der kastede ham i fisken. Til sidst sagde han: “Jeg vil give dig, hvad du vil have. Jeg vil takke dig for din vilje og gøre, hvad du vil have mig til at gøre.”
Hermed talte Herren til fisken. Den svømmede mod land og kastede Jonas op på kysten.

Fortsættes i næste historie

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen