136 – Na’aman

2 Kongebog 5,1-14
Na’aman var øverstbefalende for den syriske hær. Han var en modig kriger og førte sine mænd til mange sejre. Kongen anså ham for at være en stor mand. Under en af deres krige med Israel fangede han en ung pige og førte hende med sig for at være tjener for sin kone.
Senere opdagede Na’aman, at han var blevet spedalsk. Den unge slavepige sagde: “Jeg ville ønske, at min herre kunne tage til Israel. De har en profet, som kan helbrede mennesker; også dem med spedalskhed.”

Na’aman fortalte dette til kongen. Straks gjorde han Na’aman klar til at besøge Israels konge. Han sendte gaver af guld, sølv og fine klæder sammen med et brev, hvori der stod: “Jeg sender min tjener Na’aman, så du kan helbrede ham for spedalskhed.”
Israels konge blev chokeret, da han læste brevet. Han råbte: “Hvem tror han, jeg er? Jeg er ikke Gud. Jeg kan ikke helbrede mennesker for spedalskhed! Han har erklæret krig mod mig flere gange!”

Elisa hørte om det og sendte bud til kongen. “Hvorfor river du dit tøj i stykker? Send manden til mig, så han ved, at der er en profet i Israel.”
Na’aman og hans mænd red hen til profetens hus og stod udenfor. Elisa sendte sin tjener Gehazi ud til dem med dette budskab: “Gå ned til Jordanfloden og vask dig syv gange. Når du er færdig, vil du blive helbredt for spedalskhed.”
Na’aman kunne ikke tro, hvad han hørte. Han blev rasende og sagde: “En sand profet ville komme ud og stille sig foran mig. Han ville bede til Herren og løfte sin hånd over min krop. Hvis jeg troede, at det ville hjælpe at vaske sig i en flod, ville jeg have taget et bad i en af Syriens smukke floder – ikke en beskidt flod som Jordan.”
Hans tjenere sagde til ham: “Herre, hvis profeten havde bedt dig gøre noget vanskeligt, så havde du gjort det. Men nu bad han dig om at gøre noget let, nemlig at vaske dig.”
Na’aman gik nu ned til Jordanfloden og dykkede i den syv gange. Pludselig var hans hud helbredt, ganske som profeten sagde.

Fortsættes i næste historie

VIDEOER