152 – Israel i eksil

Anden Kongebog 17
Riget Israel havde været adskilt fra Riget Juda i mange år. Deres første konge opstillede to guldkalve, som de tilbad. Ingen af rigets konger ødelagde kalvene, og ingen af dem fulgte Herren.
Nogle af de største profeter, der nogensinde har levet, blev sendt til Israel. Alligevel nægtede folket at vende om til Gud.
Efter mange advarsler tillod Gud, at riget blev erobret. De blev fjernet fra landet og bosat i andre byer.
Det begyndte med, at Assyriens konge angreb Israels rige og tog kontrol over det. Folket skulle betale høje skatter. På et tidspunkt meddelte kongen af Egypten, at han ville hjælpe Israel og fri dem fra slavetilværelsen i Assyrien. Folket troede på det og holdt op med at betale skat.

Assyriens hære invaderede Israel, tog deres konge til fange og satte ham i fængsel. De omringede derefter Samaria og forhindrede alle i at gå ind og ud. Dette varede i tre år, indtil Samaria til sidst overgav sig.
Assyrerne var grusomme. De brugte Israels folk som en advarsel til andre nationer om ikke at gøre oprør imod deres overmagt. De, der overlevede, blev fjernet fra landet og sendt i eksil.

Andre folk blev ført ind i Israel land med henblik på at de skulle bo der. De slog sig ned i byerne og kaldte deres nye nation Samaria.
Disse nye indbyggere kendte ikke Gud Herren, så de fortsatte med at tilbede de afguder, de havde med sig. Gud sendte løver blandt dem, og mange mennesker blev dræbt.
En rådgiver for kongen af Assyrien sagde: “Samaritanerne kender ikke landets Gud. Han sendte løver for at dræbe dem, fordi de ikke ved, hvordan de skal tilbede ham.”
Så sagde kongen: “Vælg nogle få præster blandt Israels folk og send dem tilbage til Samaria. Bed dem om at lære folket at tilbede landets Gud.”
Nogle få præster blev udvalgt og sendt tilbage. De underviste samaritanerne om Herren, og hvordan de skulle tilbede ham. Folk begyndte at tilbede Gud, men de beholdt også deres gamle afguder. De blandede de to sammen. Dette fortsatte i mange år fremover.

VIDEOER