185 – Herrens Ånd er over mig
Matthæus 4,13-17 og 13,54-58
Lukas 4,14-32 og Johannes 4,43-54
En kongelig embedsmand fra Kapernaum opsøgte Jesus. Han sagde: “Min søn er syg og er ved at dø. Kom til Kapernaum og helbred ham.”
Jesus valgte at teste ham, så han sagde: ”Du er ligesom alle andre. Du vil ikke tro, hvis du ikke ser mirakler.”
Manden bad igen: “Herre, kom og helbred min søn. Han dør, hvis du ikke kommer hurtigt.”
Jesus fik medlidenhed med ham og sagde: “Gå i fred. Din søn lever.”
Manden så på Jesus og troede ham. På vej hjem mødte hans tjenere ham og sagde: “Din søn lever!”
Embedsmanden spurgte dem: “Hvad tid fik han det bedre?”
De sagde: “Feberen forlod ham omkring klokken et om eftermiddagen.”
Embedsmanden vidste, at det var det nøjagtige tidspunkt hvor Jesus sagde, at hans søn var helbredt. Hele mandens familie kom nu til tro på Jesus som deres Frelser.
Derefter tog Jesus til Nazareth, hvor han var vokset op som barn. Han gik ind i synagogen, ganske som han plejede. Han rejste sig, og tjenerne i syngagogen rakte ham en skriftrulle med Esajas’ Bog. Jesus valgte at læse dette afsnit højt:
“Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.”
Da han havde læst det, lukkede han bogen og satte sig ned. Imens alle i synagogen så spændt på ham, sagde han til dem: “I dag er dette skriftsted opfyldt.”
Alle var forbløffede. De sagde: “Er dette ikke Josefs søn, som voksede op i vores by?”
Jesus sagde: “Jeg ved, hvad I tænker. I har hørt om de mirakler, jeg har gjort i andre byer, og nu vil I gerne se mirakler her også.
Det er sandt, det ordsprog som siger, at en profet aldrig vil blive æret i sin hjemby. Da der var stor hungersnød på Elias’ tid var der mange enker i Israel, men Gud sørgede særligt for en ikke-jødisk enke. På Elisas tid var der mange mennesker i Israel med spedalskhed, men Gud valgte at helbrede en hedning fra Syrien.”
Dette gjorde folkene i synagogen rasende. De greb ham og førte ham ud af byen. De tog til det sted, hvor de henrettede folk ved at kaste dem ud fra en klippe. Da de kom dertil, indså de, at han ikke var sammen med dem. Han havde vendt sig, var gået gennem menneskemængden og forsvundet.
Herefter flyttede Jesus fra Nazareth til Kapernaum.
VIDEOER