Første Mosebog 26:12-33
Isak var bonde, mens han boede blandt filistrene. Herren velsignede hans høst så meget, at han blev mere og mere velhavende. Til sidst var hans rigdom så stor, at filistrene blev jaloux. De besluttede at lukke nogle brønde, Abraham havde gravet. Med tiden bad Abimelek Isak om at forlade landet. Han sagde: “Du er blevet for magtfuld. Vi føler, du er en trussel mod os.”
Isak flyttede til en anden dal, og hans tjenere lukkede nogle af Abrahams brønde op. De gravede også nogle nye. Pludselig fandt de dyrebart kildevand. Hyrderne i det område sagde: “Det vand tilhører os.” Så gik Isaks tjenere hen og gravede andre brønde og fandt igen vand. Igen sagde hyrderne: “Det er vores vand.”
De gik til et andet område og gravede nogle flere brønde. Denne gang var der ingen, der skændtes om det vand, de fandt. Isak sagde: “Endelig! Herren har gjort plads til os. Vi kan nu trives på dette sted.”

Abimelek og en delegation fra filistrene drog til Isak. Da han så dem, sagde han: “Du sendte mig væk i vrede. Så hvorfor er du kommet til mig nu?”
Abimelek sagde: “Det er klart for os, at Herren har været med dig hele denne tid. Vi ønsker en traktat med dig. Vi var gode ved dig, da du boede iblandt os. Ja, vi sendte dig bort, men det var med fred. Lad os nu blive enige om, at du vil behandle os på samme måde og ikke skade os.”
Så forberedte Isak et festmåltid, og de spiste og drak alle sammen. Næste morgen aflagde de begge ed om, at de ville leve i fred med hinanden.
Da Abimelek og hans delegation tog afsted, kom tjenere og fortalte Isak om deres nyeste brønd. De sagde: “Vi har fundet vand.” Så han kaldte stedet Beer-Sheba, som betyder “Pagtens brønd”.