Johannes Åbenbaring 21
Da Lammet åbnede bogen, så Johannes de mærkelige ting, der var i den – forbløffende ting om vores fremtid. Han skrev om de ting, så folk kunne vide, hvad han havde set. Nær slutningen skriver Johannes:

Pludselig indså jeg, at alt var fornyet. Jeg så ind i himlen og den var helt fornyet. Jeg så mig omkring, og også jorden var fornyet. Der var ikke længere noget hav på jorden!
Jeg kiggede op og så den hellige by komme fra Gud, fra himlen. Det var det nye Jerusalem, og det var smukt! Det var som en brud, der var klædt ud til sin mand.

Så hørte jeg en stemme. Den sagde: “Se, Gud skal nu leve sammen med menneskene! Han vil være deres Gud, og de skal være hans folk. Han vil tørre deres tårer. Han vil gøre op med død, sorg og smerte. Alt bliver anderledes.”
Så sagde Gud til mig. “Det, du ser, er sandt. Alt bliver nyt. Jeg er Alpha og Omega, begyndelsen og slutningen. Jeg giver levende vand til de tørstige. Jeg er de forløstes far. De er mine børn, og de har vundet min sejr. Men dem, der ikke troede, er kujoner og modbydelige. De er fulde af mord, umoral og løgne. De tilbeder djævle og falske guder. Når alt dette er gjort, sender jeg dem til Ildsøen. Det er den anden død!”

Så kom endnu en engel og førte mig i ånden til et højt bjerg, så jeg kunne se den hellige by, da den kom ud af himlen. Det nye Jerusalem var klædt i Guds herlighed og skinnede som dyrebare juveler.
Dens mur havde tolv porte – tre på hver af de fire sider. Portene havde navnene på Israels tolv stammer, og murenes fundament havde navnene på de tolv apostle. Det hele var lavet af ædelsten.
Englen målte byen. Og jeg fandt ud af, at den var 2400 kilometer i hver retning, som en massiv terning. Murene var lavet af jaspis, og selve byen var af rent guld. Portene var lavet af perle. Hovedgaden var lavet af rent, gennemsigtigt guld.
Der var intet tempel, fordi Gud og Lammet var templet. Indbyggerne i byen havde ikke brug for solen eller månen, fordi Guds herlighed var lyset og Lammet var lampen.
Portene var altid åbne, fordi det altid var dag der. Alle nationer var velkomne til at komme til enhver tid. Men modbydelige og urene mennesker måtte ikke komme ind. Kun dem, hvis navne var skrevet i Lammets Livets Bog, blev budt velkommen i byen.

Mens jeg så på det nye Jerusalem, viste englen mig floden med levende vand. Det var krystalklart og flød ud fra Guds og Lammets trone. Det flød ned midt på hovedgaden.
Livets træ var på begge sider af gaden. Det havde tolv slags frugt og producerede en afgrøde hver måned. Alle nationerne gik hen til træet og fandt dyrebar helbredelse i dets blade. Det var da, jeg indså, at intet nogensinde mere ville blive forbandet.
Guds tjenere gik til hans trone og tilbad ham. De fik lov at kigge op og se hans ansigt. Hans navn stod på deres pander.
Der var ingen nat i byen. Så folk havde ikke brug for sollys eller lamper. Herren Gud sørgede for lys til dem. De regerede for evigt, som konger.

Jeg så på alt dette, da englen vendte sig mod mig. Han sagde: “Det, du ser, vil ske. Herren gav mig dette budskab til dig. Han sagde: ‘Folk skal gøre sig klar! For når dette sker, vil det ske hurtigt. De vil blive velsignet, hvis de fokuserer på det, du har skrevet.”
På det tidspunkt faldt jeg ned og tilbad englen. Han blev chokeret. “Det skal du ikke gøre! Jeg er blot en tjener som dig. Du skal tilbede Gud.”
Så sagde han: “Hør godt efter. Det, du har skrevet, er ekstremt vigtigt. Sørg for at folk læser det. Du skal ikke bekymre dig om deres svar. Overlad det til Gud.”

Pludselig hørte jeg Jesus tale til mig. Han sagde: “Jeg kommer, og når jeg kommer, vil det gå hurtigt! Jeg vil give belønninger for, hvad hver person har gjort. Jeg er Alpha og Omega, den første og den sidste, begyndelsen på alt – og enden på det hele. Jeg vil velsigne dem, der er forberedt på mit komme. Jeg vil invitere dem til Livets Træ. De kan gå lige gennem byens porte og komme ind. De onde er ikke velkomne. De bliver nødt til at blive udenfor. Jeg sendte denne engel til dig. Jeg bad ham vise dig disse ting. Husk, jeg er Davids rod og gren. Jeg er den lyse og morgenstjerne.”

Pludselig hørte jeg: “Ånden og bruden siger: ‘Kom!” Så lød det igen. “Kom!”
Igen hørte jeg: “Hvis du er tørstig, så kom! Kom og drik Levende Vand.”
Mens jeg skrev dette, hørte jeg pludselig Jesus sige: ”Noget andet er sandt. Jeg kommer tilbage – og det snart.”
Jeg sagde: “Ja, Herre. Kom!”

VIDEOER