1 Samuel 24
Saul jagtede nu David fra sted til sted. På et tidspunkt kom de til en stor klippeformation. David og hans mænd var på den ene side, og Sauls hær var på den anden. Hvis Saul var gået lidt længere, ville han have set David.
Netop da kom en budbringer til Saul og sagde: “Skynd dig! Du er nødt til at vende hjem. Filistrene har invaderet vores land!” Saul måtte trække sig tilbage for at redde nationen fra filistrene.
David flyttede sine mænd til En-Gedis kløfter. Da Saul var færdig med at kæmpe mod filistrene, hørte han, at David var i En-Gedi. Han udvalgte 3.000 af sine bedste soldater og tog med dem til En-gedi.
Undervejs stoppede Saul og gik ind i en hule for at tisse. Han vidste ikke, at David og hans hær var inde i den hule. Davids mænd var begejstrede over, at Herren tilsyneladende sendte Saul lige i hænderne på David. De hviskede: “Dræb ham!”
I stedet listede David sig ind på Saul og skar en flig af hans kappe af. Straks følte han skyld over at have gjort det. Han sagde til sine mænd: “Gud salvede Saul til at være konge over Israel. Selv min lillefinger vil ikke skade ham.” Han holdt sine mænd tilbage, så Saul fredeligt kunne forlade hulen. Da kongen gik, trådte David frem og råbte: “Min herre konge!”
Da Saul standsede og så sig tilbage, bøjede David sig. Han sagde: “Hvem lytter du til? Hvem sagde til dig, at jeg ville såre dig? Se på hjørnet af din kappe. Der mangler en flig, som jeg holder her i hånden. Gud overgav dit liv til mig, da du kom ind i denne hule. Mine mænd bad mig dræbe dig, men det gjorde jeg ikke, fordi du er min konge. Du er Herrens salvede, og jeg ville aldrig skade dig. Hør, hvad jeg siger. Jeg har ikke syndet mod dig. Du prøver stadig at dræbe mig. Jeg beder Herren om at dømme mellem os, og jeg ved, at han vil rette op på tingene. Men jeg vil aldrig såre dig.”

Da Saul hørte det, brød han sammen og græd. Han sagde: “Åh min søn David, du er mere retfærdig end jeg. Du har kun gjort godt imod alt det onde, jeg har gjort mod dig. Hvordan kan det være, at Herren overgav dit liv til mig, uden du slog mig ihjel? Nu ved jeg, at det er sandt: Du bliver konge over Israel. David min søn, sværg ved Gud Herren, at når du bliver konge, så vil du ikke dræbe ikke mine efterkommere. Fjern ikke min fars navn fra vores stamme.”

Det lovede David. Kongen tog så sine mænd og vendte hjem igen. David førte sine mænd op til fæstningen.
Omtrent på samme tid døde profeten Samuel, og alle i Israel sørgede over hans død.