Søg efter:
jan 14 2022
91 – Flugten fra Saul

1 Samuel 21-22
David flygtede fra Saul med kun få mænd til at hjælpe sig. De gik til Akimelek, præsten, som havde ansvaret for Pagtens Ark. Præsten sagde: “Hvorfor er du her?”
“Kongen sendte mig på en særlig mission. Han fortalte mig ikke at fortælle nogen om, hvor jeg skal hen. Vi gik så hurtigt, at vi ikke har spist længe, så vi vil bede dig give os det brød, du har der!”
Akimelek sagde: “Dette brød er det gamle skuebrød fra tabernaklet. Kun præster må spise det brød.”
Det var gammelt brød, de tog fra alteret, når de lagde nyt brød der. Præsten sagde: “Jeg tror godt du må tage det gamle brød, men kun hvis dine mænd har holdt sig rene for Herren.”
David sagde: “Vi er alle på en mission for kongen, så selvfølgelig har vi alle holdt os hellige for Herren.”
Akimelek gav dem det gamle brød. David lagde mærke til, at Do’eg, edomitten, så det hele. Han var den øverste hyrde for Saul.
David sagde til Akimelek: “Jeg gik så hurtigt, at jeg glemte at tage mine våben med. Har du et spyd eller et sværd, jeg må få?”
“Det eneste sværd, jeg har, er det, du tog fra Goliat. Du kan få det tilbage. Det er, hvad jeg har.”

David tog sværdet og fortsatte sin flugt fra Saul. Han tog til Gat, filistrenes by. Der ville han være uden for Sauls rækkevidde. Men folk sagde til filistrenes konge: “Dette er David, ham de synger om: Saul har dræbt sine tusinder, men David har dræbt sine titusinder.”
Da David hørte det, lod han som om han var sindssyg. Folk på den tid sårede ikke dem, der var sindssyge, fordi de var bange for, at der kunne være en ond ånd i dem. David faldt om og begyndte at kradse på dørstolpen. Han savlede, så det løb ned i skægget. Da kongen så det, sagde han: “Denne mand er skør. Få ham væk herfra!”
David forlod Gat og gemte sig i en hule. Hans brødre bragte ham alle deres slægtninge, så de kunne være sikre fra Saul. David førte sine forældre til Moab og efterlod dem i kongens beskyttelse der.
Snart begyndte mænd at ankomme for at slutte sig til David. Det var mænd, der var i en eller anden form for problemer eller overvældet af gæld. Til sidst var der 400 mænd, som samledes omkring David, og han blev deres leder.
I mellemtiden gik edomitten Do’eg til Saul og sagde: “Jeg så Akimelek give David mad og Goliats sværd.”
Saul sendte bud efter Akimelek og alle 85 præster, som var med ham. “Hvorfor hjalp du denne Isajs søn? Du ved, han vil slå mig ihjel.”
Akimelek sagde: “Jeg troede, han var din trofaste tjener. Han er trods alt din svigersøn. Jeg vidste ikke, at der var problemer mellem jer.”
Saul vendte sig mod sine vagter. “Dræb disse mænd, dem alle sammen. De er på Davids side.”
Vagterne var chokerede. De turde ikke slå Herrens præsters ihjel.
Saul vendte sig så til Do’eg, og sagde: “Dræb alle disse mænd og alt, hvad de ejer.” Do’eg dræbte alle præsterne, deres hustruer, deres børn og endda deres husdyr. Kun én søn af Akimelek var i stand til at undslippe. Han løb hen og fortalte David alt, hvad der skete.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
87 – Goliat

1 Samuel 17
Filistrene invaderede endnu en gang Israel. Begge hære stod over for hinanden og pludselig trådte en stor filister frem. Han hed Goliat, og var kæmpestor.
Han råbte: “Hvorfor forbereder I jer til kamp? Det behøver kun være mellem mig og én af jer: Hvis jeres mand dræber mig, bliver vi jeres slaver. Men hvis jeg dræber jeres mand, bliver I.”
Ingen tog imod hans udfordring, så hver morgen og aften stillede han sig frem og råbte ad Israel hver morgen og aften. Dette varede i fyrre dage. Saul tilbød en belønning til den, der kunne besejre denne kæmpe.

Imens det skete, sagde Isaj til David: “Gå hen og besøg dine brødre og tag noget mad til dem. Giv besked om, hvordan kampen forløber.”
David stod tidligt op og gik til kamppladsen. Han så mændene stillet op i kampformationer. Han gav maden til kvartermesteren og løb for at se, hvad der foregik.
Pludselig begyndte Goliat igen at råbe sin udfordring: “Kom nu. Send nogen herud og lad os kæmpe – mand mod mand. Vinderen tager alt.”
David var chokeret. Han sagde: “Hvem tror denne ugudelige filister, at han er? Han trodser den levende Guds hære.”
Davids ældste bror blev vred. “Hvorfor er du her? Gå tilbage til dine får. Krig er for mænd.”
David svarede ham. “Jeg gjorde ikke noget forkert. Jeg har lige stillet et spørgsmål.” Han vendte sig om og stillede spørgsmålet igen. “Hvem tror denne ugudelige filister, han er?”
Saul hørte om Davids spørgsmål og sendte bud efter ham. David sagde: “Du skal ikke bekymre dig om denne filister. Jeg vil kæmpe mod ham.”
Kongen sagde: “Han er en kriger. Du er ung uden erfaring.”
David sagde: “Jeg vogter min fars får. Hver gang en bjørn eller en løve er kommet og forsøgt at tage et lam, greb jeg udyret og slog det ihjel. Herren var altid med mig og gav mig sejr. Denne ugudelige filister er blot endnu en løve eller bjørn. Herren vil give mig ham.”
Saul sagde: “Gå da, og Herren være med dig.” Så gav han David sin rustning, men han kunne ikke gå, fordi den var for tung. David tog i stedet sin hyrdestav og en slynge. Han gik ned til bækken og udvalgte fem glatte sten og puttede dem i en pose. Så gik han hen mod kæmpen.

Goliat så David komme. Han råbte: “Er du en hund, som kommer til mig med en pind?”
David råbte: “Du kommer til mig med sværd og et spyd, men jeg kommer til dig i Herrens navn. Du har fornærmet ham. Derfor vil jeg skære dit hoved af og give din krop til fuglene. Denne kamp er Herrens, og han har givet dig til mig.”
Goliat begyndte at gå hen imod David, men David løb mod kæmpen. Han lagde en sten i sin slynge. Med dødelig nøjagtighed ramte stenen Goliat i panden. Han faldt næsegrus til jorden og David løb frem, trak Goliats sværd og huggede kæmpens hoved af.
Begge hære blev chokerede, da de så det. Filistrene vendte om og løb. Israelitterne råbte et sejrsråb og jagtede dem. Mange filister døde den dag.

Saul spurgte sin general, Abner: “Hvem er den unge mand?”
“Jeg ved ikke.”
Saul sendte bud efter David. Han kom og stillede sig foran kongen med kæmpens hoved stadig i hænderne. Saul sagde: “Hvem er du? Hvem er din far?”
David sagde: “Jeg er søn af Isaj fra Betlehem.”
Saul lod ikke David rejse hjem, men gjorde ham til hærfører. David havde succes med alt, hvad Saul fik ham til at gøre.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
83 – Ikke bestået prøve

1 Samuel 13
Da Saul blev konge af Israel, måtte folket gå til filistrene for at købe jernredskaber. Da disse redskaber blev sløve, måtte folket tilbage til filistrene for at få dem slebet, da de ikke måtte have smede. Men filistrene ville ikke sælge krigsvåben til Israels folk. De eneste, der havde moderne sværd og spyd, var Saul og hans søn Jonatan.
Som konge organiserede Saul en hær på 3000 mand. Han overvågede personligt 2000 af dem og gav 1000 til sin søn. Jonatan tog sine mænd og angreb en af filistrenes forposter. Saul vidste, at dette var en krigshandling, så han forsøgte hurtigt at klargøre sine mænd.

Filistrene reagerede prompte på angrebet. De marcherede ind i Israel med 3000 stridsvogne, 6000 ryttere og et enormt antal soldater.
Israels mænd blev rædselsslagne, da de så den enorme hær ankomme. De fleste af mændene i Sauls hær løb for livet. De gemte sig i huler, blandt klipper og nede i brønde. Nogle forlod endda landet. Andre sluttede sig faktisk til filisterhæren!
Samuel sagde til kongen, at han ikke skulle gå i kamp, før de havde ofret til Herren. Han bad Saul gå til et bestemt sted og vente på ham. Kongen tog hen til stedet, men Samuel var der ikke. Han ventede fire dage. Samuel var der stadig ikke. Han ventede seks dage. Samuel kom ikke.
Saul så, hvordan mændene fortsatte med at desertere fra hæren. Til sidst, på den syvende dag, mente han, at han ikke kunne vente længere. Han tog de ting, der skulle bruges til at bringe et brændoffer, og stod selv for det. Netop da han var færdig, kom Samuel. Profeten sagde: “Hvad har du gjort?”
Saul sagde: “Filistrene er ved at angribe, og min hær forlader mig. Jeg ventede på dig, men du kom ikke. Jeg havde ikke andet valg, så jeg besluttede at handle på egen hånd. Jeg ofrede brændofferet til Herren.”
Samuel sagde: “Du har opført dig som et fjols! Vidste du ikke, at dette var en prøve? Og du bestod den ikke! Havde du stolet på Gud, ville han have etableret dit rige over Israel for altid. Nu varer dit rige ikke længe. Herren har allerede fundet en mand efter sit eget hjerte. Han vil blive konge, og Gud vil etablere hans rige for evigt.”

Samuel vendte sig så og forlod kongen. Saul talte sine mænd og fandt ud af, at han kun havde 600 soldater. Filistrene havde slået lejr på toppen af en bakke, så de kunne kontrollere det vigtige pas, der var nedenfor. Så tog Saul sin lille hær og slog lejr på toppen af bakken på den modsatte side af passet.

Fortsættes i næste historie

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
80 – Ebenezer

1 Samuel 7-8
Israels folk vendte langsomt tilbage til Gud. Det var en proces, som tog tyve år. Til sidst sagde Samuel: “Hvis det er sandt, at I vil tjene Gud, så fjern alle jeres afgudsstatuer. Overgiv jer til Herren og tjen kun ham. Gør dette, og han vil give jer sejr over filistrene.”
Folket gjorde, hvad Samuel sagde, og fjernede deres afguder. Så han bad dem komme til en indvielsesgudstjeneste. Han sagde: “Kom, og jeg vil bede for jer.” Folket kom og overgav sig til Gud. Fra da af var Samuel deres dommer.

Filistrene hørte, at israelitterne var samlet ét sted. De troede, at det var en krigshandling, så de marcherede ind i landet og forberedte sig på at angribe Israel. Folk blev bange, da de så den massive filisterhær. Samuel sagde: “Se ikke på jeres fjende. Fokuser i stedet på Gud og bed til ham. Herren vil frelse os fra filistrene.” Derefter ofrede han et brændoffer til Gud og bad om hjælp.

Herren besvarede Samuels bøn. Pludselig hørtes høj torden overalt i filistrenes lejr. De blev forvirrede og begyndte at løbe. Israels mænd løb efter dem og dræbte mange af dem.
Samuel rejste en stor sten som et monument over, hvad der skete den dag. Han kaldte det Ebenezer, som betyder “hjælpens klippe.” Han sagde: “Herren har hjulpet os indtil nu.”
Herren kæmpede mod filistrene, så længe Samuel levede. Da han blev gammel, udnævnte han sine sønner til at være dommere. Desværre havde de ikke hans integritet. De tog imod bestikkelse og dømte derefter.
Folket gik til Samuel og sagde: “Dine sønner er ikke retfærdige. Derfor vil vi gerne være som alle de andre folkeslag og have en konge. Vælg en til os, før du dør.”
Samuel var chokeret. Han kunne ikke forstå, hvorfor de ville have en konge. Han bad til Gud, men Herren sagde: “Bliv ikke fornærmet. De har ikke afvist dig. De har afvist mig. Gør, hvad de siger, men fortæl dem først, hvordan det vil være at have en konge.”

Samuel beskrev nu for folket i detaljer, hvordan en konge ville misbruge dem og udnytte dem. Han sagde: “En konge vil tage dine sønner fra dig, og de vil arbejde for ham i stedet for dig. De vil tjene i hans militær eller arbejde for ham personligt. Han tager dine døtre og sætter dem i arbejde. Han vil tage dine bedste marker, vinmarker og frugtplantager. Han beskatter dig, så han kan leve i luksus. I bliver hans tjenere, og I vil arbejde for at opfylde alle hans indfald. Når det sker, vil I klage til Herren, men han vil ikke hjælpe jer.”

Befolkningen nægtede at tage imod denne advarsel. De insisterede: “Vi vil stadig have en konge! Han vil dømme os og kæmpe vores kampe for os.”
Herren sagde: “Gør, som de beder om. Giv dem en konge.”
Så sagde Samuel til dem, at de skulle gå hjem, og han ville finde en konge for dem.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
79 – Pagtens ark vender tilbage

1 Samuel 5-6
Fortsat fra forrige historie
Efter filistrene havde taget Pagtens Ark, stillede de den i deres guds tempel. Næste morgen fandt de deres afgud liggende næsegrus foran Arken. De stillede statuen op igen, men næste morgen lå den igen på jorden. Denne gang var hovedet og hænderne brækket af.

Pludselig var byen oversvømmet af mus, og folk fik store svulster, som dækkede deres kroppe. Mændene sagde: “Dette skyldes Pagtens Ark.”
Derfor flyttede de den til en anden by, men straks ramte Guds dom også dén by. De blev overrendt med mus, og folkene fik voldsomme bylder. Det fik dem til at gå i panik, så de sendte Pagtens Ark videre til endnu en by, men folkene der sagde: ”Ønsker I at slå os ihjel? Vi vil ikke have den ark i vores by!”

De flyttede arken fra by til by i syv måneder. Frygt og død fulgte den, hvor end den kom hen. Til sidst spurgte filistrene deres præster: “Hvordan kan vi sende Herrens ark tilbage til Israel?”

De sagde: “Hvis I sender arken tilbage til Israel, skal I sende et skyldoffer med den. Så vil Gud fjerne sin domshånd, og I vil blive helbredt. Lav fem guldbilleder af jeres bylder og fem guldbilleder af musene, som ødelægger landet. Giv Israels Gud ære, og så vil han holde op med at knuse jer. Men hvis I er stædige ender I som farao, da disse mennesker forlod Egypten. Han vil sende flere plager over jer, indtil I sender arken tilbage til Israel.

Her er hvad du skal gøre. Forbered en ny vogn og placer Pagtens Ark på den. Læg guldgenstandene i en kasse ved siden af. Vælg to malkekøer, der aldrig har været i et åg, og spænd dem for vognen. Tag kalvene væk fra køerne og lad dem stå på en sti i nærheden. Se så, hvad køerne gør. Hvis de ignorerer deres kalve og går op ad vejen mod Israel, kan I være sikre på, at det var Herren, der pinte os i syv måneder. Men hvis køerne går mod deres kalve, så ved vi, at alt dette bare var noget, der skete tilfældigt. Det var ikke Guds dom.”
Mændene gjorde præcis, som de blev anvist. De fik fat i to køer og skilte dem fra deres kalve. De spændte køerne for en vogn, selvom de aldrig havde været i åg før. De satte Arken på en ny vogn sammen med de fem guldbilleder af deres sygdomme og musene.

Da alt var klart, stod de spændt og kiggede. Køerne gik lige op ad vejen mod Israel. Filistrenes herskere gik bag dem hele vejen til Israels område.
Israels folk var ved at høste hvede, da de så arken komme imod dem. De græd af glæde. Køerne trak nu vognen hen til en mark, nær en stor sten. Israels folk stillede arken på stenen. De brugte derefter træet fra vognen til at ofre køerne som et brændoffer til Herren. Da filistrenes herskere så dette, vendte de tilbage til deres land.

Der var 70 mænd fra en nærliggende by, som var nysgerrige efter, hvad der var i Pagtens Ark, så de åbnede den og kiggede ind. Alle 70 mænd døde ved Guds hånd. Dette var begyndelsen på, at Israels folkeslag vendte deres hjerter tilbage til Gud.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
97 – Saul og Jonatans død

1 Samuel 31 og 1 Krønikebog 10
Krigen mellem filistrene og Israel var hård. Mange israelitter døde, og mange stak af fra slagmarken. Tre af Sauls sønner blev dræbt, inklusive Jonatan.
En pil ramte Saul, og han vidste, at han var ved at dø. Han vendte sig mod sin våbendrager og sagde: “Træk dit sværd og dræb mig. Hvis disse hedninger finder mig i live, vil de torturere mig, indtil jeg er død.”
Våbendrageren nægtede at dræbe sin konge, så Saul tog selv sværdet og begik selvmord. Da hans våbendrager så det, begik også han selvmord.

Der kom en mand, som var soldat for Israel, men fra et andet land. Han så, at Saul var død, så han tog kongens krone og tog den med til David.
Da de mennesker, som boede i dette område, så den totale ødelæggelse af Sauls hær, forlod de deres byer og løb for livet. Filistrene gik ind i byerne og indtog dem.
Næste dag gik de tilbage på marken for at plyndre de døde kroppe. Da fandt de Saul og hans sønner. De huggede Sauls hoved af og hængte hans krop på bymuren. Så hængte de ligene af hans sønner ved siden af ham. De sendte hans rustning tilbage til deres land og satte den i deres guders tempel. Nyheden om Sauls død spredte sig over hele deres land.
Dengang Saul blev konge, var hans første handling at redde en by, som var truet af ammonitterne. De sagde dengang, at de ville stikke det højre øje ud på alle i byen. Da byen hørte om Sauls lig, som hang på en bymur, rejste de hele natten for at komme derhen. De tog både Sauls og hans sønner lig ned fra muren. De begravede dem og fastede i syv dage.

Manden med Sauls krone tog til Siklag for at fortælle David om kong Sauls og hans sønners død. David sagde: “Hvordan ved du, at Saul og Jonatan er døde?”
Manden svarede: “Jeg gik gennem slagmarken, da kongen så mig. Han råbte: ‘Kom herover og dræb mig med dit sværd. Disse ugudelige hunde vil være her om et par minutter. Hvis de finder mig i live, vil de torturere mig.’ Så jeg gjorde, som jeg fik besked på. Jeg tog mit sværd og dræbte ham. Så bragte jeg hans krone til dig.”

David sønderrev sit tøj og græd af smerte. Han og hans mænd sørgede over Sauls og Jonatans død. David sagde så til manden, som kom med nyheden. “Du har indrømmet, at du dræbte Herrens salvede.” Han vendte sig mod en af sine mænd. “Træk dit sværd og dræb denne mand.”

David fortsatte med at sørge over kong Saul og Jonatans død.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
96 – Spåkvinden i En-Dor

1 Samuel 28
Filistrene indledte en massiv invasion af Israel. De drog ind i landet og slog lejr. Saul samlede sin hær og forberedte sig til krig. Hans krop rystede af frygt, da han så, hvor stor filisterhæren var.
Han bad Herren om vejledning, men Gud talte ikke til ham. Alt var stille. Der var ikke en drøm, eller en præst eller en profet, der gav ham et budskab fra Herren.
Han ville tale med Samuel, men han var død, og Saul havde fjernet alle, der hævdede at kunne tale med de døde. Alligevel ønskede han desperat at tale med Samuel. Han sagde til sine tjenere: “Find en kvinde, som kan tale med de dødes ånder. Jeg er nødt til at finde ud af, hvad der skal ske.”
De sagde: “Der er en kvinde i En-Dor. Hun siger, hun kan tale med de døde.”

Den nat tog Saul forklædning på, bragte to tjenere med sig og gik til kvindens hus. Han sagde til hende: “Spå mig ved en død.”
Hun sagde: “Sætter du en fælde for mig? Du ved, at kong Saul vil dræbe enhver, som gør det.”
Han sagde: “Så sandt som Gud lever, vil du ikke lide døden hvis du gør det for mig.”
Hun sagde: “Hvilken død vil du, at jeg skal påkalde?”
“Det skal være Samuel. Jeg vil gerne tale med ham.”
Pludselig så kvinden Samuel. Hun skreg og så vendte hun sig om og råbte ad kongen: “Du snød mig! Du er kong Saul!”
Han sagde: “Det skal du ikke bekymre dig om. Sig mig nu bare, hvad du ser!”
“Jeg ser en ånd komme op af jorden.” “Hvordan ser han ud?”
“Det er en gammel mand iført kappe.”
Saul vidste, at det var Samuel, så han bøjede sig med ansigtet til jorden. Profeten sagde: “Hvorfor forstyrrer du mig? Hvad vil du?”
“Jeg har problemer, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Gud vil ikke tale til mig, og filistrene har invaderet landet med en massiv hær. Så jeg påkaldte dig. Fortæl mig, hvad jeg skal gøre.”
Samuel sagde: “Herren er nu din fjende, så hvorfor tror du, jeg ville hjælpe dig? Jeg har allerede fortalt dig, hvad han vil gøre, og nu gør han det endelig. Han river kongedømmet ud af dine hænder og giver det til David. Du adlød ikke Gud. Du nægtede at gøre, hvad han sagde, du skulle gøre. Derfor vil du og dine sønner i morgen slutte jer til mig. Israel vil blive overgivet til filistrene.”
Saul blev rædselsslagen, da han hørte dette. Han var svag, fordi han ikke havde spist i et døgn. Kvinden sagde: “Jeg laver noget mad. Du skal genvinde din styrke, før du tager afsted.”
Først nægtede kongen, men hans tjenere var enige med kvinden. Til sidst rejste han sig op og satte sig på sengen, mens hun lavede maden. Hun slog en fedekalv ihjel, kogte den og bagte noget brød. Saul og hans tjenere spiste måltidet og gik så.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
95 – Krig mod amalekitterne

1 Samuel 29-30
Da filistrene begyndte at planlægge en invasion af Israel, sagde deres konge til David: “Du skal drage i felten med mig. Jeg ønsker, at du og dine mænd skal være mine personlige livvagter.”
David sagde: “Godt, da vil du få at se, hvad mine mænd og jeg er i stand til.”

Alle de militære enheder tog til et sted, hvor de kunne gøre sig klar til krig, men filistrenes hærførere blev chokerede, da de så David og hans mænd. De sagde til kongen: “Du kan ikke lade disse hebræere kæmpe sammen med os!”
Han sagde: “David forlod Israel og har været tro imod mig lige siden. Jeg har ingen grund til at tvivle på hans loyalitet.”
Hærførerne blev vrede. “Send ham væk! Det er ham, de synger om. ‘Saul har dræbt sine tusinder; David sine titusinder.’ Han kan pludselig vende sig mod os midt i en kamp. Det ville være en god måde for ham at genvinde Sauls gunst.”

Kongen gik til David. “Du er en hæderlig mand, og jeg personligt vil have dig ved min side i kamp. Men hærførerne stoler ikke på dig. Derfor er jeg nødt til at sende dig tilbage til Siklag.”
David sagde: “Hvad har jeg gjort for at fortjene dette? Jeg har været tro mod dig fra den første dag, jeg kom her.”
Kongen sagde: “Det ved jeg, du har, men mine hænder er bundet. Du skal rejse i morgen.”
David og hans mænd rejste. Da de kom tilbage til Siklag, fandt de ud af, at fremmede røvere var kommet og havde brændt byen ned. De havde ikke dræbt nogen, men tog simpelthen alle indbyggerne med sig. Det inkluderede alle Davids og hans mænds hustruer, sønner og døtre.
Mændene græd, indtil de ikke kunne græde mere. Nogle af mændene ville stene David, men Gud stod ved ham. Han bad til Herren: “Skal jeg forfølge disse røvere? Vil jeg fange dem?
Herren sagde: “Ja, du vil fange dem og du vil få alt det tilbage, som er blevet taget fra dig.”
David tog sine 600 mand og jagtede angriberne. På et tidspunkt måtte de standse, fordi 200 af hans mænd var for udmattede til at gå længere. De resterende 400 lod deres forsyninger blive tilbage hos de 200 og fortsatte videre.

De stødte på en slave, som havde tilhørt røverne, men som var blevet efterladt, fordi han var blevet syg. Han havde ikke spist i tre dage. Davids mænd gav ham mad og vand.
David spurgte ham: “Vil du føre os til røverne?” Han sagde: “Jeg fører dig til dem, hvis du sværger at du ikke vil dræbe mig og ikke give mig tilbage til dem.”
Slaven førte Davids mænd direkte til røverne. De fejrede, hvor meget de havde plyndret fra filistrene og israelitterne. Uden varsel angreb Davids mænd og dræbte hurtigt de fleste af dem. Kun få slap væk. Davids mænd fik alt det, de havde mistet, plus alt det gods, røverne havde taget fra andre byer.
Da de kom tilbage til de 200, sagde nogle af de 400: ”De tog ikke med os i kamp. Så de får kun deres koner og børn tilbage. De får ikke noget af det ekstra, vi tog.” David sagde: “Nej! Det er forkert. Gud gav os en stor sejr i dag. Vi deler ligeligt med dem som blev tilbage med vores forsyninger.”
Det blev gjort til lov i Israel fra den dag.
David og hans mænd tog tilbage til Siklag. Derefter sendte han noget af plyndringsgodset tilbage til forskellige byer i Israel.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
94 – David skåner igen Saul

1 Samuel 26-27
Saul tog igen 3000 af sine bedste krigere og jagtede David. David hørte, hvor de var, så han gik derhen om natten.
Saul sov midt i lejren med sine mænd omkring sig. Ved siden af ham var Abner, hærføreren. Herren lod en dyb søvn komme over dem alle.
David tog Abishaj og gik lige op til hvor Saul og Abner sov. Abishai sagde: “I dag overgiver Gud din fjende til dig. Sig til, så slår jeg ham ihjel.”
David sagde: “Nej. Gud salvede ham til Israels konge. Gud har udpeget et tidspunkt, hvor Saul skal dø, og det vil jeg acceptere. Jeg vil aldrig røre en mand, der er salvet af Gud.”
David tog kongens vandkande og spyddet, der sad fast i jorden ved siden af Sauls hoved. De forlod lejren uden at nogen vågnede.

Da de var på sikker afstand, råbte David til Sauls lejr. “Abner, hør på mig.”
Abner vågnede og råbte derefter tilbage. ”Hvor vover du at vække kongen. Hvem er du?”
David sagde: “Abner, du er den bedste soldat i Israel. Alligevel formåede du ikke at beskytte kongen, Guds salvede. Mænd kom ind i lejren, mens du sov. Se dig omkring. Hvor er kongens spyd og vandkande? Du burde henrettes.”
Saul råbte tilbage: “Min søn David, er det din stemme jeg hører?”
“Ja, min konge. Det er min stemme. Hvad har jeg gjort siden du jagter mig som en kriminel? Den, der vendte dig mod mig, burde være forbandet.”
Saul sagde: “Åh, min søn David! Endnu en gang havde du en chance for at dræbe mig, men du gjorde det ikke. Det er nu klart for mig, at jeg har syndet. Jeg har været et fjols. Kom tilbage til mig. Jeg vil ikke såre dig.”
David sagde: “Ja, det er sandt. Herren overgav dig til mig, men jeg vidste, at jeg ikke må røre ved hans salvede konge. Må Gud værdsætte mit liv og skåne mig, ligesom jeg værdsætter dit liv. Jeg vil at Gud skal se, at jeg er retskaffen og loyal. Send en ung mand herover for at hente dit spyd.”
Saul sagde: “Min søn, du er velsignet af Gud. Du vil gøre store ting for Herren.” Derefter rejste kong Saul hjem igen.

David sagde til sine mænd: “På et tidspunkt vil Saul finde mig, og når han gør det, slår han mig ihjel. Jeg må hen til et sted, der er uden for hans rækkevidde. Hvilket bedre sted end hos filistrenes konge.”
Så førte David sine 600 mænd til Gat. Alle tog deres familier med sig. David sagde til kongen: “Giv mig en lille by i nærheden. Jeg fortjener ikke at bo i samme by som så stor en konge.” Kongen skænkede David byen Siklag. David og hans mænd blev der i et år og fire måneder. Filistrenes konge lærte at stole på David som en af sine egne landsmænd.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 14 2022
93 – Abigajil

1 Samuel 25
David og hans mænd boede i samme område som en rig hyrde ved navn Nabal, en efterkommer af Kaleb. Han var kendt for at være ond og barsk, men han havde en smuk kone, som behandlede andre godt. Hun hed Abigajil.
Det var en fordel for Nabal at have Davids hær i området, for så turde udenlandske banditter ikke komme og stjæle fra ham. Alligevel inviterede Nabal ikke David og hans mænd til sit årlige fåreklippegilde. David sendte derfor 10 unge mænd med en besked: “Fred være med dig og dine. Jeg respekterer dig som min egen far. Dine hyrder vil fortælle dig, at vi har beskyttet dine flokke i al den tid, vi har boet i dette område. I stedet for at vi kommer til jeres fest, så send venligst noget mad og proviant med disse unge mænd.”
Nabal sagde: “Jeg kender ikke David. Jeg er bestemt ikke hans far. Slaver løber altid væk fra deres herrer. Bed ham gå tilbage til hvor han kom fra. Jeg vil ikke tage mad fra mine tjenere og give det til fremmede.”

De unge mænd gik tilbage og fortalte David alt, hvad der blev sagt. David sagde til sine mænd: “Tag jeres sværd! Jeg beskyttede denne mands gods, og han gengælder mig med fornærmelser. Ikke én mand i hans lejr vil være i live om morgenen.”
I mellemtiden gik en af Nabals tjenere hen og fortalte Abigajil, hvad der blev sagt og gjort. Han sagde: “Davids mænd var en beskyttende mur omkring os, når vi var ude på markerne. De beskyttede os nat og dag. Vi mistede ikke ét dyr i løbet af denne tid. Alligevel fornærmede din mand dem og nægtede at hjælpe dem. Du må hjælpe os, for din mand har fornærmet en hær, der kan dræbe os alle sammen.”

Uden at fortælle sin mand det, samlede Abigajil proviant til Davids mænd. Hun fik 200 brød, 2 vinskind, 5 slagtede får, en skæppe ristet korn, 100 klaser rosiner og 200 kager med pressede figner. Hun satte alle disse ting på nogle æsler og gik ned ad vejen.
Da hun rundede et hjørne, så hun Davids mænd komme imod hende. Hun steg af æslet og løb hen til ham. Hun knælede ned med ansigtet mod jorden og sagde: ”Det er min skyld, at dine mænd blev mishandlet. Jeg ville have behandlet dem godt, hvis jeg havde vidst, at de kom. Tilgiv min mand. Han opfører sig tåbeligt. Modtag venligst disse madgaver. Det er Herren, der har forhindret dig i at tage hævn i dag. Han har altid kæmpet dine kampe for dig, og det vil han altid gøre. Når han gør dig til konge, vil du have en god samvittighed over denne dag.”
David sagde: “Det var Gud, der sendte dig her i dag. Din visdom har afholdt mig fra at udgyde blod og tage hævn over en mand, der fornærmede mig. Hvis du ikke var kommet, ville alle mænd i din lejr være døde.” Han tog derefter imod Abigajils gaver.

Hun tog hjem for at finde Nabal, der festede som en konge. Hun fortalte ham ikke, hvad der skete. Han blev fuld og faldt i søvn. Om morgenen ventede hun, indtil han var ædru, og fortalte ham så, hvad hun gjorde dagen før. Han fik straks et hjerteanfald og lå i koma i 10 dage. Så slog Herren ham ihjel.
David hørte om hans død og sagde: “Lovpris Herren! Gud afholdt mig fra at gøre ondt, og han straffede Nabal for det onde, han gjorde.”
David sendte derefter en besked til Abigajil og spurgte, om hun ville blive hans kone. Hun sagde ja og gik hen til ham.
I mellemtiden gav Saul sin datter Mikal, som jo var gift med David, videre til en anden mand.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen