Søg efter:
jan 13 2022
34 – En kone til Moses

2 Mosebog 2,11-22
Faraos datter opdrog Moses, som om han var hendes egen søn. Da han blev voksen, gik han ud til sit folk og så, hvordan de blev misbrugt som slaver.
Pludselig så han en egypter slå en af dem. Moses så sig omkring for at se, om der var nogen, der så på. Han slog derefter egypteren og dræbte ham. Han gemte hurtigt liget i sandet.
Næste dag gik han ud igen, men denne gang så han to hebræere kæmpe. Han standsede dem og sagde: “I har problemer nok i forvejen. Hvorfor slås I mod hinanden?”
De råbte til Moses: “Hvem har gjort dig til vores leder? Du er ikke vores dommer! Planlægger du at dræbe os, ligesom du dræbte egypteren i går?”
Moses var chokeret! Han indså nu, at hans forbrydelse ikke var en hemmelighed. Snart fandt Farao ud af det og sendte mænd for at dræbe Moses. Han stak af og slap væk fra området med livet i behold.

Han endte ude i ørkenen, på et sted, der hedder Midjan. Der satte han sig ved en brønd. Kort efter kom syv kvinder hen til brønden for at hente vand til deres får. De var døtre af Jetro, præsten i Midjan.
Imens de stod ved brønden, dukkede nogle hyrder op og forsøgte at jage kvinderne væk. Moses trådte til og forsvarede dem. Efter kampen hjalp han kvinderne med at trække vandet til deres får.
Da de kom hjem, var Jetro overrasket over, at hans døtre var tilbage så hurtigt. De sagde: “En egypter beskyttede os mod hyrderne, og han hjalp endda med at trække vand til flokken.”
“Så hvor er han? Efterlod I ham ved brønden? Hent ham og inviter ham til at komme og spise hos os.”
Moses blev hos Jetro og hans familie og giftede sig senere med en af hans døtre, en kvinde ved navn Sippora. Sammen fik de to sønner.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
35 – Moses og tornebusken

2 Mosebog 3 – 4,18
Efter Moses giftede sig med Sippora, blev han hyrde for sin svigerfar, Jetro. Fyrre år senere, da Moses var 80 år gammel, ledte han sin flok nær et bestemt bjerg.
Pludselig, i det fjerne, så han, at en busk brændte uden at blive fortæret af flammerne. Han gik tættere på, så han bedre kunne se det. Da han var nær, kaldte Gud på ham: “Moses, Moses.”
Han svarede: “Ja, jeg er her.”
“Kom ikke nærmere. Tag dine sko af. Du står på hellig grund.”
Da Moses tog sine sandaler af, sagde Herren: “Jeg er dine fædres Gud – Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud.” Moses dækkede sit ansigt, fordi han var bange for at se på Gud.
“Mit folk lider i Egyptens land. Det er tid til at fri dem fra deres slaveri. Jeg har udvalgt dig til at føre dem tilbage til Kana’ans land. Tag derfor tilbage til Egypten og tal med Farao.”
“Åh nej, Herre, ikke mig! Jeg er ikke den rigtige til at føre israelitterne ud af Egypten. Jeg er ikke i stand til at tale med Farao.”
Gud var tålmodig med Moses: “Jeg vil være sammen med dig. Når du tænker på dette bjerg, vil du huske, at jeg sendte dig. Tag til Egypten og bring mit folk tilbage hertil for at tilbede.”
Moses sagde: “Men hvis jeg står foran folket og siger: Jeres fædres Gud har sendt mig til jer’, så vil de sige: ‘Hvilken Gud? Hvad hedder han?’ Hvad skal jeg fortælle dem?”
Gud svarede ham: “Jeg er den, jeg er! Fortæl dem ‘JEG ER’ sendte dig til dem. Jeg er Abrahams Gud. Jeg er Isaks Gud. Jeg er Jakobs Gud. Folket vil lytte til dig, men Farao vil ikke. Derfor vil jeg slå ham hårdt. Når jeg er færdig, vil han endelig lade mine folk gå.” Moses tøvede stadig. Så sagde Gud til ham:
“Hvad har du i din hånd?”
“Det er en hyrdestav.”
“Smid den på jorden.”
Han smed den på jorden, og den blev forvandlet til en slange! Moses sprang tilbage i frygt. Så sagde Gud: “Ræk ud og tag slangen op i halen.” Moses tog fat i halen, og med det samme blev slangen igen en hyrdestav.
Gud sagde: “Stik din hånd ind i din skjorte.” Det gjorde Moses, og da han trak den ud, var den dækket af spedalskhed. “Stik hånden ind igen.” Det gjorde han, og da han trak den ud, var spedalskheden væk.
Gud sagde: “Vis folket disse tegn, og de vil tro dig.”
”Men, Herre, jeg har aldrig været i stand til at tale godt. Jeg har et taleproblem.”
“Moses, hvem har skabt din mund? Jeg er den, der får en person til at være døv, stum, blind eller seende! Gå og gør som jeg siger. Jeg vil hjælpe dig med at tale og lære dig, hvad du skal sige.”
Moses bøjede hovedet. “Herre, jeg vil bare ikke gå. Send venligst en anden.”
Da blev Herren vred. “Din bror Aron kommer for at møde dig. Han kan tale. Tag ham og tag til Egypten!”
Så gik Moses til Jetro og bad om tilladelse til at vende tilbage til Egypten.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
40 – Det Røde Hav

2 Mosebog 13,17 – 15,21
Gud førte israelitterne ud af Egypten i form af noget, der lignede en søjle af ild. Om dagen blev ildsøjlen i stedet til en søjle af røg. Gud førte dem ikke direkte til Kana’an ad den mest direkte vej, men ud i ørkenen mod Det Røde Hav.
Han bad Moses lade folket slå lejr på et bestemt sted ved havets bred. Han sagde: “Jeg vil gøre Farao stædig en gang til, og han vil jagte jer. Derefter skal egypterne vide, at jeg er Herren.”
Farao så, at hebræerne var gået til Det Røde Hav, og at ikke kunne slippe væk derfra. Han sagde til sine tjenere: “Hvorfor lod vi vores trælle gå? De burde være her og tjene os.” Så han tog sin hær og jagtede dem.
Israels folk så dette og råbte ad Moses: “Hvorfor har du bragt os hertil for at dø? Hvis vi stadig tjente egypterne, ville de lade os leve. Men nu, på grund af dig, er vi ved at dø.”
Moses sagde til folket: “Vær ikke bange! Se, hvad Gud agter at gøre. Han vil kæmpe jeres kamp for jer.”
Gud sagde til Moses: “Løft din hyrdestav op i luften, og peg ud over havet. Israels folk vil nu gå over på den anden side af havet, tørskoede.”

Røgsøjlen, som normalt var foran folket, flyttede sig nu bag ved dem, imellem dem og egypterne. Her forblev den resten af dagen og ud på natten.
Moses rakte nu hånden ud mod havet. Da han gjorde det, lod Gud en voldsom storm feje vandet tilbage, så det dannede en mur på højre og venstre side. Dernæst blæste vinden på stien mellem de to mure resten dagen og ud på natten – indtil jorden blev tør.
Da det blev nat, befalede Gud, at folket skulle gå over på den anden side ved at bruge stien imellem murene af vand. Folk bevægede sig over havet hele natten.
Da de var kommet over, tillod Gud ægypterne at de også kunne bevæge sig på stien. Men da de var midt i havet, fik Gud dem til at blive totalt forvirrede, og deres vognhjul begyndte at knække.
Pludselig så den egyptiske hær alvoren i deres situation. De råbte: “Løb! Herren kæmper for israelitterne!” De vendte sig om og forsøgte at løbe tilbage.
Gud sagde til Moses: “Ræk din hånd ud over vandet.” Så rakte Moses hånden ud mod havet, netop da solen var ved at stå op. Da væltede murene af vand sammen og dækkede den egyptiske hær. Ikke én af dem overlevede!
Da tilbad folket Herren med sang. De havde set Guds kraft og troet på ham, og de troede på hans tjener Moses.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
43 – De ti bud

Anden Mosebog 19 – 20 og 24
Israelitterne kom til Sinajbjerget tre måneder efter de forlod Egypten. De slog lejr, og Moses gik op på bjerget for at tale med Gud. Herren sagde: “Sig til folket: ‘Hvis I adlyder mig og holder mine befalinger, skal I være min dyrebare ejendom. I skal være mit hellige folk blandt alle folkeslagene.’”
Da Moses fortalte dette til folket, blev de alle enige og sagde: “Vi vil gøre alt, hvad Gud siger!”
Så Moses gik tilbage op på bjerget og fortalte Gud, at folket gik med til hans betingelser. Så sagde Herren: “Jeg vil have, at de hører mig tale til dig, så de altid vil stole på dig. Fortæl dem, at de skal bruge tre dage på at rense deres hjerter og vaske deres tøj. Så kommer jeg ned på bjerget og snakker med dem.”
Folket gjorde, som de fik besked på. De vaskede deres tøj og indviede sig til Herren. Pludselig, på den tredje dag, var der voldsomme flammer på bjerget. Jorden rystede, og en sky dækkede hele bjerget. Der var torden og lyn, og folket hørte, hvad der lød som trompeter, der blev højere og højere.

Da sagde Gud:
“Jeg er Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten!
Du må ikke have andre guder end mig.
Du må ikke lave gudebilleder af nogen art.
Du skal holde mit navn helligt og ikke misbruge det.
Du må ikke arbejde på den syvende dag, men i stedet skal du holde den hellig.
Du skal ære dine forældre, så du vil leve længe på jorden.
Du må ikke slå ihjel.
Du må ikke begå ægteskabsbrud.
Du må ikke stjæle.
Du må ikke lyve for andre eller om andre.
Du må ikke ønske at have noget som tilhører en anden.”

Folket råbte: “Sig til Gud, at han skal holde op med at tale til os. Vi dør, hvis han bliver ved med at tale! Lad ham tale med dig, og så fortæl os, hvad han sagde. Vi lytter til dig.”
Moses sagde: “Vær ikke bange. Gud ønsker, at I skal stå i ærefrygt for ham, så I afholder jer fra synd.” Så gik Moses op på bjerget for at tale med Gud.

Gud gav ham detaljerede instrukser om, hvordan folket skulle leve deres liv, og hvordan de skulle behandle hinanden. Gud fortalte, hvordan man ofrer til syndernes forladelse. Han gav også instrukser om, hvordan de skulle bygge en Pagtens Ark, så han kunne leve blandt sit folk. Til sidst gav Gud Moses to stentavler med lovene skrevet med Guds finger.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
36 – Sippora

2 Mosebog 4,18-31 og 18,2
Moses sagde til sin svigerfar Jetro: “Jeg vil tilbage til Egypten for at se, om min familie stadig er i live.” Jetro indvilligede og velsignede rejsen.
Herren sagde til Moses: “Rejs tilbage til Egypten. De, der prøvede at dræbe dig, er nu døde.”
Moses forberedte sig på rejsen, og dernæst forlod han Midjan med sin kone og sønner. Han sørgede for at have Guds stav med sig.

På samme tid sagde Gud til Aron: “Gå ud og mød Moses i ørkenen.” Han forlod Egypten og satte kursen mod Midjan.
Mens Moses rejste, gav Herren ham instrukser om, hvad han skulle gøre. Gud sagde: “Gør alle de mirakler jeg har givet dig, men bliv ikke overrasket over, at Farao ikke vil lytte til dig! Jeg har forhærdet hans hjerte, så han lader ikke folket gå villigt. Her er mit budskab til ham: ‘Israel er min førstefødte søn. Du nægter at lade min søn gå og tilbede mig. Derfor slår jeg din førstefødte søn ihjel.’”
Om aftenen slog Moses og hans familie lejr for natten. Pludselig angreb Herren Moses fordi hans sønner ikke var blevet omskåret. Hurtigt sprang Sippora op og greb en kniv. Hun omskar sine sønner og kastede deres forhud for fødderne af sin mand. Efter det lod Herren Moses slippe.
Sippora så på alt blodet og råbte til Moses: “Du er en blodbrudgom for mig!”
Næste dag så Moses at Aron kom gående. De to brødre hilste med glæde på hinanden. Moses fortalte Aron alt, hvad Herren havde sagt. Han fortalte ham om de tegn, Gud havde givet ham, og hvad han skulle gøre. Sammen gik de tilbage og samlede Israels ældste.

Aron stod foran folket og fortalte dem, hvad Herren havde sagt til Moses. Han viste dem tegnene fra Gud.
Folkene var forbløffede over, hvad de hørte og så. De troede på Moses og Aron og bøjede sig og tilbad Gud.
Moses indså, at det ville være bedst at sende familien tilbage til Midjan. Der kunne de være under beskyttelse af Jetro, hans svigerfar.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
37 – Halm til mursten

2. Mosebog 5 – 7,13
Moses og Aron gik til Farao og sagde: “Dette siger Herren, Israels Gud: ‘Lad mit folk gå ud i ørkenen i tre dage, så de kan tilbede mig.’ ”
Faraoen blev chokeret og sagde: “Hvem tror hebræernes Gud, at han er?! Jeg kender ham ikke, og jeg vil bestemt ikke lade mine slaver gå ud i ørkenen.”
Han sagde derefter til Moses og Aron: “Al din snak om tilbedelse hindrer mine slaver i at udføre deres arbejde. Stop al den snak og kom tilbage til arbejdet!”
Han sagde dernæst til sine tjenere: “Mine slaver er dovne! De har så god tid, at de nu taler om gå ud i ørkenen og tilbede Gud. Men det ordner vi på denne måde: Giv dem ikke længere halm til at lave mursten. De skal selv skaffe halmen nu! Men de skal stadig lave lige så mange mursten som før. Det vil lære dem en lektie!”
Tjenerne gik hen og fortalte de israelitiske formænd, hvad Farao sagde, og de måtte nu rejse rundt i Egypten for at samle halm. På grund af det var de ikke i stand til at opfylde kravet om antal færdige mursten.
Formændene gik til Farao: “Hvorfor behandler du dine slaver på denne måde? Hvis vi ikke har halmen, kan vi ikke lave samme mængde mursten som før.”
Farao råbte af dem: “I er dovne! I har tid til at stå og snakke om, at I vil ud i ørkenen og tilbede jeres Gud! Men nu er det tid at arbejde! Gå ud og hent jeres eget halm, og I skal lave samme mængde mursten som før.”
Moses ventede på formændene, da de forlod Farao. De sagde til ham: “Du har skabt denne konflikt! Du har lagt et sværd i Faraos hånd, som han nu vil dræbe os med.”
Moses bad til Gud: “Hvorfor sendte du mig hertil? Du har ikke udfriet folket. Du har kun voldt dem flere problemer.”
Herren sagde: “Moses, du er ved at se, hvad jeg skal med farao. Når jeg er færdig, vil han trygle dig om at lede folket væk herfra. Gå nu hen til dit folk og sig til dem, at jeg er Herren. Jeg har hørt deres skrig, og jeg er ved at føre dem tilbage til det land, jeg lovede Abraham, Isak og Jakob.”

Moses gik til folket og gav dem budskabet, men de ville ikke lytte til ham. Så sagde Herren til Moses, at han skulle gå hen og tale med Farao igen.
Moses sagde: “Jeg er ikke god til det her. Hvis Israels folk ikke vil lytte til mig, hvorfor skulle Farao så?”
Herren sagde: “Moses, jeg har gjort dig som en gud for Farao og Aron til din profet. Gå, og jeg vil give dig ordene du skal sige.”
Moses og hans bror Aron gik nu igen til Farao og bad ham lade Israels folk gå ud i ørkenen og tilbede. Farao bad om et tegn, så Aron kastede sin stav på jorden, og den blev til en slange. Faraos egne hofmagikerne og troldmænd kastede deres stokke på jorden, og de blev også til slanger. Pludselig åd Arons slange resten af slangerne! Alligevel ville Farao ikke lytte til dem.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
38 – De ti plager

Anden Mosebog 7-9
Herren sagde til Moses og Aron at de skulle gå til Farao om morgenen, når han gik tur ved Nilen. Moses sagde: “Fordi du nægter at befri vores folk, vil vandet i Egypten blive til blod. Fiskene vil dø, og vandet vil blive udrikkeligt.” Aron slog derefter vandet med sin stav, og det blev til blod.
Hofmagikerne forvandlede også noget vand til blod. Derfor ignorerede Farao Moses og Aron. Snart blev vandet i hele landet til blod og var udrikkeligt. Folket måtte grave brønde for at finde ferskvand.
Efter syv dage sagde Moses til Farao: “På grund af din stædighed vil frøer angribe dit land.”
Så strakte Aron sin stav ud, og frøer begyndte at komme op ad floderne og søerne. Hofmagikerne fik også nogle frøer til at dukke op.
Snart var der frøer overalt. De kom ind i folks huse og i deres mad – endda i deres senge!
Farao sagde til Moses: “Jeg har ombestemt mig. Dit folk kan gå ud i ørkenen og tilbede deres Gud. Bed ham om at fjerne frøerne.”
Moses spurgte: “Hvornår vil du have frøerne til at være væk?” Farao sagde: “I morgen.”
Næste dag døde frøerne, og folk samlede dem i store bunker. Snart begyndte de at stinke! Farao ændrede derefter mening og nægtede at lade folket gå.
Dernæst slog Aron jorden med sin stav, og støvet blev til lus. Snart blev alle mennesker og dyr i hele Egypten inficeret med lus. Faraos magikere var ikke i stand til at gøre dette. De sagde til Farao: “Dette er Guds finger!” Alligevel ville han ikke lade folk gå.
Dernæst sendte Gud sværme af fluer for at dække landet. Men der var ingen fluer i den del af Egypten, hvor hebræerne boede.
Farao gik med til at lade folket gå. Moses sagde, at fluerne ville være væk næste dag, men han tilføjede: “Pas på. Skift ikke mening igen!” Det var dog præcis, hvad han gjorde. Da fluerne var væk, nægtede Farao at lade folket gå.
Gud sendte en plage over husdyrene, men igen ramte den ikke Israels husdyr. Farao blev mere stædig og nægtede at lade hebræerne gå.
Moses tog en håndfuld aske og smed den op i luften. Det blev til et fint støv, der spredte sig gennem hele Egypten og forårsagede bylder på alle mennesker og dyr.
Farao blev vred og nægtede at lytte til Moses. Gud havde fortalt Moses, at Farao ville opføre sig netop sådan.
Moses gik til Farao med et særligt budskab fra Gud. Han sagde: “Hidtil har jeg holdt min hånd tilbage mod dig. Nu vil mine plager blive rettet mod dig og dit folk. Når jeg er færdig, vil alle folkeslag på jorden vide, at jeg er Herren! I morgen sender jeg en haglstorm, som du aldrig har set før! Alle mennesker og dyr skal opholde sig i beskyttelsesrum, ellers dør de!”
Næste dag kom voldsomt hagl blandet med ild ned og ødelagde de afgrøder, der var på markerne. Alligevel faldt haglene ikke i det område, hvor israelitterne boede.
Farao kaldte på Moses og Aron. “Jeg ved, at jeg har syndet. Jeg tager fejl, og Gud har ret. Bed ham om at stoppe denne storm. Jeg lader dit folk gå.”
Moses sagde: “Denne storm vil stoppe, så snart jeg går herfra.” Han begyndte at gå, og vendte sig så mod Farao. “Jeg ved, at du ikke frygter Gud.”
Og det var sandt. Så snart Farao så stormen og haglen stoppe, vendte han sig stædigt mod Gud og Israels folk.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
39 – Den første påske

Anden Mosebog 10-13
Moses gik til Farao og sagde: “Hvis du ikke lader israelitterne gå, vil Gud sende græshopper, som du aldrig har set. De vil dække landet og spise alt, der ikke blev ødelagt af haglen.”
Faraos embedsmænd bad ham: “Lad dem dog gå! Egypten er allerede ødelagt!” Da sagde Farao til Moses: “Mændene kan gå ud i ørkenen og tilbede.”
Moses sagde: “Når vi går, tager vi alle med os – mænd og kvinder, unge og gamle. Vi tager også vores dyr med.”
Farao blev vred: “Absolut ikke!” Han fik dem derefter smidt ud af sin tronsal.
Næste dag rakte Moses sin stav ud, og græshopperne kom. Aldrig havde sådan en sværm af græshopper invaderet Egypten. De spiste alle grønne ting på jorden. De var overalt og invaderede endda husene.
Farao kaldte på Moses. Han sagde: “Jeg angrer min synd. Bed din Gud om at fjerne græshopperne.” Moses bad til Gud, og en vind førte græshopperne ud i Det Røde Hav. Da de var væk, vendte Farao sig igen mod Gud og israelitterne.
Gud bad derefter Moses om at række sin hånd mod himlen. Da han gjorde det, dækkede mørket Egyptens land. Det var så tykt, at folk kunne mærke det, og de kunne ikke se noget. Det varede i tre dage. Alligevel havde israelitterne lys i deres hjem.
Farao kaldte Moses til sig og sagde: “Jeg vil give dit folk lov til at tilbede i ørkenen, men efterlad jeres hjorde og kvæg.”
Moses rystede på hovedet. “Nej! Vi tager alt og alle med os, inklusive dyrene.”
Farao blev endnu en gang vred.

Herren sagde til Moses: “Jeg vil bringe endnu en plage over egypterne, og så vil Farao lade folket gå. Ja, han vil insistere på, at du går! Giv nu folket disse instrukser: Hver familie skal udvælge et etårigt hanlam uden skavanker. De skal dræbe det og smøre dets blod over døren og på dørstolperne. Folk skal blive inde i deres huse. De vil ikke være sikre uden for deres huse.
Steg lammekødet og spis det med rejsetøj og sandaler på, som om I har travlt. Hvis det er for meget for én familie at spise det hele, så inviter en anden familie til at dele lammet.
Ved midnatstid vil jeg drage rundt i Egyptens land og dræbe de førstefødte af hver familie – fra Faraos hus ned til den laveste træl. Men når jeg ser blodet på jeres huse går jeg forbi jer og slår ikke jeres førstefødte ihjel.”
Israelitterne gjorde præcis som Gud havde befalet. Den nat gik Herren gennem Egyptens land og dræbte de førstefødte i hver familie. Han dræbte endda de førstefødte af deres husdyr. Der var højlydt gråd og skrig om natten, fordi ingen familier undslap Guds dom, undtaget israelitternes huse, hvor der var blod på dørstolperne.
Farao kaldte på Moses og Aron og råbte: “Gå! Gå! Tag dit folk, tag jeres dyr, og gå!”

Alle egypterne ville have folket til at gå, fordi de var bange for, at de alle skulle dø! De gav dem ting lavet af guld og sølv. Så folk gik, mens det endnu var nat.
Fra den dag af skulle israelitterne holde påske hvert år. Det skulle være en påmindelse om, hvad Gud gjorde for dem den nat.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
41 – Manna i ørkenen

2. Mosebog 15,22 – 16,36
Israels folk gik gennem Det Røde Hav på tør jord. Dernæst dræbte Gud den egyptiske hær, da de forsøgte at krydse havet. Derfra førte Moses folket ud i ørkenen, mod Sinajbjerget. De rejste i tre dage uden at finde vand. De nåede endelig frem til noget vand, men det var ikke til at drikke. Folket klagede og sagde: “Hvad skal vi drikke?”
Herren sagde til Moses: “Fæld et træ og kast det i vandet.” Moses kastede træet i vandet, og med det samme kunne vandet drikkes.

Gud sagde: “Hvis I adlyder mig og følger mine bud, bliver I ikke syge som egypterne. Jeg er Herren, som helbreder dig.”
Derfra gik israelitterne og slog lejr ved et sted, der havde tolv kilder. De blev der lidt over en måned, og tog så af sted og satte kursen mod Sinaj-bjerget.
Mens de rejste, begyndte de at klage: “Vi burde være døde i Egypten. Ja, vi var slaver, men vi havde i det mindste masser af mad at spise. Hver aften havde vi en gryde med kød og alt det brød, vi ønskede. Her har vi ingenting.”
Herren sagde til Moses: “Jeg vil lade det regne med brød fra himlen. Jeg vil gøre det for at se, om folket vil følge mine instrukser.”
Moses sagde til folket: “Det er ikke mig og Aron, I klager over. Det er Gud Herren I klager over. Men alligevel har han hørt jer. I aften skal I få kød, og om morgenen skal I få brød.”
Samme aften kom en flok vagtler og landede i lejren. Dette gav kød til folk at spise. Om morgenen så de, at jorden var dækket af kraftig dug. Da det fordampede, var der noget på jorden, der lignede frost. Folk gik hen og så på det. De sagde: “Hvad er det?” De smagte på det, og det var som en let oblat, sødet med honning.
Moses sagde: “Gud vil sørge for dette brød fra himlen seks dage om ugen. I de første fem dage skal I kun samle nok til én dag. På den sjette dag kan I samle nok til to dage. På denne måde vil I have mad at spise på sabbatten. Det vil ikke dukke op på sabbatten.”
Nogle af folket adlød ikke Guds instruktioner og samlede til mere end én dag. Næste morgen stank det og var fyldt med maddiker. Dette skete ikke, da de samlede mere på den sjette dag. Det var stadig godt at spise på sabbatten. Nogle af folket gik ud for at samle brød på sabbatten, men fandt ud af, at der ikke var noget.
Folket kaldte brødet manna, hvilket betyder: “Hvad er det?” Gud sørgede for manna til dem alle de fyrre år, de var i ørkenen.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
42 – Jetro hjælper Moses

2 Mosebog 17-18
Mens Israels folk fortsatte med at bevæge sig mod Sinajbjerget, slog de lejr ved et sted, hvor der ikke var vand. De klagede endnu en gang til Moses: “Hvorfor førte du os hertil for at dø? I det mindste havde vi vand i Egypten. Er Herren virkelig med os?”
Moses råbte til Herren: “Hvad skal jeg gøre med dette folk! Jeg førte dem hertil, og nu er de ved at stene mig.”
Herren sagde til Moses: “Tag din stav og stil dig foran folket. Hav nogle af de ældste med dig. Jeg vil stå foran klippen. Slå på klippen, og så vil der komme vand ud, som folket kan drikke.”
Moses gjorde som Herren befalede og slog klippen. Vand fossede ud. Der var nok til alle mennesker og husdyr.

Mens de var på dette sted, angreb indbyggerne i Amalek dem. Moses bad Josva om at organisere mændene til kamp. Moses stod så på siden af bakken og løftede armene i vejret. Så længe hans arme var højt i luften, vandt Josva. Men da armene sank, begyndte indbyggerne i Amalek at vinde.
Moses’ arme blev trætte og tunge, så han satte sig på en sten med Aron og Hur på hver side. De støttede hans arme, så han kunne holde dem højt i luften. De tre mænd blev der, indtil solen gik ned. Josva vandt over Amalek. Moses byggede derefter et monument og kaldte det “Herren, mit banner.”
Jetro var svigerfar til Moses. Han havde våget over sin datter og hendes to sønner, mens Moses var i Egypten. Han bragte dem tilbage, da israelitterne slog lejr ved Sinajbjerget.
Moses gik ud for at hilse på sin familie. Han fortalte Jetro om, hvad Herren havde gjort for Israels folk – hvordan Guds hånd var mod Farao og egypterne. Han fortalte også om nogle af deres vanskeligheder, og hvordan Herren udfriede dem. Jetro ledte derefter folket i en offerhandling til Gud.
Næste dag satte Moses sig ned for at udføre sit arbejde som dommer for folket. Jetro så, hvordan folk kom med alle mulige sager, store som små. Det var op til Moses at afgøre, hvem der havde ret i hvert enkelt tilfælde. Dette fortsatte hele dagen. Mens han dømte, underviste Moses også folket i Guds love.
Den aften sagde Jetro: “Det, du laver, er ikke godt. Du slider både dig selv og dit folk. Du er nødt til at indse, at det er for stort arbejde for én mand. Her er nogle råd, og jeg tror, det er Guds vilje med dig:
Det er din opgave at undervise folket om Herren og hans befalinger. Du skal også repræsentere deres behov for Gud. Du skal holde dig fri til at gøre dette. Udvælg derfor nogle gode mænd, som frygter Gud. Sørg for, at de ikke tager imod bestikkelse. Hvis de gør det, vil folk ikke stole på dem. Placer dem på forskellige niveauer over hinanden. Deres fuldtidsjob er at dømme folket. De skal håndtere hverdagens problemer, mens de bringer de sværere konflikter til dig. Folket vil være glade for dette, men hovedsageligt frigør det dig til at gøre Guds vilje.”

Moses lyttede til dette råd og fulgte det. Han valgte kvalificerede mænd og placerede dem på forskellige ansvarsniveauer. Disse mænd helligede sig deres nye opgave. Alligevel blev alle de vanskelige sager bragt til Moses.
Da alt dette var gjort, sagde Moses farvel til sin svigerfar, og Jetro gik hjem.

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen