Søg efter:
jan 13 2022
26 – Jakobskampen

Første Mosebog 32-33
Jakob og hans familie skulle tilbage til sit hjemland. Pludselig mødte Guds engle ham. Han forstod nu, at han ikke var alene, så han kaldte stedet “Guds lejr.”
Derfra sendte han bud til sin bror Esau og sagde: “Jeg kommer hjem med alle mine ejendele, og jeg håber, du vil tage imod mig.”
Sendebuddene kom tilbage og sagde: “Din bror kommer med fire hundrede mand.” Jakob blev skræmt og delte straks alt i to lejre og sagde: “Hvis Esau angriber den ene lejr, kan den anden undslippe.”
Han bad: “Abrahams og Isaks Gud, du bad mig vende tilbage til mit land. Du sagde, at jeg ville trives her. Jeg er ikke værdig til den venlighed, du har vist mig. Jeg forlod dette land med kun min vandrestav. Nu har jeg to lejre. Jeg beder dig redde mig fra min bror. Du sagde, at mine efterkommere ville være lige så svære at tælle som sandet på stranden.”
Derefter forberedte han gaver til sin bror, som omfattede geder, får, kameler, køer og æsler. Han delte dem op i tre grupper og sendte dem videre. Han sagde til sine tjenere: “Når Esau kommer til den første gruppe, så sig til ham: ‘Din træl Jakob sender disse til dig. Se, du kan se ham derude.’ ” Han fortalte den anden og den tredje de samme ting. Han håbede, at disse ting ville hjælpe Esau til at være mere tilgivende.
Han tilbragte derefter natten med at vente på sin brors ankomst om morgenen. Da han ikke kunne sove, gik han for at være for sig selv.

Pludselig dukkede en mand op og greb ham. Jakob kæmpede imod, og de to sloges hele natten. Ved daggry så den fremmede, at Jakob var fast besluttet på ikke at tabe denne kamp, så personen slog derfor Jakob på hoften.
Han sagde: “Jeg er nødt til at gå. Det er daggry.” Jakob sagde: “Du får ikke lov at gå før du har velsignet mig!”
Manden sagde: “Hvad er dit navn?” “Jeg er Jakob!”
Manden sagde: ”Nej, det er ikke længere dit navn. Du skal kaldes Israel, hvilket betyder ‘kæmpet med Gud’. Du har kæmpet med Gud og har overlevet det.”
Jakob sagde: “Hvad hedder du?”
Manden sagde: “Jeg fortæller dig ikke mit navn.” Derefter velsignede han Jakob.
Jakob kaldte stedet “Guds ansigt”. Han sagde: “Jeg har set Guds ansigt, og jeg er stadig i live.”

Jakob haltede tilbage til sin lejr. I det fjerne kunne han se Esau og hans fire hundrede mænd komme. Han inddelte hver af sine familier i forskellige grupper. Han bukkede sig syv gange, mens han humpede hen mod sin bror.
Esau løb hen til ham og gav ham et kram. Begge mænd græd. Esau pegede så på alle de mennesker, som stod bag Jakob. “Hvem er de?”
Efter at Esau havde mødt Jakobs familie, sagde han: “Hvorfor stillede du alle de dyr på vejen herhen?”
“Jeg gav dem til dig i håb om at vinde din tilgivelse.”
Esau sagde: “Jeg har rigeligt selv. Behold blot dyrene.”
Men Jakob insisterede: ”Jeg vil, at du skal tage imod mine gaver. Det vil gøre mig meget glad.”
Så drog Esau og hans mænd hjem. Jakob tog til et område nær en by, der hedder Sikem. Der byggede han et alter og kaldte det “Gud, Israels Gud.”

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
18 – Rebekka

Første Mosebog 24
Da Sara døde, indså Abraham, at han var nødt til at finde en kone til sin søn Isak. Han sagde til sin tjener: “Jeg sender dig tilbage til mit hjemland, så du kan finde en kone til min søn. Lov mig, at du ikke vælger en kvinde blandt de omkringboende folkeslag. Sørg for, at hun er blandt mine slægtninge.”
Tjeneren var bekymret. “Hvad nu hvis jeg finder en kvinde, og hun ikke er villig til at forlade sit hjem og komme hertil? Måske skulle jeg tage Isak med mig.”
“Absolut ikke! Du må ikke tage Isak tilbage til det land! Hør, Herren vil sende sin engel foran dig. Han vil berede vejen. Men hvis kvinden ikke er villig til at tage med dig tilbage, så er du løst fra opgaven.”

Efter en lang rejse nåede tjeneren frem til byen, hvor Abrahams slægtninge boede. Han standsede ved en brønd i udkanten af byen og bad: “Gud, hjælp mig med at finde den rigtige kvinde til Isak.”
Pludselig fik han en idé. “Herre, jeg vil bede en kvinde om at drikke vand. Jeg ved, at hun er den rigtige, hvis hun giver mig at drikke og dernæst tilbyder at trække vand til alle ti kameler!”
Snart kom en ung kvinde ved navn Rebekka til brønden. Hun var smuk … og dydig … og … hun var ikke gift.
Hun fyldte sin krukke og begyndte at gå. Tjeneren trådte frem og bad om at drikke vand. Hun gav ham at drikke og tilbød så at trække vand til alle hans kameler. Mens hun gjorde dette, bad tjeneren Gud om at hjælpe ham med at vide med sikkerhed, at dette var den rette kvinde til Isak.
Da Rebekka var færdig, gav tjeneren hende flere smykker og spurgte: “Hvem er din familie, og er der plads i din fars hus, så mine mænd og jeg kan overnatte?”
Hun fortalte navnene på sin far og bedstefar, og tjeneren vidste, at de var Abrahams slægtninge. Rebekka sagde, at der var god plads til, at de kunne overnatte.

Hun forlod derefter tjeneren og løb hjem for at fortælle sin familie om samtalen. Hendes bror hed Laban, og da han så de værdifulde smykker, skyndte han sig til brønden for at se, hvem der havde givet hende disse ting. Han spurgte tjeneren: “Kom, vi har gjort plads til dig og dine tjenere og dine kameler!”
Da de kom til huset, blev tjeneren inviteret til at sætte sig ned og spise et måltid. Men han sagde: “Før vi spiser, må jeg fortælle dig min historie.”
Han fortalte dem om den opgave, Abraham havde givet ham. Så sagde han: “Jeg bad Gud vise mig den rigtige kvinde til Isak. Som et tegn bad jeg om, at hun ville være villig til at give mig at drikke og også trække vand til alle kamelerne. Rebekka gjorde præcist det! Jeg tror, hun er den kvinde, Gud har valgt til at være Isaks kone.” Laban og hans far var forbløffede da de hørte denne historie. De var enige med ham og gav straks deres velsignelse. Næste morgen spurgte de Rebekka, om hun var villig til at tage med Abrahams tjener og gifte sig med Isak. Det sagde hun ja til, så de velsignede Rebekka og sendte hende med tjeneren.
Isak arbejdede i marken, da han i det fjerne så tjenerens karavane af kameler. Så han begyndte at gå hen imod den. Rebekka så ham komme. Hun spurgte tjeneren: “Hvem er den mand?”
“Det er min herre, Isak.” Så dækkede Rebekka sit ansigt med et slør.
Tjeneren fortalte nu Isak hele historien. Isak tog nu Rebekka til hustru, og kærligheden mellem dem var stor.

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
19 – Esau og Jakob

Første Mosebog 25
Efter Saras død giftede Abraham sig med en kvinde ved navn Ketura. Sammen fik de seks sønner. Flere år senere, da Abraham vidste, at han skulle dø, gav han gaver til Ketura og hendes sønner og sendte dem til Østens land. Så gav han alt, hvad han ejede, til Isak.
Abraham døde, da han var 175 år gammel. Isak og Ismael begravede ham i den samme hule, hvor Sara lå begravet.

Efter tyve års ægteskab bad Isak for sin kone, fordi hun ikke var i stand til at få børn. Gud besvarede hans bøn, og Rebekka blev gravid med tvillingedrenge.
Nær slutningen af graviditeten følte hun det som om der blev kæmpet en kamp i hendes livmor. Hun havde så mange smerter, at hun bad: “Kære Gud, hvad sker der med mig?”
Herren sagde: “Du har to folkeslag inden i dig. To folk udgår af din livmor. Den ene vil være stærkere end den anden, og den ældre vil tjene den yngre.”
På tidspunktet for fødslen var den ældste baby rødmosset og dækket af hår. De kaldte ham Esau, hvilket betyder “dækket af år”.
Da tvillingebroren kom ud, holdt han fast i Esaus hæl. De kaldte ham Jakob, som betyder ”hæl.” Isak var tres år gammel, da drengene blev født.
Som mand blev Esau dygtig som friluftsmand, hvilket inkluderede jagt. Jakob var stille og foretrak at blive hjemme. Rebekka elskede Jakob, men Isak elskede smagen af vildt, så han favoriserede Esau.
En dag kom Esau udmattet hjem fra en rejse. Han så, at Jakob var ved at lave en gryderet. Han sagde: “Jeg er træt og sulten. Giv mig noget af den røde gryderet.”
Jakob sagde: “Lad os handle: Du får maden hvis jeg får din førstefødselsret.”
“Det er en aftale! Min førstefødselsret vil ikke gavne mig, hvis jeg dør af sult. Giv mig nu maden!”
Jakob sagde: “Nej. Du skal først sværge en ed på, at du giver mig din førstefødselsret.”
“Jeg sværger, at førstefødselsretten er din.”
Fra da af blev der sagt om Esau: “Han foragtede sin førstefødselsret.” Også folk omtalte ham som “Edom”, hvilket betyder “rød”. Det var på grund af den værdi han gav den røde gryderet.

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
20 – Hun er min søster II

Første Mosebog 26,1-11
En stor hungersnød ramte det sted, hvor Isak boede, så han indså, at han var nødt til at flytte til et andet område. Herren viste sig for ham og sagde: “Rejs ikke til Egypten. Bliv i dette land, selvom du er en fremmed her. Jeg vil velsigne dig og give dig alle de løfter, jeg gav din far Abraham. Dine efterkommere vil være lige så svære at tælle som stjernerne. Jeg vil give dem hele dette land, og gennem dem vil alle folkeslag på jorden blive velsignet.”
Derfor fravalgte Isak at tage til Egypten, men bosatte sig i stedet i det land, som blev regeret af Abimelek, filistrenes konge. Da mændene der så, at Rebekka var en smuk kvinde, spurgte de Isak om hende. Han blev straks bekymret for hendes liv, og troede, at de ville dræbe ham på grund af hende. Så han sagde: “Hun er min søster.”

Da Isak havde været der et stykke tid, kiggede kongen ud ad sit vindue og så Isak kramme og kysse Rebekka. Kongen sendte bud efter ham og sagde: “Denne kvinde er din kone! Hvorfor fortalte du alle, at hun var din søster?”
Isak forklarede, hvordan han var bange for, at han kunne blive dræbt på grund af hende. Kongen sagde: “Du har udsat os alle for fare. En af vores mænd kunne sagtens have haft sex med hende. Så ville vi alle have lidt på grund af det.”
Så sendte Abimelek en advarsel ud til hele sit folk. “Hvis nogen skader Isak eller hans kone, skal vedkommende dø!”

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
21 – Brøndgraveren

Første Mosebog 26:12-33
Isak var bonde, mens han boede blandt filistrene. Herren velsignede hans høst så meget, at han blev mere og mere velhavende. Til sidst var hans rigdom så stor, at filistrene blev jaloux. De besluttede at lukke nogle brønde, Abraham havde gravet. Med tiden bad Abimelek Isak om at forlade landet. Han sagde: “Du er blevet for magtfuld. Vi føler, du er en trussel mod os.”
Isak flyttede til en anden dal, og hans tjenere lukkede nogle af Abrahams brønde op. De gravede også nogle nye. Pludselig fandt de dyrebart kildevand. Hyrderne i det område sagde: “Det vand tilhører os.” Så gik Isaks tjenere hen og gravede andre brønde og fandt igen vand. Igen sagde hyrderne: “Det er vores vand.”
De gik til et andet område og gravede nogle flere brønde. Denne gang var der ingen, der skændtes om det vand, de fandt. Isak sagde: “Endelig! Herren har gjort plads til os. Vi kan nu trives på dette sted.”

Abimelek og en delegation fra filistrene drog til Isak. Da han så dem, sagde han: “Du sendte mig væk i vrede. Så hvorfor er du kommet til mig nu?”
Abimelek sagde: “Det er klart for os, at Herren har været med dig hele denne tid. Vi ønsker en traktat med dig. Vi var gode ved dig, da du boede iblandt os. Ja, vi sendte dig bort, men det var med fred. Lad os nu blive enige om, at du vil behandle os på samme måde og ikke skade os.”
Så forberedte Isak et festmåltid, og de spiste og drak alle sammen. Næste morgen aflagde de begge ed om, at de ville leve i fred med hinanden.
Da Abimelek og hans delegation tog afsted, kom tjenere og fortalte Isak om deres nyeste brønd. De sagde: “Vi har fundet vand.” Så han kaldte stedet Beer-Sheba, som betyder “Pagtens brønd”.

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
22 – Stjålet velsignelse

Første Mosebog 27
Da Isak blev ældre, blev han blind og troede, at han snart skulle dø. Så han besluttede at give familievelsignelsen til Esau. Han sagde: “Gå på jagt efter vildt og tilbered det, sådan som jeg kan lide det. Når jeg har spist, vil jeg give dig velsignelsen.”
Rebekka overhørte dette og fortalte det til Jakob. Hun sagde: “Gå hen og hent to unge geder. Jeg vil tilberede dem som måltid til din far og gøre det sådan, som han kan lide det. Du serverer det for ham og får velsignelsen.”
Jakob sagde: “Esau er en behåret mand, og jeg har glat hud. Hvis min far rører ved mig, vil han opdage, at jeg prøver at narre ham. Han vil give mig en forbandelse i stedet for en velsignelse!”
Rebekka sagde: “Lad din forbandelse være over mig! Gå og gør, som jeg har sagt.”

Så gik Jakob hen og hentede de to gedeunger og gav dem til sin mor. Hun gav ham Esaus jagttøj at tage på. Efter hun havde tilberedt måltidet, dækkede hun Jakobs arme og nakke med gedeskind.
Jakob tog maden med til sin fars telt. Han sagde: “Far.”
Isak vendte sine blinde øjne mod ham. “Ja, søn, hvem er du?”
“Jeg er Esau. Sæt dig op og spis, så du kan give mig velsignelsen.”
Isak sagde: “Jeg er overrasket over, at du er tilbage så hurtigt!
“Din Gud var med mig og gav mig succes.”
Isak sagde: “Kom tæt på mig, så jeg kan være helt sikker på, at du virkelig er Esau.” Så Jakob trådte nærmere og Isak rakte ud og rørte ved hans arm. Den var behåret som Esaus arm. Isak fik også fandt om Jakobs nakke. Også den mærkede han var behåret.
Han sagde: “Søn, jeg er forvirret. Din stemme lyder som Jakob, men din hud føles som Esau. Er du virkelig Esau?”
“Ja, far, jeg er Esau.”
“Godt, så giv mig måltidet.” Jakob serverede maden for sin far. Det smagte præcis som Esau ville have tilberedt det. Alligevel var Isak ikke overbevist. Så han bad sin søn komme og give ham et kys. Da Jakob lænede sig over for at kysse sin far, lugtede Isak det tøj, hans søn havde på. Det havde duften af udendørs. Han sagde:
“Duften af min søn er som lugten af en mark – velsignet af Gud! Må Gud give dig af himlens dug og jordens rigdom: en overflod af korn og ny vin! Må nationer tjene dig og folk bøje sig for dig. Du skal være herre over dine brødre. Din mors sønner vil bøje sig for dig. Må de, der forbander dig, være forbandede, og de, der velsigner dig, være velsignede.”

Kort efter at Jakob havde forladt teltet, kom Esau ind med det kød, han havde tilberedt. “Far, sæt dig op og spis det måltid, jeg har lavet til dig. Så kan du give mig velsignelsen.”
Isak så op. “Hvem er du?”
“Jeg er Esau, din førstefødte søn!”
Isak begyndte at ryste. “Hvem var det da, som gav mig et måltid vildt? Jeg gav ham velsignelsen. Og dén velsignelse er nu hans!”
Esau var chokeret. Han råbte: “Velsign også mig, min far!”
“Din bror bedrog mig og tog din velsignelse. Jeg har gjort ham til din herre. Alle hans slægtninge vil tjene ham. Jeg har givet ham alt! Hvad kan jeg da give dig?”
Da Esau forlod sin fars telt, sagde han: “Når min far er død, slår jeg Jakob ihjel!”
Rebekka hørte dette og skyndte sig at fortælle Jakob det.
“Du skal gå. Gå til min brors hus! Jeg sender bud efter dig, når Esau er over sin vrede. Gå hurtigt. Jeg vil ikke miste jer begge på én dag!”
Hun fik så Isaks tilladelse til Jakobs rejse. Isak gik med til, at Jakob skulle tage til Rebekkas land og finde sig en hustru.

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
23 – Jakobs to hustruer

Første Mosebog 28 – 29,30
Jakob begyndte nu rejsen til sin mors land. Hans far havde sagt: “Du må ikke gifte dig med en kana’anæisk kvinde. Gå tilbage til din mors familie og find en kone der. Må Gud give dig de velsignelser, han lovede Abraham!”
Jakob rejste hele dagen, og om natten sov han på jorden og brugte en sten som pude.
I løbet af natten drømte han, at han så en stige, der gik op til Himlen. Der var engle, der gik op og ned! Han så Herren stå over stigen og sige: “Jeg er Herren, Abrahams Gud og din far Isak. Jeg giver dette land til dig og dine efterkommere. Hele jorden vil blive velsignet på grund af dem! Jeg er med dig. Jeg vil bringe dig tilbage til dette land.”
Pludselig vågnede Jakob og blev bange. Han sagde, “Gud er på dette sted, og jeg vidste det ikke! Dette er Guds hus og døren til himlen!”
Han tog stenen han havde brugt som pude og brugte den til at bygge et alter. Han hældte olie på det og kaldte stedet Betel, som betyder „Guds hus“. Han sagde: “Hvis Gud våger over mig og sørger for mig og fører mig tilbage til dette land, så vil han være min Gud, og jeg vil give ham en tiendedel af alt, hvad han giver mig.”
Jakob rejste videre til sin mors brors hjem. Hans onkel Laban tog imod ham med glæde.

Laban havde to døtre. Den ældste var Lea, og den yngste var Rakel – som var smuk.
Mod slutningen af en måned sagde Laban til Jakob: “Arbejd for mig, så vil jeg give dig løn. Hvad er din pris?”
Jakob sagde: “Jeg vil arbejde for dig i syv år for din yngste datter Rakel.”
Laban indvilligede og sagde: “Det er en aftale!”
Så Jakob arbejdede for Laban i syv år, og det virkede som nogle få dage på grund af hans store kærlighed til Rakel.
Da de syv år var ved at være gået, inviterede Laban til bryllupsfest. Han førte sin datter frem og gav hende til Jakob. Det var først om morgenen Jakob indså, at hans onkel havde givet ham Lea, den ældste datter.
Han var rasende! Han gik til Laban og sagde: “Hvorfor har du bedraget mig? Du ved, jeg elsker Rakel! Jeg tjente dig syv år for hende.”
Laban sagde: “I vores land må en yngre datter ikke gifte sig, før den ældste er gift. Men hør hvad vi nu gør: Hvis du lover at arbejde yderligere syv år for mig, så må du om en uge gifte dig med Rakel også.”
Det sagde Jakob ja til, og ugen efter han sig med Rakel.

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
24 – Stribede, brogede og spættede

Første Mosebog 29,31 – 31,3
Jakob arbejdede for sin onkel Laban i alt fjorten år for at få sine to koner. Det var tydeligt, at han elskede Rakel mere end Lea.
Herren så, at Lea ikke blev elsket, så han afholdt Rakel fra at kunne få børn. Efter Lea havde fået fire sønner, var Rakel så jaloux, at hun råbte til Jakob: “Giv mig en søn, ellers dør jeg!”
Han sagde: “Jeg er ikke Gud. Jeg har ikke gjort dig ufrugtbar.”
Rakel gav da sin tjenestepige til Jakob og sagde: “Hav sex med hende! Hun kan få børn til mig.” Jakob sagde ja, og snart derefter begyndte tjeneren at få børn.
Pludselig var Lea ude af stand til at føde børn. Så hun gav sin tjenestepige til Jakob. Snart fik Jakob med tre kvinder ti sønner og en datter. På det tidspunkt tillod Gud Rakel at føde en søn. Hun kaldte ham Josef. Han var den ellevte søn.
På dette tidspunkt gik Jakob til Laban og sagde: “Jeg vil vende tilbage til mit hjem. Giv mig friheden til at tage mine koner og børn og gå.”
Laban sagde: “Kære Jakob, bliv dog her. Jeg har lært, at Herren har velsignet mig på grund af dig. Jeg betaler dig, hvad du vil.”
Jakob sagde: “Du skal ikke betale mig noget. Tillad mig i stedet at bygge min rigdom op ved at beholde en del af hjorden. Jeg vil føre tilsyn med dine hjorde, men jeg vil beholde alle de geder og får, der er født plettede, plettede eller stribede. Du beholder resten. På denne måde vil du vide, om jeg stjæler fra dig. Bare tjek mine flokke og se, om de alle har de rigtige markeringer på dem.”
Laban gik med til disse vilkår, men adskilte straks alle de stribede, brogede og spættede dyr fra flokken. Han sendte dem af sted med sin søn, så Jakob indledte denne nye aftale med kun Labans hjord.
Jakob havde en metode til at sørge for, at lammene blev født stribede, brogede og spættede. Metoden sikrede, at alle de stærkeste i hjorden blev hans, og at alle de svageste i hjorden blev Labans. I frustration ændrede Laban deres aftale ti gange for at opnå fordel. Alligevel blev Jakob meget rig med årene.

En dag overhørte han en samtale mellem sine svogre. De sagde: “Jakob har bygget sin rigdom ved at tage det, der virkelig tilhører vores far.” Han bemærkede også, at Labans holdning havde ændret sig til ham.
Herren sagde til Jakob: “Gå tilbage til det land, jeg gav dine fædre, og jeg vil være med dig.”

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
25 – Jakob forlader Laban

Første Mosebog 31,4 – 55
Jakob ville have en privat samtale med sine to koner, så de mødtes ude på marken. Han sagde til dem: “Jeg arbejdede hårdt for jeres far, selv om han ændrede vores aftale ti gange. Herren beskyttede mig, og hver gang Laban ændrede vores aftale, ændrede Gud, hvordan lammene blev født. Nu er jeres far vred på mig. Derfor har Guds engel sagt til mig, at jeg skal vende tilbage til mine fædres land.”
Begge kvinder var enige med ham. De sagde: “Gør, hvad Gud har bedt dig om. Vores far solgte os til dig og brugte derefter pengene. Du har ikke fået noget fra ham, som ikke allerede tilhører os og vores børn.”
Uden at fortælle Laban det, tog Jakob alt, hvad han havde, og begyndte at drive sin hjord mod Kana’an. Før de tog afsted, stjal Rakel sin fars familieafgud.

Tre dage senere hørte Laban, at Jakob var rejst. Han samlede straks en gruppe mænd og jagtede Jakob. Det tog syv dage at indhente ham. Aftenen før viste Gud sig for Laban og sagde: “Pas på! Gør ikke Jakob noget, hverken godt eller ondt.”
Næste dag mødte Laban Jakob og sagde: “Hvorfor gjorde du dette mod mig? Du gik som en tyv om natten og tog mine døtre og børnebørn, som om de var fanger. Hvis du havde fortalt mig det, ville jeg have holdt en storslået fest og sendt dig godt afsted. Nu har du vanæret mig, og hvis jeg ville, kunne jeg ødelægge dig her og nu, men i nat sagde dine fædres Gud til mig, at jeg ikke skulle gøre dig noget. Jeg formoder, at du har hjemve og gerne vil hjem. Men hvorfor stjal du min familiegud?”
Jakob sagde: “Jeg har ikke stjålet din afgud. Se selv. Søg i vores telte. Hvis du finder den, dræber jeg den, som tog den.” Han vidste ikke, at Rakel havde taget den.
Laban gennemsøgte Jakobs, Leas og de to tjenestepigers telte. Så gik han ind i Rakels telt. Hun sad på sit kamelsæde, hvor hun lagt afguden. Hun sagde: “Far, tilgiv, at jeg ikke rejser mig, for jeg har menstruation.” Laban gennemsøgte hendes telt men fandt ikke sin afgud.
Da blev Jakob vred. Han sagde: “Du har jagtet mig, som om jeg var en kriminel. Du har gennemsøgt alt. Har du fundet noget, der tilhører dig? Nej, du har ikke fundet noget! Jeg arbejdede for dig i tyve år. Jeg udholdt den ekstreme varme om dagen og frosten om natten. Jeg arbejdede uden meget søvn, så du kunne trives. Jeg udholdt disse strabadser, og du mishandlede mig. Så fik du mig til at bære tabet for alt, der gik galt. Jeg skulle betale dig, hvis nogen stjal et får. Hvis et dyr dræbte et lam, var det pludselig mit lam. Du ændrede vores aftale ti gange. Jeg ville stå her uden penge, hvis ikke Gud havde gjort tingene rigtigt. Nu beskytter han mig mod dig.”
Laban sagde: “Alt hvad du har, tilhører mig. Det er mine døtre! Det er mine børnebørn! Det er mine flokke! Men hvad kan jeg gøre nu? Lad os lave en fast aftale, som ikke kan ændres.”

Så tog alle mændene sten og stablede dem som et alter. Jakob og Laban blev enige om, at ingen af mændene nogensinde ville gå til den anden side af alteret. Laban sagde: “Disse sten er en pagt mellem os. Du må ikke mishandle mine døtre og tage andre koner.”
Jakob ofrede derefter et offer til Gud, og bagefter spiste de et måltid. Næste morgen kyssede Laban sine døtre og børnebørn og velsignede dem. Derefter vendte han tilbage til sit hjem.

admin 0 Kommentarer
jan 13 2022
27 – Dina

Første Mosebog 34-35
Jakob havde elleve sønner, men kun én datter. Hun hed Dina. En dag tog hun ud for at være sammen med nogle af de unge kvinder i området. Mens hun var der, så en prins ved navn Sikem hende og voldtog hende.
Efter han havde voldtaget hende, følte han kærlighed til hende og talte ømt til hende. Han sagde til sin far: “Jeg elsker denne pige, og jeg vil have, at du taler med hendes far, så hun kan være min kone.”
Jakob hørte om sin datters voldtægt imens hans sønner drev kvæg. Inden de vendte tilbage, kom Sikems far og talte med Jakob om mulighederne for et bryllup.

Dinas brødre blev rasende, da de hørte om alt dette. De følte, at det var en forargelse for hele Israels familie.
Den unge mands far sagde: ”Tænk på det gode, der kan komme af dette. Min søn elsker din datter. Lad dem blive gift. Så giver vi dig vores døtre at gifte sig med, og vi bliver ét folk.”
Sikem sagde: “Jeg vil gøre, hvad du beder om, hvis du vil tillade mig at gifte mig med Dina.”
Jakobs sønner udtænkte en plan, så de kunne få hævn. De sagde: “Vi kan ikke give dig vores kvinder, fordi dine mænd ikke er omskåret. Den eneste måde vi kan blive enige, er hvis alle mænd i din by bliver omskåret. Hvis du accepterer dette, giver vi dig Dina og tager dine døtre som vores hustruer. Men hvis du nægter at gøre dette, tager vi Dina og går.”
Sikem og hans far var glade for disse vilkår. De gik tilbage til byen og mødtes med alle mændene. De forklarede aftalen og sagde derefter: “Dette er en stor aftale for os. De har mange rigdomme. Med tiden bliver det hele vores. Det eneste, vi skal gøre, er at blive omskåret.”

Alle mændene var enige og blev straks omskåret. Tre dage senere havde de stadig store smerter. To af Dinas brødre, Simeon og Levi, gik ind i byen og overrumplede mændene. De dræbte dem alle med sværd. De slog også Sikem og hans far ihjel og tog Dina med hjem.
Bagefter gik de andre brødre hen og plyndrede byen. De plyndrede hvert hus og alle marker. De tog kvinderne og børnene, deres ejendele og alt kvæget.
Jakob blev chokeret, da han fandt ud af det. Han sagde til Simeon og Levi: “I har fået hele dette land til at vende sig imod os. Når først nyheden om det kommer ud, vil alle de omkringliggende byer komme imod os og totalt ødelægge os.”
De sagde: “Hvilket valg havde vi? De kan ikke behandle vores søster som en prostitueret.”
Gud sagde til Jakob: “Skynd dig! Gå til Betel. Byg et alter på det sted, hvor jeg viste mig for dig, da du løb fra Esau.”
Så gav Jakob instruktioner til sin familie og hele folket med ham. Han sagde: “Rens jeres hjerter og smid alle jeres afguder væk. Vi skal til Betel, og jeg skal bygge et alter for Gud. Han har altid hjulpet mig, hvor end jeg har været.”
Så folket gav ham alle deres afguder og øreringe. Jakob gemte dem under en eg nær byen Sikem. De gik derefter til Betel, hvor Jakob byggede et alter. Gud sendte rædsel over byerne omkring dem, så de var bange for at angribe Jakob og hans sønner. Gud mødtes med ham og gav ham alle Abrahams løfter.
Derefter forlod de Betel og drog sydpå. Undervejs døde Rakel, da hun fødte sin søn Benjamin. Hun blev begravet nær Betlehem.

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen