Absalom – Carsten Riis Jensen

Ikke-kategoriseret

jan 15 2022

107 – Absalom og David forsones

2 Samuel 14
Efter tre år holdt David endelig op med at sørge over Amnon. Han begyndte nu at savne sin søn Absalom. Alligevel ville han ikke bede ham om at vende tilbage fra sit skjul.
Joab lagde mærke til det, så han hyrede en kvinde, som var god til at optræde. Han bad hende gå til kongen, og han gav hende de ord, hun skulle sige. Hun klædte sig i sørgetøj, bøjede sig for David og sagde: “Hjælp mig, min konge!”
David sagde: “Fortæl mig dit problem.”
»Jeg havde kun to sønner, efter min mand døde. For nylig kom de i slagsmål, og den ene dræbte den anden. Nu siger min familie, at jeg skal give dem den eneste søn, jeg har tilbage. De siger, han skal dø, fordi han er en morder. Min konge, da vil min mands navn være udslettet fra jorden.”
David sagde: “Du kan gå hjem. Jeg tager mig af det. Hvis nogen siger, at det ikke er i orden, så send dem til mig.”
Hun sagde: “Sværg ved Gud, at min søn ikke vil blive dræbt for det, han gjorde.”
David sagde: “Jeg sværger ved Herren, som lever. Din søn skal ikke dø.”
Hun sagde: “Må jeg stille dig et spørgsmål mere?”
“Ja, hvad er det?”
“Jeg vidste, at du ville give mig en rigtig dom, fordi Guds visdom er i dig. Du ser tydeligt, hvad der er godt og hvad der er ondt. Derfor var denne dom god. Men hvorfor følger du så ikke dine egne anvisninger og visdom? Du gør Guds folk uret ved ikke at bringe din søn tilbage. Vi skal alle dø en dag, men Gud er livets Gud. Han ønsker, at vi skal forsone os med hinanden.”
David sagde: “Du stillede mig et spørgsmål, og nu har jeg et til dig. Sig mig sandheden: Har Joab sendt dig hertil for at tale med mig?”
Hun sagde: “Min herre kongen har visdom fra Herrens engel. Ja, din tjener Joab fortalte mig, hvad jeg skulle sige, men det er kun fordi han elsker dig og vil det bedste for dig.”
Kongen kaldte på Joab og sagde: “Gå hen og hent Absalom tilbage i fred, men jeg ønsker ikke at se ham.” Så gik Joab hen og førte Absalom tilbage til Jerusalem. Han fik lov til at bo i sit eget hus.

To år gik, og han fik stadig ikke lov til at se kongen. Til sidst besluttede han at bede Joab om at arrangere et møde mellem ham og hans far. Han sendte bud efter Joab, men han kom ikke. Han sendte bud efter ham anden gang, men han kom stadig ikke. Til sidst sendte Absalom sine tjenere for at sætte ild til Joabs bygmark.
Joab opsøgte Absalom og spurgte: “Hvorfor satte du ild til min mark?”
“Jeg var nødt til at få din opmærksomhed. Fortæl mig nu hvorfor du førte mig tilbage til Jerusalem? Jeg havde det bedre, hvor jeg var. Gå til kongen og aftal et møde mellem os to. Jeg vil gerne se ham, selvom han slår mig ihjel.”
Joab aftalte et tidspunkt, hvor kongen og hans søn kunne mødes. Absalom fik foretræde for sin far og bøjede sig til jorden. David rejste sig og gik hen og kyssede sin søn.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 15 2022

109 – Absaloms nederlag

2 Samuel 17,24 – 19,8
Fortsat fra forrige side
Gud fik Absalom til at ignorere Akitofels råd, selvom det var det bedste råd. Så sagde Absalom: “Vi vil følge Hushajs råd.”
Da Akitofel hørte det, vidste han, at David ville vinde krigen. Han tog til sin fødeby, fik styr på sine sager og hængte sig.

På grund af Hushajs råd var David forberedt på krig, da Absalom havde samlet en stor hær og jagtet ham. Folk i områder havde givet ham forsyninger, og Joab havde organiseret hæren.
David lagde en plan om at bekæmpe Absaloms hær. Han sagde til sine mænd: “Jeg vil føre jer i kamp.”
De sagde: “Nej! Bliv i byen. Hvis en af os dør, vil folk være ligeglade. Halvdelen af os kunne dø, og ingen ville bemærke det. Men du er 10.000 soldater værd. Bliv i byen.”
Kongen blev da stående i porten, imens soldaterne marcherede ud. Han sagde nu, henvendt til Joab, men så højt at alle hørte det: “Vær barmhjertig mod min søn Absalom for min skyld!”

Davids hær marcherede i kamp og besejrede Israels hær. Over 20.000 mænd døde.
Absalom red væk fra kampen på et muldyr. Pludselig blev hans hår fanget i grenene på et stort træ. Det trak ham af muldyret, og han hang nu og dinglede i sit hår. Nogle af Davids mænd så ham hænge der, og de gik hen og fortalte det til Joab.
Han sagde: “I så ham hænge der uden at slå ham ihjel? Jeg ville have betalt jer ti stykker sølv, hvis I havde dræbt ham!”
De sagde: “Om du så gav os tusind sølvstykker, vil vi ikke dræbe kongens søn! Vi hørte nemlig, hvad kongen sagde. Han ville, at vi skulle skåne hans søn. Hvis vi dræbte ham, ville kongen høre om det, og du ville lade os tage skylden.”
Joab sagde: “Jeg spilder min tid med jer!” Han tog tre spyd og gik hen hvor Absalon hang. Han og flere af hans vagter omringede Absalom og dræbte ham.
Joab blæste i vædderhornet, og hans tropper holdt op med at jage Israels hær. Absalom blev taget ned af træet og alle Israels mænd tog hjem.

En ung mand sagde til Joab: “Jeg vil løbe hen og fortælle kongen, hvordan Herren har givet ham sejr.”
Joab sagde: “Nej, jeg sender en anden.” Så han sendte en anden løber.
Den unge mand bad Joab om også at lade ham løbe. Til sidst fik han tilladelse til det. Den unge mand løb, men han var hurtigere end den anden løber og kom først til kongen.

David sad ved porten og ventede på nyheder om slaget. En vagt fortalte David, at han kunne se en løber som var på vej.
Da den unge mand kom tæt på, råbte vagten at nu kunne han se endnu en løber. Den unge mand bøjede sig for kongen og sagde: “Kampen gik godt. Du har vundet! Herren har givet dig sejren.”
David sagde: “Hvad med Absalom? Er han i live?” “Det ved jeg ikke. Jeg hørte en masse larm, men jeg ved ikke, hvad det drejede sig om.”
Den anden løber kom nu og sagde: “Jeg har gode nyheder. Gud har givet dig sejren i dag.”
David sagde: “Hvad med Absalom? Er han i live?”
Løberen sagde: “Må alle dine fjender ende som ham.”
Fortsættes på næste side

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 15 2022

110 – Davids rige genoprettet

2 Samuel 19
Fortsat fra forrige kapitel
Kongen blev dybt rystet, da han hørte om Absaloms død. Han gik op i rummet over porten og skreg: “Min søn Absalom! Min søn, min søn Absalom! Hvis bare jeg var død i stedet for dig, Absalom, min søn, min søn!”
Nyheden om det nåede hæren. Deres glæde over sejren blev nu til sorg. Det var, som om de havde tabt kampen.
Joab gik til David. “Dine mænd risikerede livet for dig. De reddede ikke kun dit men også din families liv. Nu skammer de sig over det, de har gjort. De tror, du ville have dem til at dø i stedet for din søn. Rejs dig nu. Gå ud og giv dine mænd opmuntring. Hvis du ikke gør det, vil de alle forlade dig, og dine problemer vil være værre end nogensinde.”

Så rejste David sig og gik ned og satte sig ved porten. Snart kom alle hans mænd og satte sig hos ham.
Efter at Absalom var blevet dræbt og hans hær besejret, forlod hans mænd slagmarken og vendte tilbage til deres hjem. På det tidspunkt begyndte Israels folk at huske alle de gode ting, David havde gjort for dem gennem årene. Sammen bad de nu David om igen at blive deres konge.
Judas stamme var dog ikke med til at give ham denne opfordring, så David sendte dem en besked: “Hvorfor beder I mig ikke om at komme tilbage? Jeg er trods alt en af jer.”

De sendte ham straks en besked: “Kom tilbage og vær vores konge.”
De skyndte sig derefter til Jordanfloden og eskorterede ham og hans familie over. Så snart David gik over floden, løb Shim’i hen til David og bøjede sig for ham. Han sagde: “Jeg ved, at jeg syndede mod dig, da du forlod Jerusalem. Vis mig barmhjertighed. Som du kan se, er jeg den første til at byde dig velkommen tilbage.”

Joabs bror, Abisaj, trådte frem og sagde: “Lad mig slå ham ihjel. Du er Herrens salvede, og han vanærede dig.”
David sagde: “Læg dit sværd væk! I dag er en særlig dag. Jeg er igen konge. Ingen vil blive dræbt i Israel i dag.” Så vendte han sig mod Shim’i: ”Du skal ikke dø på trods af det, du gjorde.”
Straks opstod der et skænderi mellem Israels stammer. De andre stammer sagde til Juda: “Hvorfor inkluderede I os ikke, da I førte kongen over floden?”
Juda sagde: “Vi er hans slægtninge.”
De andre sagde: “Han er konge over hele Israel, ikke kun Juda. Så han er ti gange mere vores konge end jeres.” Dette splittede endnu en gang nationen, og kampene mellem stammerne blev mere og mere intense.

En mand ved navn Sheba trådte frem og blæste i et vædderhorn. Han sagde: “David er ikke konge over Israel. Lad Juda få ham. Lad os gå hjem.”
Derefter rejste Israels folk, og kun Judas stamme førte David til Jerusalem.

VIDEO

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 15 2022

106 – Tamar

2 Samuel 13
Amnon var Davids ældste søn – og hans favorit. Amnon havde alt, han ønskede sige, undtagen én ting. Han ville have sin halvsøster Tamar. Hun var smuk og jomfru. Han tænkte på hende hele tiden. Han blev bogstaveligt talt syg og ville ønske, at han kunne gå i seng med hende.
Han havde en fætter, der var kendt for at være listig. Da han hørte, hvordan Amnon havde det, kom han med en plan. Han sagde: “Læg dig i din seng, som om du er syg. Når kongen spørger efter dig, så sig til ham, at du vil have Tamar til at komme og lave noget brød på dit værelse. Fortæl ham, at du vil have, at hun skal give dig det.”
Amnon fulgte denne plan, så kongen bad Tamar om at gå og hjælpe sin bror med noget mad. Mens hun var der, sendte Amnon alle tjenerne ud af lokalet. Da hun rakte ham noget mad, greb han hende og sagde: “Kom og læg dig hos mig!”
Hun bønfaldt ham: “Nej! Stop! Det ville være en forfærdelig synd. Du bringer skam over mig. Spørg kongen, og han vil give mig til dig. Han vil give dig hvad som helst.”
Men Amnon ville ikke lytte. Han trak hende ind i sengen og voldtog hende. Men da han var færdig, ville han ikke længere have hende. Faktisk hadede han hende. Han sagde: “Gå din vej!”
Hun råbte: “Nej! Send mig ikke væk! Det, du har gjort, er forkert, men det er værre at sende mig væk.”
Han råbte efter sin tjener. “Få denne kvinde væk herfra og lås døren bag hende.”
Efter Tamar var blevet sendt ud, rev hun det tøj, som viste at hun var jomfru, i stykker.
Hendes bror var Absalom. Så snart han hørte hvad der skete, lovede han at dræbe Amnon. Men han vidste, at det skulle planlægges nøje. Han fik sin søster til at flytte ind i sit hus. Han sagde til hende: “Prøv nu at få det ud af dine tanker og sig ikke noget til nogen.”

Fra den dag af var Tamar ked af det og sørgmodig, og Absalom holdt helt op med at tale til Amnon. Kongen blev rasende, da han hørte om voldtægten. Alligevel gjorde han ikke noget ved det.
To år senere holdt Absalom en fåreklipningsfest og inviterede alle Davids sønner. Han sørgede for, at Amnon ville være der. Absalom sørgede for en stor banket til lejligheden. Alle havde rigeligt at spise og drikke.
Absalom bad tjenerne om at holde øje med Amnon. Han sagde: “Vent, til han har fået rigeligt at drikke, og dræb ham så. Vær ikke bange. Der sker jer ikke noget, for I følger jo mine ordrer.” De gjorde præcis, som de fik besked på. Da tiden var inde, dræbte de Amnon. De andre sønner løb for deres liv.
Nyheden herom nåede hurtigt kongen. Han fik at vide, at Absalom havde dræbt alle kongens sønner. David rev sit tøj og faldt til jorden. Men bagefter hørte han, at det ikke var sandt. Kun Amnon var død. De sagde: “Absalom har planlagt dette, siden hans søster blev voldtaget.”
Til sidst kom Davids andre sønner og de gik hen til kongen og græd sammen.
Absalom flygtede til et naboland og gemte sig for sin far. David sørgede over Amnon i tre år.

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 15 2022

108 – Absaloms oprør

Anden Samuelsbog 15 – 17,29
Absalom var en smuk mand med smukt tykt hår. Han var også ambitiøs og ville gerne være konge. For at imponere folk kørte han i en vogn med 50 mand, der løb foran ham.
Om morgenen stod han ved vejen, der gik til byporten. Han ærede enhver, der bøjede sig for ham. Hvis han så nogen, som søgte foretræde for kongen, spurgte han: “Hvilken by kommer du fra?” Hvis de var fra en af de nordlige stammer, sagde han: “Jeg forstår dit problem. Det er ærgerligt, at kongen ikke lytter til dig. Hvis jeg var konge, ville jeg sørge for, at du blev hørt.”
Snart blev Israels nordlige stammer loyale over for Absalom. Da tiden var inde, sendte han bud til dem og sagde: “Lyt efter vædderhornet. Når I hører det, så råb: ‘Absalom er konge!’”
Sammensværgelsen spredte sig hurtigt. Flere og flere begyndte at støtte Absalom. Han forlod byen og fik hjælp fra Akitofel, en af Davids rådgivere. Både David og Absalom vidste, at Akitofels visdom var en gave fra Herren.

David hørte ikke om alt dette, før det var for sent. På det tidspunkt vidste han, at hans liv var i fare, så han og hans tjenere forlod hurtigt byen. Han tog sine sko af, dækkede sit hoved og græd åbenlyst, mens han gik op på Oliebjerget. Da han kom op på toppen af bjerget, så han Hushai, en af hans venner og rådgivere. David sagde til ham: “Du skal gå og fortælle Absalom, at du vil tjene ham, ligesom du tjente mig. Prøv at overbevise min søn om, at han ikke skal lytte til Akitofels rådgivning.”
Derefter fandt de en måde, hvorpå Hushai kunne sende David oplysninger om Absaloms planer. Husaj vendte tilbage til Jerusalem netop da Absalom og en stor skare var på vej ind i byen. Akitofel var ved hans side. Husjaj bøjede sig for Absalom og sagde: “Længe leve kongen!”
Absalom sagde: “Hvorfor gik du ikke med din ven?”
Hushai sagde: “Jeg vil tjene den, som Herren og folket har udvalgt. Jeg vil tjene dig, ligesom jeg tjente din far.”

Da David gik, kom han forbi et hus, hvor der boede en mand ved navn Shim’i. Han var af Sauls familie. Shim’i begyndte at kaste sten efter David og råbte: “Du fortjener det, din beskidte morder! Gud dømmer dig for det, du gjorde mod kong Saul. Gå hjem til det hul, hvor du hører til.”
Abishaj trak sit sværd og sagde: “Den beskidte hund er død! Jeg vil skære hovedet af ham!”
David vendte sig mod ham: “Hvorfor vil du det? Det var Herren, der sagde til ham: “Shim’i, gå hen og forband David!” Hvorfor skulle vi kæmpe mod Gud på et tidspunkt som dette? Måske vil Herren se, hvad jeg går igennem og fåe medlidenhed med mig.”
David og hans mænd fortsatte ned ad vejen, imens Shim’i fulgte efter dem. Han blev ved med at råbe forbandelser og kaste med sten efter David.

Da Absalom var i paladset, sagde Akitofel: “Tillad mig at tage 12.000 mand og jagte David i aften. Jeg vil angribe ham, mens han er svag og træt. Det vil få hans folk til at gå i panik, og de vil blive spredt. Jeg dræber kun kongen og fører alle de andre tilbage til dig. Vi får fred, når folk ser, at du kun har dræbt kongen og ladet alle andre leve.”
Dette forslag syntes Absalom godt, men han sagde: “Send bud efter Husaj. Jeg vil gerne høre hans råd.” Da Hushaj hørte denne plan, sagde han: “Det skal du ikke gøre! Du kender din far og hans mænd. De er krigere. Lige nu er de som en vild bjørn, som har fået frarøvet sine unger. Din far ved, hvordan man kæmper. Han gemmer sig sandsynligvis i en af hulerne og venter på, at dine mænd kommer ud. Hvis du handler nu, vil nogle af dine mænd blive dræbt. Når folket hører det, vil de sige, at David slagtede dine styrker. Alle vil tro det, fordi de ved, at din far er en dygtig kriger. I stedet skal du samle en stor hær fra hele Israel. Led dem personligt i kamp. Angreb David, hvor du end finder ham. Med en massiv hær kan du sørge for, at han ikke flygter. Hvis en by skjuler ham, så ødelæg den totalt.”

Hushaj vidste ikke, om Absalom ville følge hans råd eller Akitofels. Så han besluttede at forberede David på det værste udfald. Det var på forhånd aftalt, at to løbere skulle levere al kommunikation fra Hushaj til David. Han fik en besked fra en tjenestepige, og gav den videre til løberne: “Løb hen til kongen og sig til ham: Du skal ikke overnatte på denne side af Jordanfloden. Gå i stedet over til den anden side. Hvis du ikke gør det, vil du og alt folket med dig dø.’”
Så begyndte mændene at løbe afsted til David. Desværre så en dreng, at tjenestepigen leverede sin besked. Han gik straks hen og fortalte Absalom, hvad han havde set. Absalom sendte vagter for at fange de to løbere.
Løberne kom hen til en familie, som havde en brønd i deres gårdhave. Manden i huset hjalp dem med at klatre ned i brønden, og hans kone lagde et låg over den og spredte korn ovenpå.
Da vagterne ankom, spurgte de kvinden: “Hvor er de to mænd, som kom her?”
“De gik forbi og gik ned mod vandet.”
Vagterne skyndte sig videre og ledte efter de to løbere, men kunne ikke finde dem. Snart gav de op og vendte tilbage til Jerusalem.

Efter at vagterne var gået, kravlede de to løbere op af brønden og fortsatte. De fandt kong David og sagde til ham: “Rejs dig straks og kryds floden!” Så fortalte de ham om det råd, Akitofel havde givet. David og alle folkene gik så over Jordan.
De rejste derefter nordpå, indtil de kom til byen Mahanajim. De blev mødt af en gruppe fremtrædende mænd, ledet af den 80-årige Barzillaj. Mændene sagde: “Soldaterne må være sultne, udmattede og tørstige efter opholdet i ørkenen. Vi har senge, skåle og lerkar med til dig.” De havde også medbragt hvede, byg, mel, brændt korn, bønner, linser, honning, ostemasse og får. David og hans gruppe blev budt velkommen i byen.
Fortsættes i næste kapitel.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer