Guds historie – Gammel Testamente

To film, som hver varer cirka 1 time og 10 minutter, gennemgår med dansk tale de vigtigste beretninger i Bibelen, krydret med undervisning i bibelske temaer, som hægter beretningerne sammen med deres relevans for os som kristne. Hver film er inddelt i kapitler, som kan ses selvstændigt. Nogle af kapitlerne er undervisende. Filmene egner sig til undervisning i kristendom og bibelkundskab for alle aldersgrupper og målgrupper.
Undervisningstemaer i løbet af de to film: Evighed, Guds treenighed, køn og identitet, formål, opdragende prøvelser, bibelsyn.
Filmene består af klip fra en lang række bibelfilm og dokumentarer.
Manuskript, indtaling, undertekster og redigering: Carsten Riis Jensen.

GUDS HISTORIE 1. DEL – KAPITLER:
1: Gud (start 00:00:00)
2: Skabelsen (start 00:03:06)
3: Formål og identitet (00:05:04)
4: Syndefald (00:10:03)
5: Noas ark og Babelstårnet (00:16:14)
6: Abraham (00:20:23)
7: Josef og Moses (00:27:51)
8: Ørkenvandringen (00:38:25)
9: Et telt til Gud (00:40:27)
10: Opdragelse og profeter (00:45:07)
11: Dommertiden (00:52:35)
12: Tre store konger (00:56:55)
13: Eksil i Babylon (01:03:59)