Søg efter:
246 – Oprør i Efesos

Apostlenes Gerninger 19
Paulus forlod Antiokia og tog til Efesos. Da han kom dertil, fandt han tolv troende. Han spurgte dem: “Har I modtaget Helligånden?” De blev forvirrede og svarede: “Vi har ikke hørt om denne Helligånd.”
Paulus sagde: “Hvor blev I døbt?” De sagde: “Vi blev døbt af Johannes.”
“Johannes kom for at bane vejen for Jesus. Han døbte mennesker, der var villige til at omvende sig og berede sig på Messias’ komme. Men nu ér Messias kommet!”
Så snart de hørte det, blev de døbt i Jesu navn. Bagefter modtog de Helligånden og begyndte at prise Gud på forskellige sprog.

Paulus blev i Efesos i flere år. Først gik han i synagogen for at prædike, men til sidst måtte de troende finde et andet mødested.
Gud gjorde vidunderlige ting gennem Paulus. Folk fra hele området hørte Guds ord. De syge blev helbredt og dæmoner blev drevet ud. Folk rørte endda ved Paulus’ hud med klædestykker og tog dem med til de syge, og de blev helbredt.
Nogle unge mænd så Paulus uddrive en dæmon, så de besluttede at prøve det. De sagde til en dæmonbesat mand: “Far ud af ham i Jesu navn – ham, som Paulus prædiker om!”
Ånden sagde: “Jeg kender til Jesus, og jeg kender til Paulus, men hvem er I?” Den dæmonbesatte mand sprang på dem og slog dem. Han flåede deres tøj af, og de løb forslåede og nøgne fra huset.
Folk blev bange, da de hørte om det. Mange omvendte sig fra deres synder og påkaldte Herrens navn. De samlede deres bøger om hekseri og brændte dem.

En sølvsmed indkaldte til et møde med dem, der lavede små sølvtempler til en afgud ved navn Artemis. Han sagde: “Paulus får folk til at holde op med at tilbede Artemis. Han siger, at en gud lavet af hænder ikke rigtig er en gud. Dette er en fornærmelse mod Artemis. Desuden taber vi penge.”
Folk blev mere og mere vrede, indtil de begyndte at råbe: “Stor er Artemis!” De løb ud og råbte det på gaden. Snart bredte det sig over hele byen, og der var forvirring overalt. En gruppe greb fat i nogle kristne og tog dem med til amfiteatret. Hele byen tog dertil for at se, hvad der ville ske.
Folk blev ved med at råbe. Nogle sagde én ting, mens andre sagde noget andet. Situationen blev totalt kaotisk! De fleste af folkene vidste ikke engang, hvorfor de var der. Dette varede i to timer.

Paulus ønskede at gå til amfiteatret og forsvare Guds riges sag, men de troende nægtede at lade ham gå. Selv byens embedsmænd sendte besked til ham og sagde: “Gå ikke i amfiteatret!”
Til sidst stod en af embedsmændene frem for folkemængden og sagde: “Folk fra Efesos! Ingen kan benægte, at billedet af Artemis faldt ned fra himlen og landede her. Tag det derfor helt roligt! De mænd, I har ført herhen, har ikke gjort noget forkert mod Artemis. De har ikke bespottet hendes navn.
Hvis sølvsmedene har et problem med nogen, så lad dem tage det til domstolene. Gå nu hjem, før I bliver anklaget for uretmæssige optøjer.”
Dermed gik folket hjem.

VIDEOER

158 – Josijas reformer

Anden Kongebog 23 og Anden Krønikebog 34,32 – 35,27
Kong Josijas og nationen Juda fornyede deres forpligtelse over for Guds love. Kongen tog så alle de falske altre ud af templet og lod dem brænde. Folket drog også rundt i Jerusalem og ødelagde alle de afguder, der var i byen.
Da det var gjort, drog kongen personligt rundt i Judas land og overvågede ødelæggelsen af afgudsdyrkelsen i alle byerne. Derefter drog han rundt i Israels land og ødelagde alle afguder og altre. Da han fandt et større hedensk sted, vanhelligede han alteret, så folket aldrig ville bruge det igen.

Han gik hen til det alter, Jeroboam havde bygget i Betel. Han ødelagde alt, der var omkring det. Han så nogle grave i nærheden, så han sendte mænd for at hente nogle menneskeknogler. Han brændte dem oven på alteret for at vanhellige det.
Derefter så han et monument i nærheden. Han sagde: “Hvad er det?”

Mændene i området sagde: “Det er gravstedet for den profet, som kom fra Juda. Herren sendte ham her for at tale imod Jeroboam, da han indviede dette alter til sine guldkalve. Han profeterede og fortalte folket, hvad I ville gøre ved dette alter. I dag har du opfyldt hans profeti. Det er også graven for en gammel profet fra Samaria.”
Josija sagde: “Forstyr ikke disse knogler.” Så vendte han tilbage til Jerusalem.

Kongen arrangerede en påskefest som ingen anden. Han og fremtrædende mænd i Juda gav gavmildt, så alle havde et offer at give.
I hele Judas historie havde der aldrig været en konge som Josija, som elskede og tjente Herren af hele sit sind, hjerte og styrke. Han fulgte fuldstændig Guds veje.

Alligevel planlagde Herren at få Jerusalem ødelagt. Han ville sende Judas folk i landflygtighed, ligesom han havde gjort mod Israel. Men han lod det ikke ske før efter Josijas død.
Da kongen var 39 år gammel, førte Egyptens farao sin hær forbi Juda på vej for at hjælpe Assyrien. Josija førte sin hær ud for at standse dem. Faraoen sagde: “Min kamp er ikke med dig. Jeg vil kæmpe mod en anden. Bland dig ikke, ellers vil Gud bruge mig til at ødelægge dig.”
Josija lyttede ikke til dette råd. Han gik i kamp, men forklædte sig, så fjenden ikke skulle vide, at han var kongen. Pludselig ramte en pil ham, og han faldt sammen i sin vogn. Hans tjenere skyndte ham tilbage til Jerusalem, og der døde han.

Hele Juda sørgede over Josijas’ død. Profeten Jeremias skrev en sang, der blev sunget ved hans begravelse.