Søg efter:
244 – 2 Thessalonikerbrev

2 Thessalonikerbrev 1-3

Thessalonikerne elskede Paulus’ første brev og læste det igen og igen. De talte så meget om Herrens dag, at de snart troede, at den allerede var begyndt. Nogle blev ekstremt bekymrede over, hvad dette betød, mens andre sagde deres job op, fordi de mente, at Herren var ved at oprette sit rige. Snart skulle de, der sagde deres job op, forsørges af dem, der stadig havde arbejde. Alt dette blev fortalt til Paulus, så han valgte at skrive dette andet brev. Han sagde:

Sammen med Silas og Timoteus takker vi altid Gud for jer. Vi takker Gud, fordi I vokser i troen, og på grund af jeres store kærlighed til hinanden. Vi taler om jer overalt. Vi praler af jeres tro og jeres ekstraordinære tålmodighed over for de alvorlige forfølgelser.
Gud har æret jer ved at udvælge jer til at lide for ham. Alligevel vil den dag komme, hvor Gud vil dømme dem, der volder jer så meget smerte. Han vil give jer hvile, og de vil lide for evigt. Kristus vil komme igen med sine engle, og med flammende ild vil han tage hævn over dem, der ikke adlyder evangeliet. De vil blive straffet og fjernet for evigt fra Guds nærhed og fra hans herlighed.
Vi beder konstant om, at Gud vil fortsætte med at finde jer værdige til dette kald – at han vil fortsætte med at vise verden sin godhed og kraft gennem jeres tro. Så vil vor Herre Jesu Kristi navn blive herliggjort i dig.

Nu skal jeg tale med jer om vor Herre Jesu Kristi komme. Jeg forstår, at I er blevet bekymrede – og tænker på, at Herrens dag allerede ér begyndt. Lad mig gøre det klart for jer, at det er ikke sandt!
Før den dag overhovedet kommer, skal følgende ting først ske: En ond mand skal komme til magt og organisere modstand mod Himlens Gud. Hans onde kræfter er allerede i gang i verden, men Helligånden holder ham tilbage. Den dag vil komme, hvor Ånden vil træde til side og tillade denne mand at modsætte sig alt, der er helligt. Han vil sidde i Guds tempel og hævde, at han er Gud. Han vil udføre alle slags mirakler og imponere folk med mange onde gerninger. Han vil bedrage de mennesker, der nægter at tro på sandheden. Gud vil sørge for, at de tror på ham.
Derefter vil Jesus komme og ødelægge ham. Husk, at jeg fortalte jer faktisk alt dette, da jeg var sammen med jer. Men husk også, at Gud elsker dig! Han gav jer frelse ved sin Ånd. Vi er bare taknemmelige for, at han tillod os at præsentere evangeliet for jer. Stå fast på det, I har lært.

Hvad skal I da gøre, imens I venter på hans komme? Først og fremmest skal I bede for os. Bed om, at vi kan få dette evangelium ud til så mange mennesker som muligt. Bed om, at vi vil være i stand til at arbejde uden frygt for onde mennesker.

Den anden ting, I bør gøre, er at holde jer fra de folk iblandt jer, som nægter at arbejde. Kan I huske hvor hårdt vi arbejdede, da vi var sammen med jer? Vi gik ikke rundt og spiste andres mad. Nej, vi arbejdede – og vi arbejdede hårdt – nat og dag. Vi var ikke en økonomisk byrde for nogen af jer.
Det ville selvfølgelig have været helt i orden, hvis vi havde modtaget støtte fra jer. Men det gjorde vi ikke, fordi vi ville være et eksempel på flid og hårdt arbejde.
Her er den regel, vi lærte jer: “Hvis en mand ikke arbejder, spiser han ikke!” Vi har hørt, at der er nogle blandt jer, der ikke kun nægter at arbejde, men også blander sig i andres arbejde. Lyt nu til, hvad jeg siger, og det er også fra Herren: Udfør jeres eget arbejde, spis jeres egen mad, og bliv ikke trætte af at gøre godt. Undgå enhver, som ikke følger denne regel.

Jeg beder fredens Herre om at give jer sin fred. Vor Herre Jesu Kristi nåde være med jer alle.

245 – Forfølgelse i Korinth

Apostlenes Gerninger 18
Da Paulus ankom til Korinth, mødte han en jødisk mand ved navn Akvila og hans kone Priskilla. De var også teltmagere, ligesom Paulus, så de besluttede at arbejde sammen. Hver uge gik Paulus i synagogen og talte med jøderne. Han forklarede dem, at Jesus er Messias.
Silas og Timoteus sluttede sig endelig til ham igen. Det var kort efter de ankom, at jøderne afviste Paulus’ budskab. De spottede endda Jesus navn. Paulus sagde: “Min samvittighed er ren. Jeg fortalte jer den gode nyhed, at Messias er kommet. Jeg forklarede, hvordan vi opnår frelse gennem ham. Dette har I afvist, og derfor vil jeg nu i stedet dele budskabet med hedningerne.”

Nogle få af jøderne troede på Jesus, inklusive synagogens forstander. Også et stort antal hedninger kom til tro.
Gud opmuntrede Paulus i en drøm. Han sagde: “Vær ikke bange. Fortsæt med at tale om mig. Ingen vil såre dig her, for jeg har mange mennesker i denne by.” Derfor blev Paulus i Korinth i halvandet år og underviste og forkyndte Guds ord.

En dag valgte jøderne en ny leder, som organiserede et angreb mod Paulus. En gruppe mænd greb fat i ham og førte ham til dommeren og sagde: “Denne mand overbeviser vores folk om at tilbede Gud på en måde, som står i modsætning til vore love.”
Før Paulus kunne forsvare sig selv, råbte dommeren ad jøderne: “Hvor vover I at komme til mig med dette. Jeg er ligeglad med jeres lov! Jeg bruger mine dage på at straffe kriminelle uden at skændes om ord og navne. Spild ikke min tid!”
Han smed dem derefter ud af retten.
En gruppe greb fat i synagogens forstander og tævede ham foran alle. Dommeren undlod at se på det.

Da Paulus troede, at hans arbejde i Korinth var færdigt, besluttede han at tage tilbage til Antiokia. Akvila og Priskilla tog med ham til Efesos. Paulus prædikede i synagogen der, og folket ønskede, at han skulle blive længere og undervise dem. Men han nægtede og sagde: “Hvis Gud vil, kommer jeg tilbage.” Så tog han af sted og drog til Jerusalem og videre til Antiokia.
Efter Paulus forlod Efesos, kom en mand ved navn Apollos til synagogen. Han var en stærk taler og talte åbent om Jesus. Desværre var hans viden begrænset til det, som han havde hørt fra Johannes Døberen.
Akvila og Priskilla tog ham med ind i deres hjem og forklarede ham evangeliet grundigt. Derefter blev Apollos en stor forkynder for Gud og var i stand til ud fra Skrifterne at bevise, at Jesus er Messias.

VIDEOER