Bedrag – Carsten Riis Jensen

Ikke-kategoriseret

jan 17 2022

214 – De store, de rige og de fattige

Matthæus 20,20-28 og Markus 10,46-52 og Luk 19,1-10
Turen til Jerusalem tog Jesus gennem Jeriko. Undervejs knælede Jakob og Johannes’ mor ned foran ham og sagde: “Herre, jeg vil, at mine sønner skal sidde ved siden af dig, når du er i dit rige – den ene på din højre side og den anden til venstre.”
Han sagde: “Du ved ikke, hvad du beder om.”
Han vendte sig mod disciplene og sagde: “Kan I lide, som jeg er ved at lide?”
De svarede med tillid. “Ja, Herre. Vi er klar til at lide.”
Jesus sagde: “Det er sandt, at I vil komme til at lide for mig, men det, som du beder mig om, er uden for min kontrol. Det er Gud Fader som vælger, hvem der skal sidde på højre side og venstre side af mig.”
De ti andre blev vrede på brødrene, da de hørte denne samtale. Jesus kaldte dem sammen og sagde: “I denne verden bliver folk med autoritet herrer over andre. De forventer at blive rost og serveret. Det skal ikke gælde jer. Hvis du vil være stor, så begynd med at tjene andre. Hvis du ønsker at blive den største af alle, så tjen alle! Følg mit eksempel. Jeg kom ikke for at andre skal tjene mig. Jeg giver mit liv, så andre kan leve.”

I Jeriko boede en overtolder ved navn Zakæus. Han ville se Jesus, da han gik gennem byen, men han var ikke særligt høj og kunne ikke se over menneskemængden.
Derfor løb han ned ad stien foran folket og klatrede op i et træ. Han vidste, at han da ville være i stand til at se Jesus, når han gik under træet.
Da Jesus nåede hen til træet, standsede han! Han så op og sagde: “Zakæus, kom ned fra det træ. Jeg skal være gæst hos dig i dag!”
Zakæus kravlede hurtigt ned fra træet og bød Jesus velkommen i sit hus. Folk begyndte at mumle: “Hvordan kunne han overhovedet tænke på at gå ind i den store synders hus?”
Men Zakæus sagde til Jesus: “Jeg vil give halvdelen af alt, hvad jeg ejer, til de fattige. Og hvor jeg har snydt folk, vil jeg betale dem tilbage fire gange det beløb, jeg tog fra dem.”
Jesus sagde: “I dag er frelsen kommet til dette hus. Jeg er kommet for at søge og frelse dem, der er fortabt.”

Da Jesus forlod Jeriko, passerede han en blind mand ved navn Bartimæus. Han sad ved vejen og tiggeden. Han hørte folkemængden og sagde: “Hvad sker der?
“Jesus af Nazareth går forbi.”
Da han hørte dette, råbte han: “Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!”
Folk i nærheden bad ham om at være stille. Men han råbte endnu højere: “Davids søn, forbarm dig over mig!”
Jesus standsede og så i hans retning: “Før manden hen til mig.”
De gik til Bartimæus og sagde: “Jesus kalder på dig. Skynd dig, rejs dig og gå til ham.”
Bartimeus rejste sig, smed sin kappe og gik til Jesus. Herren sagde: “Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?”
“Rabbi, jeg vil gerne kunne se!”
Jesus sagde: “Gå! Din tro har helbredt dig.” Straks kunne Bartimæus se, og han begyndte at følge Jesus.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 14 2022

71 – Samson og Dalila

Dommerbogen 16
Senere blev Samson forelsket i en kvinde ved navn Delila. Da filistrene fandt ud af det, mødtes en gruppe af deres ledere med hende. De sagde: “Hver af os vil betale dig 1.100 stykker sølv, hvis du kan finde ud af hemmeligheden bag hans styrke. Når vi ved, hvad det er, kan vi få ham slået ihjel.”
Så hun spurgte Samson: “Hvordan kan nogen binde dig på en måde, der gør dig magtesløs?”
Han svarede: “Jeg vil være som enhver anden mand, hvis jeg bliver bundet med syv helt nye buestrenge.”
Filistrene gav hende syv friske buestrenge og gemte nogle vagter på hendes værelse. Hun bandt Samson med buestrengene og råbte så: “Samson, filistrene er her!” Han sprang op og knækkede buestrengene, som om de var garnstykker.
Dalila sagde: “Du løj for mig! Hvorfor gør du grin med mig? Fortæl mig nu, hvordan du kan blive bundet.”

Han sagde: “Det skal være reb, som ikke er blevet brugt til andet. Hvis jeg bliver bundet med nye reb, vil jeg være som andre mennesker.”
Så hun tog nogle nye reb og bandt ham. Vagterne var stadig på deres skjulested. Hun råbte: “Samson, skynd dig! Filistrene er her!” Han sprang op og knækkede rebene, som om de var tynde tråde.
Hun sagde: “Hvorfor bliver du ved med at lyve for mig? Fortæl mig nu, hvordan du kan blive bundet.”

Han sagde: “Det er mit hår. Hvis du væver mine syv fletninger ind i en væv, vil jeg være lige så svag som enhver anden mand.”
Så hun ventede til han sov og vævede forsigtigt de syv fletninger ind i væven. Så råbte hun: “Samson! Filistrene er her.” Han vågnede og trak sit hår ud af væven.
Dalila sagde: “Hvordan kan du sige, at du elsker mig, når du ikke stoler på mig? Tre gange har du grinet af mig ved at fortælle mig en løgn. Hvorfor fortæller du mig ikke hemmeligheden bag din styrke?”
Til sidst fortalte han hende sandheden. Han sagde: “Jeg er, hvad vores folk kalder en nasiræer. Mit hår er aldrig blevet klippet, og det er hemmeligheden bag min styrke. Hvis nogen barberer mit hoved, vil jeg være som enhver anden mand.”
Dalila fornemmede, at han endelig havde fortalt hende sandheden. Hun sendte bud efter filistrenes herskere. “Kom! Jeg har endelig fået sandheden ud af ham. Sørg for at skaffe mig mine penge.”

Den nat faldt han i søvn med hovedet på hendes skød. En mand kom ud af skjulet og skar Samsons syv fletninger af. Da han gjorde det, mistede Samson sin styrke. Så råbte hun: “Samson, filistrene er her!”
Han sprang op for at forsvare sig selv, men han vidste ikke, at Herren ikke var med ham mere.
Filistrene greb ham, holdt ham nede på jorden og stak hans øjne ud. De førte ham derefter til fængslet, hvor han blev tvunget til at skubbe en møllesten.
Mens han sad i fængsel, begyndte Samsons hår at vokse ud igen. En dag samledes filistrene for at feste i deres guds tempel. De spiste og drak, indtil de var fulde. Nogen råbte: “Gå ned og hent Samson. Så får vi noget at grine af.”
Templet var fyldt med mennesker, da en dreng kom ind med Samson. Han sagde til drengen: “Før mig hen til bygningens søjler.”
Samson råbte: “Herre min Gud, giv mig styrke blot én gang mere. Giv mig lov til at hævne, at filistrene rev mine øjne ud. Jeg vil dø sammen med dem.”
Så greb han de to støttepiller og skubbede dem af al kraft. De gav efter, og templet styrtede ned over filistrene. Sådan dræbte han ved sin død flere, end han havde dræbt, mens han levede. Han havde været dommer i Israel i 20 år.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 13 2022

24 – Stribede, brogede og spættede

Første Mosebog 29,31 – 31,3
Jakob arbejdede for sin onkel Laban i alt fjorten år for at få sine to koner. Det var tydeligt, at han elskede Rakel mere end Lea.
Herren så, at Lea ikke blev elsket, så han afholdt Rakel fra at kunne få børn. Efter Lea havde fået fire sønner, var Rakel så jaloux, at hun råbte til Jakob: “Giv mig en søn, ellers dør jeg!”
Han sagde: “Jeg er ikke Gud. Jeg har ikke gjort dig ufrugtbar.”
Rakel gav da sin tjenestepige til Jakob og sagde: “Hav sex med hende! Hun kan få børn til mig.” Jakob sagde ja, og snart derefter begyndte tjeneren at få børn.
Pludselig var Lea ude af stand til at føde børn. Så hun gav sin tjenestepige til Jakob. Snart fik Jakob med tre kvinder ti sønner og en datter. På det tidspunkt tillod Gud Rakel at føde en søn. Hun kaldte ham Josef. Han var den ellevte søn.
På dette tidspunkt gik Jakob til Laban og sagde: “Jeg vil vende tilbage til mit hjem. Giv mig friheden til at tage mine koner og børn og gå.”
Laban sagde: “Kære Jakob, bliv dog her. Jeg har lært, at Herren har velsignet mig på grund af dig. Jeg betaler dig, hvad du vil.”
Jakob sagde: “Du skal ikke betale mig noget. Tillad mig i stedet at bygge min rigdom op ved at beholde en del af hjorden. Jeg vil føre tilsyn med dine hjorde, men jeg vil beholde alle de geder og får, der er født plettede, plettede eller stribede. Du beholder resten. På denne måde vil du vide, om jeg stjæler fra dig. Bare tjek mine flokke og se, om de alle har de rigtige markeringer på dem.”
Laban gik med til disse vilkår, men adskilte straks alle de stribede, brogede og spættede dyr fra flokken. Han sendte dem af sted med sin søn, så Jakob indledte denne nye aftale med kun Labans hjord.
Jakob havde en metode til at sørge for, at lammene blev født stribede, brogede og spættede. Metoden sikrede, at alle de stærkeste i hjorden blev hans, og at alle de svageste i hjorden blev Labans. I frustration ændrede Laban deres aftale ti gange for at opnå fordel. Alligevel blev Jakob meget rig med årene.

En dag overhørte han en samtale mellem sine svogre. De sagde: “Jakob har bygget sin rigdom ved at tage det, der virkelig tilhører vores far.” Han bemærkede også, at Labans holdning havde ændret sig til ham.
Herren sagde til Jakob: “Gå tilbage til det land, jeg gav dine fædre, og jeg vil være med dig.”

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 13 2022

31 – Josefs familiesammenkomst

Første Mosebog 42-46
Jakob hørte, at der var korn i Egypten, så han sendte sine ti ældste sønner dertil for at købe mad. Han sendte ikke Benjamin, fordi han var bange for at miste ham.
Da de ankom til Egypten, mødte de landets hersker. De vidste ikke, at det var Josef. Han genkendte dem, men lod som om han ikke kendte dem. Han ville teste dem for at se, om de havde ændret sig.
“Hvor er I fra?” Da de svarede, sagde han: “I er spioner!” Brødrene var chokerede, “Nej, vi er ærlige mænd – alle sønner af en mand, der bor i Kana’an. En af vores brødre blev hjemme, og den anden er … væk.”
Josef sagde: “Bevis det for mig. Jeg beholder en af jer her. Resten af jer rejser hjem og henter jeres lillebror. Så ved jeg, om I taler sandt.”
Han beholdt Simeon og sendte de andre hjem med kornsække. Uden at de vidste det, fik han lagt deres penge i kornsækkene.

Brødrene nåede hjem og fortalte Jakob, hvad der var sket: “Vi er nødt til at tage Benjamin tilbage til Egypten for at få Simeon ud af fængslet.”
Det var da de opdagede pengene i deres sække med korn. De blev bange, og Jakob sagde: “Du tager ikke Benjamin fra mig! Josef er væk, og nu er Simeon væk. Benjamin er alt, hvad jeg har tilbage! Hvis jeg mister ham, dør jeg af sorg!”
Da de efter noget tid havde brugt alt kornet, bad Jakob sine sønner om igen at tage til Egypten og købe mere. Juda mindede ham om, at de ikke kunne vende tilbage, medmindre de tog Benjamin med sig. Han sagde: “Send ham med mig. Jeg garanterer hans sikkerhed. Lad os gå. Vi har brug for kornet!”
Til sidst indvilligede Jakob, og brødrene vendte tilbage til Egypten med Benjamin. De tog det dobbelte af pengene, så de kunne returnere de penge, de fandt i deres sække.

Da Josef så dem, sagde han til sin tjener, at han skulle invitere dem til et middagsmåltid.
Næste morgen blev brødrene sendt tilbage til Kana’an med deres sække fulde af korn. Josef lod sin tjener lægge et sølvbæger i Benjamins sæk. Da brødrene havde gået et stykke tid, indhentede Josefs tjenere dem og sagde: “En af jer har stjålet vor herres sølvbæger!”
Brødrene var chokerede! “Vi ville ikke gøre sådan noget. Vi lover, at hvis en af os har det, så skal vedkommende dø og vi andre overgiver os til jeres herre som hans slaver!”
Hver af brødrene åbnede på skift deres sække, og de fandt bægeret i den, der tilhørte Benjamin. Brødrene var forfærdede. De vendte tilbage til byen med vagterne og kastede sig ned foran Josef. Han spurgte: “Hvorfor har I gjort dette?”

Juda svarede: “Hvordan kan vi bevise vores uskyld? Vi vil nu alle være dine slaver!”
“Nej, kun den skyldige af jer skal være min slave. Resten af jer kan tage hjem til jeres far.”
Juda sagde: “Jeg lovede vores far, at jeg ville garantere Benjamins sikkerhed. Så tillad mig at være din slave i stedet for ham. Jeg kan ikke holde ud at se min fars sorg, når drengen ikke vender tilbage til ham.”
Da Josef hørte dette, begyndte han at græde. Han sagde da til dem: “Jeg er Josef!”
Brødrene blev bange og kunne ikke svare ham. Han sagde: “Kom nærmere og se! Jeg er jeres bror, som I solgte til slaveri! Gud sendte mig her for at redde jeres liv. Der er stadig fem år med hungersnød tilbage, og Gud bragte mig her for at forberede et sted til jer!”
Så bad han dem vende tilbage og bringe deres far og deres familier til Egypten. Farao hørte dette og sagde til Josef: “Det bedste i Egypten skal være deres!”

Jakob blev chokeret, da hans sønner fortalte ham, hvad der var sket. Men han blev fyldt af glæde, da han hørte, hvad Josef havde sagt og gjort. Til sidst drog han, hans børn og alle deres børn til Egypten. Der sørgede Farao for dem på grund af Josef.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

Ikke-kategoriseret

jan 13 2022

32 – Israel i Egypten

Første Mosebog 45,17 – 50,21
Farao sagde til Josef: “Sig til dine brødre, at de skal vende tilbage til Kana’an og hente din far. De burde bringe ham og familien hertil. De kan tage vogne her fra Egypten, så deres koner og børn kan rejse komfortabelt. Vær ikke bekymret for deres ejendele, for jeg vil give dem det bedste af Egypten.”
Da brødrene kom tilbage til Kana’an, blev deres far forbløffet, da de fortalte ham alt, hvad der skete! Først troede han ikke på, at Josef faktisk var i live. Men til sidst blev han glad, da han lyttede til historierne om Josef og alt, hvad han havde gjort.

Hele Jakobs familie begyndte nu rejsen til Egypten. Undervejs stoppede han op og ofrede til Gud. Den nat viste Gud sig for ham i et syn. Han sagde: “Jeg er Herren, din fars Gud. Vær ikke bange for at tage til Egypten. Jeg vil gå med dig og gøre dig til et stort folk. Med tiden vil jeg bringe dem tilbage til dette land.”
Til sidst ankom Jakob, hans børn og alle deres børn i Egypten. Farao sørgede for alt, hvad de havde brug for på grund af Josef. De fik den bedste jord til deres familier og besætninger.

Jakob levede sytten år mere. Da han var ved at dø, kaldte han Josef til sig: “Dine to sønner er nu mine. Manasse og Efraim er mine sønner lige så meget som Ruben og Simeon er mine. De skal have en del af min arv og regnes som Israels sønner.”
Josef førte sine sønner hen til sin far for at modtage velsignelsen. Han placerede Manasse ved Jakobs højre hånd, fordi han var den ældste. Men Jakob rakte ud og lagde sin højre hånd på Efraim. Josef forsøgte at rette op på dette ved at flytte sin fars hånd og sagde: “Far, Manasse er den ældste og skal modtage din højre hånds velsignelse.”
Jakob sagde: “Søn, jeg ved, hvad jeg laver. Ja, Manasse vil blive far til en stor stamme, men Efraims efterkommere vil blive større.”
Jakob kaldte da alle sine sønner ind og gav hver enkelt en velsignelse. Han sagde, at Juda skulle være den kongelige stamme, og løftet ville fortsætte i hans slægt.
Da Jakob døde, førte en stor skare hans lig tilbage til Kana’an. Han blev begravet i samme hule som Abraham og Sara, Isak og Rebekka og hans kone Lea.

Efter Jakobs død blev Josefs brødre bange. De sagde: “Josef har kun været venlig mod os på grund af vores far. Nu vil han huske, hvordan vi misbrugte ham, og så vil han sikkert hævne sig.”
De sendte derfor en besked til Josef: “Din far bad dig om at tilgive os for den store synd, vi har begået mod dig. Tilgiv os derfor.”
Josef brød sammen og græd, da han hørte dette. Så kom brødrene hen og sagde til ham: “Vi er dine trælle.” Josef sagde: “Vær ikke bange for mig. I udtænkte ondt mod mig, men Gud vendte det til det gode. Han ville gøre det, der nu er sket: holde mange mennesker i live. Frygt derfor ikke! Jeg vil sørge for jer og jeres familier.”
Josef talte trøstende ord til sine brødre. Han forsikrede dem om sin kærlighed og omsorg.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer