Søg efter:
jan 15 2022
108 – Absaloms oprør

Anden Samuelsbog 15 – 17,29
Absalom var en smuk mand med smukt tykt hår. Han var også ambitiøs og ville gerne være konge. For at imponere folk kørte han i en vogn med 50 mand, der løb foran ham.
Om morgenen stod han ved vejen, der gik til byporten. Han ærede enhver, der bøjede sig for ham. Hvis han så nogen, som søgte foretræde for kongen, spurgte han: “Hvilken by kommer du fra?” Hvis de var fra en af de nordlige stammer, sagde han: “Jeg forstår dit problem. Det er ærgerligt, at kongen ikke lytter til dig. Hvis jeg var konge, ville jeg sørge for, at du blev hørt.”
Snart blev Israels nordlige stammer loyale over for Absalom. Da tiden var inde, sendte han bud til dem og sagde: “Lyt efter vædderhornet. Når I hører det, så råb: ‘Absalom er konge!’”
Sammensværgelsen spredte sig hurtigt. Flere og flere begyndte at støtte Absalom. Han forlod byen og fik hjælp fra Akitofel, en af Davids rådgivere. Både David og Absalom vidste, at Akitofels visdom var en gave fra Herren.

David hørte ikke om alt dette, før det var for sent. På det tidspunkt vidste han, at hans liv var i fare, så han og hans tjenere forlod hurtigt byen. Han tog sine sko af, dækkede sit hoved og græd åbenlyst, mens han gik op på Oliebjerget. Da han kom op på toppen af bjerget, så han Hushai, en af hans venner og rådgivere. David sagde til ham: “Du skal gå og fortælle Absalom, at du vil tjene ham, ligesom du tjente mig. Prøv at overbevise min søn om, at han ikke skal lytte til Akitofels rådgivning.”
Derefter fandt de en måde, hvorpå Hushai kunne sende David oplysninger om Absaloms planer. Husaj vendte tilbage til Jerusalem netop da Absalom og en stor skare var på vej ind i byen. Akitofel var ved hans side. Husjaj bøjede sig for Absalom og sagde: “Længe leve kongen!”
Absalom sagde: “Hvorfor gik du ikke med din ven?”
Hushai sagde: “Jeg vil tjene den, som Herren og folket har udvalgt. Jeg vil tjene dig, ligesom jeg tjente din far.”

Da David gik, kom han forbi et hus, hvor der boede en mand ved navn Shim’i. Han var af Sauls familie. Shim’i begyndte at kaste sten efter David og råbte: “Du fortjener det, din beskidte morder! Gud dømmer dig for det, du gjorde mod kong Saul. Gå hjem til det hul, hvor du hører til.”
Abishaj trak sit sværd og sagde: “Den beskidte hund er død! Jeg vil skære hovedet af ham!”
David vendte sig mod ham: “Hvorfor vil du det? Det var Herren, der sagde til ham: “Shim’i, gå hen og forband David!” Hvorfor skulle vi kæmpe mod Gud på et tidspunkt som dette? Måske vil Herren se, hvad jeg går igennem og fåe medlidenhed med mig.”
David og hans mænd fortsatte ned ad vejen, imens Shim’i fulgte efter dem. Han blev ved med at råbe forbandelser og kaste med sten efter David.

Da Absalom var i paladset, sagde Akitofel: “Tillad mig at tage 12.000 mand og jagte David i aften. Jeg vil angribe ham, mens han er svag og træt. Det vil få hans folk til at gå i panik, og de vil blive spredt. Jeg dræber kun kongen og fører alle de andre tilbage til dig. Vi får fred, når folk ser, at du kun har dræbt kongen og ladet alle andre leve.”
Dette forslag syntes Absalom godt, men han sagde: “Send bud efter Husaj. Jeg vil gerne høre hans råd.” Da Hushaj hørte denne plan, sagde han: “Det skal du ikke gøre! Du kender din far og hans mænd. De er krigere. Lige nu er de som en vild bjørn, som har fået frarøvet sine unger. Din far ved, hvordan man kæmper. Han gemmer sig sandsynligvis i en af hulerne og venter på, at dine mænd kommer ud. Hvis du handler nu, vil nogle af dine mænd blive dræbt. Når folket hører det, vil de sige, at David slagtede dine styrker. Alle vil tro det, fordi de ved, at din far er en dygtig kriger. I stedet skal du samle en stor hær fra hele Israel. Led dem personligt i kamp. Angreb David, hvor du end finder ham. Med en massiv hær kan du sørge for, at han ikke flygter. Hvis en by skjuler ham, så ødelæg den totalt.”

Hushaj vidste ikke, om Absalom ville følge hans råd eller Akitofels. Så han besluttede at forberede David på det værste udfald. Det var på forhånd aftalt, at to løbere skulle levere al kommunikation fra Hushaj til David. Han fik en besked fra en tjenestepige, og gav den videre til løberne: “Løb hen til kongen og sig til ham: Du skal ikke overnatte på denne side af Jordanfloden. Gå i stedet over til den anden side. Hvis du ikke gør det, vil du og alt folket med dig dø.’”
Så begyndte mændene at løbe afsted til David. Desværre så en dreng, at tjenestepigen leverede sin besked. Han gik straks hen og fortalte Absalom, hvad han havde set. Absalom sendte vagter for at fange de to løbere.
Løberne kom hen til en familie, som havde en brønd i deres gårdhave. Manden i huset hjalp dem med at klatre ned i brønden, og hans kone lagde et låg over den og spredte korn ovenpå.
Da vagterne ankom, spurgte de kvinden: “Hvor er de to mænd, som kom her?”
“De gik forbi og gik ned mod vandet.”
Vagterne skyndte sig videre og ledte efter de to løbere, men kunne ikke finde dem. Snart gav de op og vendte tilbage til Jerusalem.

Efter at vagterne var gået, kravlede de to løbere op af brønden og fortsatte. De fandt kong David og sagde til ham: “Rejs dig straks og kryds floden!” Så fortalte de ham om det råd, Akitofel havde givet. David og alle folkene gik så over Jordan.
De rejste derefter nordpå, indtil de kom til byen Mahanajim. De blev mødt af en gruppe fremtrædende mænd, ledet af den 80-årige Barzillaj. Mændene sagde: “Soldaterne må være sultne, udmattede og tørstige efter opholdet i ørkenen. Vi har senge, skåle og lerkar med til dig.” De havde også medbragt hvede, byg, mel, brændt korn, bønner, linser, honning, ostemasse og får. David og hans gruppe blev budt velkommen i byen.
Fortsættes i næste kapitel.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
106 – Tamar

2 Samuel 13
Amnon var Davids ældste søn – og hans favorit. Amnon havde alt, han ønskede sige, undtagen én ting. Han ville have sin halvsøster Tamar. Hun var smuk og jomfru. Han tænkte på hende hele tiden. Han blev bogstaveligt talt syg og ville ønske, at han kunne gå i seng med hende.
Han havde en fætter, der var kendt for at være listig. Da han hørte, hvordan Amnon havde det, kom han med en plan. Han sagde: “Læg dig i din seng, som om du er syg. Når kongen spørger efter dig, så sig til ham, at du vil have Tamar til at komme og lave noget brød på dit værelse. Fortæl ham, at du vil have, at hun skal give dig det.”
Amnon fulgte denne plan, så kongen bad Tamar om at gå og hjælpe sin bror med noget mad. Mens hun var der, sendte Amnon alle tjenerne ud af lokalet. Da hun rakte ham noget mad, greb han hende og sagde: “Kom og læg dig hos mig!”
Hun bønfaldt ham: “Nej! Stop! Det ville være en forfærdelig synd. Du bringer skam over mig. Spørg kongen, og han vil give mig til dig. Han vil give dig hvad som helst.”
Men Amnon ville ikke lytte. Han trak hende ind i sengen og voldtog hende. Men da han var færdig, ville han ikke længere have hende. Faktisk hadede han hende. Han sagde: “Gå din vej!”
Hun råbte: “Nej! Send mig ikke væk! Det, du har gjort, er forkert, men det er værre at sende mig væk.”
Han råbte efter sin tjener. “Få denne kvinde væk herfra og lås døren bag hende.”
Efter Tamar var blevet sendt ud, rev hun det tøj, som viste at hun var jomfru, i stykker.
Hendes bror var Absalom. Så snart han hørte hvad der skete, lovede han at dræbe Amnon. Men han vidste, at det skulle planlægges nøje. Han fik sin søster til at flytte ind i sit hus. Han sagde til hende: “Prøv nu at få det ud af dine tanker og sig ikke noget til nogen.”

Fra den dag af var Tamar ked af det og sørgmodig, og Absalom holdt helt op med at tale til Amnon. Kongen blev rasende, da han hørte om voldtægten. Alligevel gjorde han ikke noget ved det.
To år senere holdt Absalom en fåreklipningsfest og inviterede alle Davids sønner. Han sørgede for, at Amnon ville være der. Absalom sørgede for en stor banket til lejligheden. Alle havde rigeligt at spise og drikke.
Absalom bad tjenerne om at holde øje med Amnon. Han sagde: “Vent, til han har fået rigeligt at drikke, og dræb ham så. Vær ikke bange. Der sker jer ikke noget, for I følger jo mine ordrer.” De gjorde præcis, som de fik besked på. Da tiden var inde, dræbte de Amnon. De andre sønner løb for deres liv.
Nyheden herom nåede hurtigt kongen. Han fik at vide, at Absalom havde dræbt alle kongens sønner. David rev sit tøj og faldt til jorden. Men bagefter hørte han, at det ikke var sandt. Kun Amnon var død. De sagde: “Absalom har planlagt dette, siden hans søster blev voldtaget.”
Til sidst kom Davids andre sønner og de gik hen til kongen og græd sammen.
Absalom flygtede til et naboland og gemte sig for sin far. David sørgede over Amnon i tre år.

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
115 – David og Joabs død

1 Kongebog 2
Før David døde, gav han Salomo instrukser om, hvordan han skulle regere som konge: “For at få succes skal du være stærk og modig og altid følge Guds befalinger. Når tiden er inde, skal du dræbe Joab. Han myrdede to ledere af Israel – Abner, Sauls hærfører, og Amasa, hans fætter. Han dræbte dem ikke på slagmarken. Begge disse mænd stolede på ham, fordi det var en tid med fred. Lad ham ikke blive gammel fredeligt. Husk, at Shim’i forbandede mig, da jeg løb fra Absalom. Han bad om nåde, og jeg sagde, at han kunne leve. Det er op til dig at straffe ham. Handl med ham efter din visdom.”
Kort efter døde David, og de begravede ham i Jerusalem. Han havde været konge i fyrre år.

Senere gik Adonija til Batseba og sagde: “Du ved, at hele Israel forventede, at jeg skulle blive konge. Jeg accepterer Salomo som konge, fordi det er Guds vilje med Israel. Jeg har kun ét ønske.”
“Hvad er det?”
“Kongen vil ikke afslå noget, hvis du beder om det. Så gå hen og spørg, om jeg må tage Davids sygeplejerske som min kone.”
Batseba gik da til Salomo. Han hilste hende og bad tjenerne om at placere endnu en tronstol ved hans højre hånd. Der satte hun sig og sagde: “Jeg har en lille anmodning.”
“Spørg om hvad som helst, mor.”
Hun sagde: “Lad Adonija få Davids sygeplejerske som hustru.”
Salomo var chokeret. Han sagde: “Det svarer til at spørge, om han må blive konge. Denne anmodning skal koste Adonija livet.” Salomo beordrede dernæst, at Adonija skulle dræbes.
Ypperstepræsten havde støttet Adonija, så kongen tog hans job fra ham. Han var den sidste præst fra Elis slægt. Dette opfyldte den profeti, der blev givet om ham.

Joab vidste, at hans tid var kommet, så han gik hen til tabernaklet og greb alterets horn. Salomo fik besked om det og sagde til en vagt: “Gå hen og dræb ham.”
Vagten gik hen og sagde til Joab: “Kom herud!”
Han sagde: “Nej, jeg vil dø her!”
Vagten gik tilbage og fortalte det til kongen. Salomo sagde: “Gør, som han ønskede. Dræb ham der, ved alteret! Han fortjener at dø for at have myrdet to gode mænd, som var bedre end ham selv.” Joab blev dræbt ved alteret og begravet i nærheden af sit hjem.

Salomo kaldte da på Shim’i. Kongen sagde: “Byg et hus i Jerusalem og bo der. Du må ikke forlade denne by resten af dit liv. Hvis du går, dør du. Dit liv er i dine hænder.”
Shim’i sagde: “Det er rimeligt. Jeg vil gøre, som du har sagt.”
Han boede i Jerusalem i tre år. En dag løb to af hans slaver væk, så Shim’i løb efter dem og fik ført dem tilbage.
Salomon fik ham hentet ind: “Du ignorerede den befaling, jeg gav dig. Nu skal du betale for, hvad du gjorde mod min far. Du forbandede ham, dog vil hans rige bestå for evigt.” Dermed blev Shim’i dræbt.
Derefter etablerede Salomo sig som Israels konge.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
114 – Magtskifte

1 Kongebog 1
Da David blev gammel og skrøbelig, frøs han hele tiden. Det hjalp ikke at dække ham med tæpper. Til sidst besluttede de at give ham en sygeplejerske, som skulle sove med ham. De fandt en smuk jomfru, og hun var hans konstante sygeplejerske. Hun sov med ham, men de havde ikke sex.

Adonija var den fjerde søn af David, en yngre bror til Absalom. Han var lige så smuk som sin bror. David irettesatte og opdrog aldrig Adonija.
Da David var gammel og sengeliggende, sagde Adonija: “Jeg bliver den næste konge.” Han hyrede 50 livvagter til at løbe foran ham, mens han kørte gennem gaderne i en vogn. Han bad Joab om at hjælpe sig og bad også om hjælp fra ypperstepræsten. Andre nægtede at hjælpe, inklusive profeten Natan.
Adonia var vært for en fest og inviterede dem, der støttede ham. Han inviterede også sine brødre, Davids tjenere og Judas embedsmænd. Men han inviterede ikke dem, der var imod ham, og han inviterede ikke Salomo.
Batseba var Salomons mor. Natan fortalte hende, hvad der skete. Han sagde: “Kongen ved ikke, hvad Adonija gør. Hvis vi ikke stopper det, dør du og din søn.”
Så fortalte han hende præcis hvad de skulle fortælle kongen. Hun gik til Davids soveværelse, hvor hans sygeplejerske betjente ham. Batseba sagde: “Min herre, du sagde, at Salomo vil blive konge efter dig. Men nu har Adonija gjort sig selv til konge, uden at du ved det. Hele Israel ser frem til, at du fortæller dem hvem der skal være konge. Hvis du dør uden at fortælle dem det, vil Salomo og jeg blive dræbt som forbrydere.”

I præcis det øjeblik kom Natan ind og sagde: “Min herre, gjorde du Adonija til konge? I dag holder han en fest med Israels embedsmænd. De spiser og drikker og siger ’Længe leve kongen.’ Mange af os er ikke inviteret. Jeg er overrasket over, at du godkendte dette uden at fortælle mig det.”
David sagde til Batseba: “Så sandt Herren lever skal din søn Salomo være konge efter mig. Det vil ske i dag.”

Han gav derefter en opgave til nogle præster, embedsmænd og profeten Natan: “Lad Salomon ride på mit personlige muldyr til det sted, hvor du vil salve ham til konge. Blæs derefter i vædderhornene og råb ‘Længe leve kong Salomo!’ Lad ham derefter sætte sig på min trone. Fortæl alle, at han er den, jeg har udvalgt til at være konge efter mig.”
Mændene fulgte Davids instrukser. Så snart Salomon blev udråbt til konge, strømmede folket ud på gaderne og råbte, spillede på fløjte og festede.

Folkene ved Adonijas fest hørte støjen og undrede sig over, hvad der skete. Mænd skyndte sig ind og fortalte: “Kong David har gjort Salomo til konge over Israel! Lige nu sidder han på den kongelige trone.”
Alle forlod hurtigt festen og gik hjem. Adonija var bange for, hvad Salomo ville gøre ved ham. Han løb hen til tabernaklet og greb fat om alterets horn. Han sendte en besked til Salomo og sagde: “Jeg er din slave. Lov mig, at du ikke slår mig ihjel.”
Salomo sendte en besked tilbage. “Jeg vil ikke dræbe dig, hvis du opfører dig ordentligt. Hvis ikke, slår jeg dig ihjel.” Så gik Adonija hen og bøjede sig for Salomo og ærede ham som konge.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
113 – Folketælling

Anden Samuelsbog 24 og 1 Krønikebog 21
Kong David hidkaldte Joab og sagde: “Rejs igennem hele landet og lav en folketælling!” Formålet var, at David ville se hvor stor en hær han kunne mønstre.
Joab vidste, at dette ikke var Guds vilje. Han sagde: “Vær ikke ulydig mod Herren! Gud vil give dig lige så mange mennesker, som du har brug for i enhver situation.” Men David insisterede, så Joab lod hæren besøge alle dele af Israel og talte folket. Da de var færdige, fortalte han David, at der var over 1,3 millioner mænd som var i stand til at drage i krig, hvis det var nødvendigt.
Efter David havde hørt denne beretning, vidste han, at Herren ikke var glad for, at han havde gjort dette. Han bad: “Gud, jeg har handlet tåbeligt og syndet mod dig. Tilgiv min synd.”

Herren sendte en profet for at give David et budskab. “Du skal vælge en af tre straffe for denne synd: Enten en hungersnød, som vil ødelægge landet i tre år, eller en invaderende hær, som du vil tabe til i tre måneder, eller en epidemi, som vil ramme landet i tre dage.”
David sagde: “Alle tre skræmmer mig! Alligevel vælger jeg at lide under Guds hånd i stedet for i hænderne på mennesker. Jeg ved, at Herren er barmhjertig.”
Da sendte Gud en engel, som bredte en epidemi over landet. 70.000 blev dræbt. Englen søgte nu mod Jerusalem, men da epidemien kom over byen, standsede Gud englen og sagde: ”Stands! Det er nok!”
Englen standsede straks. Den var nået til en tærskeplads, ejet af en jebusit ved navn Aravna. Det var det nøjagtige sted, hvor Abraham skulle have ofret sin søn til Gud.

David så op og så englen holde et sværd strakt ud over byen. Aravna så også englen, så han gemte sig.
David faldt med ansigtet til jorden. “Herre, det var mig, der syndede. Ikke disse mennesker. De er som får. Hvad har de gjort? Straf mig og min familie.”

Profeten gik nu til David med et budskab fra Gud. “Byg et alter for Herren på tærskepladsen.”
David sagde til Aravna: “Sælg mig din tærskeplads, så jeg kan bygge et alter for Herren. Så vil han holde pesten tilbage fra folket. Jeg betaler dig fuld pris for det.”
Aravna sagde: “Min konge, jeg vil give dig den. Tag den og byg dit alter. Brug mine okser til brændofferet, og brug mit brænde til ilden. Jeg giver det hele. Jeg stoler på, at Herren vil høre dig.”
David sagde: “Nej min ven, jeg køber det hele til fuld pris. Jeg vil ikke ofre til Herren ved at bruge det, som ikke koster mig noget.” Så David købte tærskepladsen, okserne og træet, og han byggede et alter og ofrede til Herren.
Gud hørte Davids bøn og sendte ild fra himlen for at brænde offeret. Dernæst befalede han englen: “Læg dit sværd væk!” Dermed var epidemien forbi.

Fra den dag brugte David dette alter, hver gang han ofrede til Gud. Han sagde: “Dette er Herrens hus.”
Derefter organiserede han arbejdere og begyndte at indkøbe de materialer, som skulle bruges til at bygge templet. Flere år senere byggede Salomo templet på netop dette sted.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
112 – Etnisk udrensning

2 Samuel 21
En hungersnød ramte Israels land. Først troede David, at det var en naturlig begivenhed, men den varede i tre år, og da indså han, at det var Gud, der havde sendt dem hungersnøden. Han talte med Gud om det, og Gud svarede: “Det er på grund af, hvad Saul gjorde mod gibeonitterne.”
Guds tabernakel var i Gibeon. Pagtens Ark var i Jerusalem, men tabernaklet blev rejst i Gibeon, så der var to steder, hvor man tilbad Gud.
Gibeonitterne indgik på Josvas tid en aftale med Israel. Saul besluttede at ignorere disse aftaler og udrydde den gibeonitiske befolkning. Han forsøgte at gennemføre en total etnisk udrensning.
David opsøgte dem nu og sagde: “Vores folk har forurettet jer. Hvordan kan vi forlige os med jer?”
De sagde: “Ingen penge kan betale for vores døde brødre og søstre, og vi har ikke magt til at kæmpe imod Israel. Alligevel er det ikke Israel, vi klager over, men den mand, som forsøgte at udrydde os.”
David sagde: “Hvad kan vi gøre for jer?”
De sagde: “Giv os syv af Sauls efterkommere. Vi vil hænge dem i deres hjemby, i nærheden af hvor folket tilbeder Herren.”

David accepterede ønsket, og han udvalgte to af Sauls sønner og fem af hans børnebørn. Han skånede Mefiboshet på grund af sit løfte til Jonatan.
Gibeonitterne dræbte de syv mænd og hængte deres lig på en bakke i nærheden af, hvor folk gik hen for at tilbede. De skulle hænge der fra april, som var begyndelsen på høsten, til oktober, som var begyndelsen på regntiden.

Sauls kone gik hen til stedet, hvor hendes sønner og sønnesønner hang. Hun blev der dag og nat for at beskytte ligene mod fuglene om dagen og de vilde dyr om natten.
Da den aftalte tid var forbi, gik David til byen, hvor Saul og Jonatan lå begravet, og fik deres knogler udleveret. Han begravede dem derefter i deres familiegrav sammen med de syv mænd. Efter at alt dette var gjort, hørte Gud endnu en gang Davids forbøn for landet.
Flere år senere erklærede filistrene igen krig mod Israel. David drog ud med sine mænd for at kæmpe. Han blev pludselig udmattet under kampen. En slægtning til Goliat så det som sin mulighed for at dræbe David. Filisteren var en stor mand med enorm styrke. Han gjorde klar til at dræbe David, men en af Davids mænd fik standset kæmpen og dræbte ham.
David blev fjernet fra slagmarken, og hans mænd aflagde en ed. De sagde: “Du skal aldrig kæmpe med os igen. Du er Israels lys, og det lys skal ikke slukkes på en slagmark.” Derefter drog David aldrig ud i krig igen.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
111 – Abels kloge kvinde

Anden Samuelsbog 20 og 1 Krønikebog 2,16-17
David fratog Joab tjenesten som hærfører. Han erstattede ham med Amasa, som var hans nevø. Han sagde til Amasa: “Få mine tropper samlet om tre dage, så vi kan fange Sheba.”
Amasa begyndte at samle hæren, men det tog ham for lang tid. Han var ikke tilbage efter de tre dage. David sagde til Joabs bror, Abisaj: “Vi må handle hurtigt, hvis vi skal besejre Sheba. Hvis vi giver ham tid, vil han være en større fare end Absalom nogensinde var. Gå efter ham med det samme.”
Joab sluttede sig til sin bror, og sammen organiserede de hurtigt en hær. De forlod derefter Jerusalem for at fange Sheba.
Undervejs indhentede Amasa dem endelig. Joab sagde: “Amasa, min fætter. Hvordan har du det?” Han rakte højre hånd frem, som om han ville give Amasa et kram, men Amasa så ikke kniven i Joabs venstre hånd.
Joab stak Amasa i maven. Han faldt til jorden, døende, men endnu ikke død. Joab vendte sig om og gik for at fortsætte sin søgen efter Sheba. En soldat stod ved siden af Amasa og råbte: “Følg Joab, hvis du er loyal over for kong David!”

Hæren fulgte Joab, men de satte farten ned, da de passerede Amaa, som lå og skreg af smerte. Nogle standsede endda helt op for at se på ham. Til sidst trak en soldat Amasa ud til vejkanten og kastede et tæppe over ham. Så rykkede hæren hurtigt frem.
De jagtede Sheba rundt om i landet, og han førte sine mænd til en by ved navn Abel. Joabs tropper belejrede byen og byggede en rampe op mod dens mure. Formålet var at rive murene ned og ødelægge byen.
Mens de arbejdede, råbte en kvinde til dem. Hun var kendt i området som en, der havde stor visdom. Hun sagde: “Hent Joab, så jeg kan tale med ham.”
Joab råbte til hende: “Hvad vil du?”
Hun råbte tilbage: “Er du Joab?”
“Ja, hvad vil du?”
Hun sagde: “Før i tiden sagde man: ›Spørg dog i Abel‹, og så var sagen afgjort. Vi hører til de mest fredsommelige og pålidelige i Israel, og alligevel stræber du efter at bringe død over en by, som er en moder i Israel. Hvorfor vil du ødelægge Herrens ejendom?”
Han sagde: “Vi er her ikke for at ødelægge byen. Vi jagter Sheba, som har gjort oprør mod David, vores konge. Hvis du overlader ham til os, lader vi din by være i fred.”
Kvinden sagde: ”Det holder jeg dig fast på. Vi smider Shebas hoved ud til dig.”

Kvinden gik hen og talte med byens embedsmænd. De stolede på hendes visdom, så de fangede Sheba, huggede hans hoved af og kastede det ud til Joab.
Da Joab så det, blæste han i vædderhornet, og hæren drog hjem. Joab tog tilbage til Jerusalem, hvor han endnu en gang blev udnævnt til hærfører for Davids hær.

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
110 – Davids rige genoprettet

2 Samuel 19
Fortsat fra forrige kapitel
Kongen blev dybt rystet, da han hørte om Absaloms død. Han gik op i rummet over porten og skreg: “Min søn Absalom! Min søn, min søn Absalom! Hvis bare jeg var død i stedet for dig, Absalom, min søn, min søn!”
Nyheden om det nåede hæren. Deres glæde over sejren blev nu til sorg. Det var, som om de havde tabt kampen.
Joab gik til David. “Dine mænd risikerede livet for dig. De reddede ikke kun dit men også din families liv. Nu skammer de sig over det, de har gjort. De tror, du ville have dem til at dø i stedet for din søn. Rejs dig nu. Gå ud og giv dine mænd opmuntring. Hvis du ikke gør det, vil de alle forlade dig, og dine problemer vil være værre end nogensinde.”

Så rejste David sig og gik ned og satte sig ved porten. Snart kom alle hans mænd og satte sig hos ham.
Efter at Absalom var blevet dræbt og hans hær besejret, forlod hans mænd slagmarken og vendte tilbage til deres hjem. På det tidspunkt begyndte Israels folk at huske alle de gode ting, David havde gjort for dem gennem årene. Sammen bad de nu David om igen at blive deres konge.
Judas stamme var dog ikke med til at give ham denne opfordring, så David sendte dem en besked: “Hvorfor beder I mig ikke om at komme tilbage? Jeg er trods alt en af jer.”

De sendte ham straks en besked: “Kom tilbage og vær vores konge.”
De skyndte sig derefter til Jordanfloden og eskorterede ham og hans familie over. Så snart David gik over floden, løb Shim’i hen til David og bøjede sig for ham. Han sagde: “Jeg ved, at jeg syndede mod dig, da du forlod Jerusalem. Vis mig barmhjertighed. Som du kan se, er jeg den første til at byde dig velkommen tilbage.”

Joabs bror, Abisaj, trådte frem og sagde: “Lad mig slå ham ihjel. Du er Herrens salvede, og han vanærede dig.”
David sagde: “Læg dit sværd væk! I dag er en særlig dag. Jeg er igen konge. Ingen vil blive dræbt i Israel i dag.” Så vendte han sig mod Shim’i: ”Du skal ikke dø på trods af det, du gjorde.”
Straks opstod der et skænderi mellem Israels stammer. De andre stammer sagde til Juda: “Hvorfor inkluderede I os ikke, da I førte kongen over floden?”
Juda sagde: “Vi er hans slægtninge.”
De andre sagde: “Han er konge over hele Israel, ikke kun Juda. Så han er ti gange mere vores konge end jeres.” Dette splittede endnu en gang nationen, og kampene mellem stammerne blev mere og mere intense.

En mand ved navn Sheba trådte frem og blæste i et vædderhorn. Han sagde: “David er ikke konge over Israel. Lad Juda få ham. Lad os gå hjem.”
Derefter rejste Israels folk, og kun Judas stamme førte David til Jerusalem.

VIDEO

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
109 – Absaloms nederlag

2 Samuel 17,24 – 19,8
Fortsat fra forrige side
Gud fik Absalom til at ignorere Akitofels råd, selvom det var det bedste råd. Så sagde Absalom: “Vi vil følge Hushajs råd.”
Da Akitofel hørte det, vidste han, at David ville vinde krigen. Han tog til sin fødeby, fik styr på sine sager og hængte sig.

På grund af Hushajs råd var David forberedt på krig, da Absalom havde samlet en stor hær og jagtet ham. Folk i områder havde givet ham forsyninger, og Joab havde organiseret hæren.
David lagde en plan om at bekæmpe Absaloms hær. Han sagde til sine mænd: “Jeg vil føre jer i kamp.”
De sagde: “Nej! Bliv i byen. Hvis en af os dør, vil folk være ligeglade. Halvdelen af os kunne dø, og ingen ville bemærke det. Men du er 10.000 soldater værd. Bliv i byen.”
Kongen blev da stående i porten, imens soldaterne marcherede ud. Han sagde nu, henvendt til Joab, men så højt at alle hørte det: “Vær barmhjertig mod min søn Absalom for min skyld!”

Davids hær marcherede i kamp og besejrede Israels hær. Over 20.000 mænd døde.
Absalom red væk fra kampen på et muldyr. Pludselig blev hans hår fanget i grenene på et stort træ. Det trak ham af muldyret, og han hang nu og dinglede i sit hår. Nogle af Davids mænd så ham hænge der, og de gik hen og fortalte det til Joab.
Han sagde: “I så ham hænge der uden at slå ham ihjel? Jeg ville have betalt jer ti stykker sølv, hvis I havde dræbt ham!”
De sagde: “Om du så gav os tusind sølvstykker, vil vi ikke dræbe kongens søn! Vi hørte nemlig, hvad kongen sagde. Han ville, at vi skulle skåne hans søn. Hvis vi dræbte ham, ville kongen høre om det, og du ville lade os tage skylden.”
Joab sagde: “Jeg spilder min tid med jer!” Han tog tre spyd og gik hen hvor Absalon hang. Han og flere af hans vagter omringede Absalom og dræbte ham.
Joab blæste i vædderhornet, og hans tropper holdt op med at jage Israels hær. Absalom blev taget ned af træet og alle Israels mænd tog hjem.

En ung mand sagde til Joab: “Jeg vil løbe hen og fortælle kongen, hvordan Herren har givet ham sejr.”
Joab sagde: “Nej, jeg sender en anden.” Så han sendte en anden løber.
Den unge mand bad Joab om også at lade ham løbe. Til sidst fik han tilladelse til det. Den unge mand løb, men han var hurtigere end den anden løber og kom først til kongen.

David sad ved porten og ventede på nyheder om slaget. En vagt fortalte David, at han kunne se en løber som var på vej.
Da den unge mand kom tæt på, råbte vagten at nu kunne han se endnu en løber. Den unge mand bøjede sig for kongen og sagde: “Kampen gik godt. Du har vundet! Herren har givet dig sejren.”
David sagde: “Hvad med Absalom? Er han i live?” “Det ved jeg ikke. Jeg hørte en masse larm, men jeg ved ikke, hvad det drejede sig om.”
Den anden løber kom nu og sagde: “Jeg har gode nyheder. Gud har givet dig sejren i dag.”
David sagde: “Hvad med Absalom? Er han i live?”
Løberen sagde: “Må alle dine fjender ende som ham.”
Fortsættes på næste side

admin 0 Kommentarer
jan 15 2022
107 – Absalom og David forsones

2 Samuel 14
Efter tre år holdt David endelig op med at sørge over Amnon. Han begyndte nu at savne sin søn Absalom. Alligevel ville han ikke bede ham om at vende tilbage fra sit skjul.
Joab lagde mærke til det, så han hyrede en kvinde, som var god til at optræde. Han bad hende gå til kongen, og han gav hende de ord, hun skulle sige. Hun klædte sig i sørgetøj, bøjede sig for David og sagde: “Hjælp mig, min konge!”
David sagde: “Fortæl mig dit problem.”
»Jeg havde kun to sønner, efter min mand døde. For nylig kom de i slagsmål, og den ene dræbte den anden. Nu siger min familie, at jeg skal give dem den eneste søn, jeg har tilbage. De siger, han skal dø, fordi han er en morder. Min konge, da vil min mands navn være udslettet fra jorden.”
David sagde: “Du kan gå hjem. Jeg tager mig af det. Hvis nogen siger, at det ikke er i orden, så send dem til mig.”
Hun sagde: “Sværg ved Gud, at min søn ikke vil blive dræbt for det, han gjorde.”
David sagde: “Jeg sværger ved Herren, som lever. Din søn skal ikke dø.”
Hun sagde: “Må jeg stille dig et spørgsmål mere?”
“Ja, hvad er det?”
“Jeg vidste, at du ville give mig en rigtig dom, fordi Guds visdom er i dig. Du ser tydeligt, hvad der er godt og hvad der er ondt. Derfor var denne dom god. Men hvorfor følger du så ikke dine egne anvisninger og visdom? Du gør Guds folk uret ved ikke at bringe din søn tilbage. Vi skal alle dø en dag, men Gud er livets Gud. Han ønsker, at vi skal forsone os med hinanden.”
David sagde: “Du stillede mig et spørgsmål, og nu har jeg et til dig. Sig mig sandheden: Har Joab sendt dig hertil for at tale med mig?”
Hun sagde: “Min herre kongen har visdom fra Herrens engel. Ja, din tjener Joab fortalte mig, hvad jeg skulle sige, men det er kun fordi han elsker dig og vil det bedste for dig.”
Kongen kaldte på Joab og sagde: “Gå hen og hent Absalom tilbage i fred, men jeg ønsker ikke at se ham.” Så gik Joab hen og førte Absalom tilbage til Jerusalem. Han fik lov til at bo i sit eget hus.

To år gik, og han fik stadig ikke lov til at se kongen. Til sidst besluttede han at bede Joab om at arrangere et møde mellem ham og hans far. Han sendte bud efter Joab, men han kom ikke. Han sendte bud efter ham anden gang, men han kom stadig ikke. Til sidst sendte Absalom sine tjenere for at sætte ild til Joabs bygmark.
Joab opsøgte Absalom og spurgte: “Hvorfor satte du ild til min mark?”
“Jeg var nødt til at få din opmærksomhed. Fortæl mig nu hvorfor du førte mig tilbage til Jerusalem? Jeg havde det bedre, hvor jeg var. Gå til kongen og aftal et møde mellem os to. Jeg vil gerne se ham, selvom han slår mig ihjel.”
Joab aftalte et tidspunkt, hvor kongen og hans søn kunne mødes. Absalom fik foretræde for sin far og bøjede sig til jorden. David rejste sig og gik hen og kyssede sin søn.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer
Copyright © 2024 Carsten Riis Jensen | Carsten Riis Jensen