Anden Samuelsbog 20 og 1 Krønikebog 2,16-17
David fratog Joab tjenesten som hærfører. Han erstattede ham med Amasa, som var hans nevø. Han sagde til Amasa: “Få mine tropper samlet om tre dage, så vi kan fange Sheba.”
Amasa begyndte at samle hæren, men det tog ham for lang tid. Han var ikke tilbage efter de tre dage. David sagde til Joabs bror, Abisaj: “Vi må handle hurtigt, hvis vi skal besejre Sheba. Hvis vi giver ham tid, vil han være en større fare end Absalom nogensinde var. Gå efter ham med det samme.”
Joab sluttede sig til sin bror, og sammen organiserede de hurtigt en hær. De forlod derefter Jerusalem for at fange Sheba.
Undervejs indhentede Amasa dem endelig. Joab sagde: “Amasa, min fætter. Hvordan har du det?” Han rakte højre hånd frem, som om han ville give Amasa et kram, men Amasa så ikke kniven i Joabs venstre hånd.
Joab stak Amasa i maven. Han faldt til jorden, døende, men endnu ikke død. Joab vendte sig om og gik for at fortsætte sin søgen efter Sheba. En soldat stod ved siden af Amasa og råbte: “Følg Joab, hvis du er loyal over for kong David!”

Hæren fulgte Joab, men de satte farten ned, da de passerede Amaa, som lå og skreg af smerte. Nogle standsede endda helt op for at se på ham. Til sidst trak en soldat Amasa ud til vejkanten og kastede et tæppe over ham. Så rykkede hæren hurtigt frem.
De jagtede Sheba rundt om i landet, og han førte sine mænd til en by ved navn Abel. Joabs tropper belejrede byen og byggede en rampe op mod dens mure. Formålet var at rive murene ned og ødelægge byen.
Mens de arbejdede, råbte en kvinde til dem. Hun var kendt i området som en, der havde stor visdom. Hun sagde: “Hent Joab, så jeg kan tale med ham.”
Joab råbte til hende: “Hvad vil du?”
Hun råbte tilbage: “Er du Joab?”
“Ja, hvad vil du?”
Hun sagde: “Før i tiden sagde man: ›Spørg dog i Abel‹, og så var sagen afgjort. Vi hører til de mest fredsommelige og pålidelige i Israel, og alligevel stræber du efter at bringe død over en by, som er en moder i Israel. Hvorfor vil du ødelægge Herrens ejendom?”
Han sagde: “Vi er her ikke for at ødelægge byen. Vi jagter Sheba, som har gjort oprør mod David, vores konge. Hvis du overlader ham til os, lader vi din by være i fred.”
Kvinden sagde: ”Det holder jeg dig fast på. Vi smider Shebas hoved ud til dig.”

Kvinden gik hen og talte med byens embedsmænd. De stolede på hendes visdom, så de fangede Sheba, huggede hans hoved af og kastede det ud til Joab.
Da Joab så det, blæste han i vædderhornet, og hæren drog hjem. Joab tog tilbage til Jerusalem, hvor han endnu en gang blev udnævnt til hærfører for Davids hær.