Søg efter:
213 – Lazarus opvækkes

Johannes 11
Lazarus og hans søstre Maria og Martha boede i byen Betania. Lazarus blev meget syg, så hans søstre sendte bud efter Jesus. Han var en ven af deres familie. De sagde: “Din ven er syg.”
Jesus ventede to dage efter at have modtaget denne besked. Så sagde han til sine disciple: “Vi tager til Judæa.”
De sagde: “Herre, det er ikke sikkert at tage dertil. De religiøse ledere søger efter dig, så de kan slå dig ihjel.”
Han sagde: “Vores ven Lazarus sover, og jeg er nødt til at vække ham.”
”Herre, det er godt, at han sover. Det vil hjælpe ham med at få det bedre.”
Jesus sagde direkte til dem: “Lazarus er død, og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for hans død vil hjælpe jer til at tro. Men lad os nu komme af sted!”
Thomas sagde: “Nå, men lad os bare gå med Jesus. Så dør vi i det mindste sammen med ham.”

Da de næsten var der, fik de at vide, at Lazarus havde været død i fire dage. Martha hørte, at Jesus kom, så hun gik ham i møde: “Herre, du kunne have helbredt min bror. Han ville være i live i dag, hvis du havde været her. Jeg ved, at alt er muligt med dig.”
Jesus sagde: “Martha, din bror skal opstå.”
“Ja, jeg ved, at han vil være en del af opstandelsen på den yderste dag.”
Jesus sagde: “Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selvom de dør. De vil altid være i live – for evigt. Martha, tror du på dette?”
“Ja Herre. Jeg tror, du er Messias, Guds søn.”

Hun gik så tilbage til deres hus og hviskede til sin søster. “Maria, mesteren er her og spørger efter dig.”
Maria rejste sig og løb hen til Jesus, og andre fulgte efter hende. Da hun kom hen til ham, faldt hun ned for hans fødder. “Herre, min bror ville stadig være i live, hvis du var kommet før.”
Så begyndte hun at græde.
Jesus blev meget rørt, da han så Maria og de andre græde. Han sagde: “Hvor har I lagt ham?”
Hun rejste sig for at føre ham derhen. Da begyndte Jesus at græde.
De førte ham til gravstedet, som var en hule med en sten på tværs af indgangen. Da Jesus så det, sagde han: “Fjern stenen!”
Martha sagde: “Herre, han har været død i fire dage. Der vil være en voldsom stank!”
Han vendte sig mod hende: “Husker du, hvad jeg sagde? Hvis du tror, vil du se Guds herlighed.”
Hun trådte tilbage, og mændene fjernede stenen. Jesus så op og bad: ”Far, jeg takker dig, at du altid hører mig. Lad nu dette mirakel blive en hjælp til, at folk kommer til tro på, at du har sendt mig.”
Han stillede sig ved indgangen til graven og råbte: “Lazarus, kom ud!”

Alles øjne vendte sig mod graven. Pludselig kom den døde ud, stadig bundet med linned fra top til fod. Jesus sagde: “Hjælp ham af med de ligklæder.”
Mange af jøderne troede på Jesus fra den dag. Men da de religiøse ledere hørte om det, indkaldte de til et møde. Det blev besluttet, at Jesus skulle dø før alle begyndte at tro på ham.
De lagde også planer om at dræbe Lazarus, fordi hans opstandelse fik så mange mennesker til at vende sig til Jesus.

VIDEOER

115 – David og Joabs død

1 Kongebog 2
Før David døde, gav han Salomo instrukser om, hvordan han skulle regere som konge: “For at få succes skal du være stærk og modig og altid følge Guds befalinger. Når tiden er inde, skal du dræbe Joab. Han myrdede to ledere af Israel – Abner, Sauls hærfører, og Amasa, hans fætter. Han dræbte dem ikke på slagmarken. Begge disse mænd stolede på ham, fordi det var en tid med fred. Lad ham ikke blive gammel fredeligt. Husk, at Shim’i forbandede mig, da jeg løb fra Absalom. Han bad om nåde, og jeg sagde, at han kunne leve. Det er op til dig at straffe ham. Handl med ham efter din visdom.”
Kort efter døde David, og de begravede ham i Jerusalem. Han havde været konge i fyrre år.

Senere gik Adonija til Batseba og sagde: “Du ved, at hele Israel forventede, at jeg skulle blive konge. Jeg accepterer Salomo som konge, fordi det er Guds vilje med Israel. Jeg har kun ét ønske.”
“Hvad er det?”
“Kongen vil ikke afslå noget, hvis du beder om det. Så gå hen og spørg, om jeg må tage Davids sygeplejerske som min kone.”
Batseba gik da til Salomo. Han hilste hende og bad tjenerne om at placere endnu en tronstol ved hans højre hånd. Der satte hun sig og sagde: “Jeg har en lille anmodning.”
“Spørg om hvad som helst, mor.”
Hun sagde: “Lad Adonija få Davids sygeplejerske som hustru.”
Salomo var chokeret. Han sagde: “Det svarer til at spørge, om han må blive konge. Denne anmodning skal koste Adonija livet.” Salomo beordrede dernæst, at Adonija skulle dræbes.
Ypperstepræsten havde støttet Adonija, så kongen tog hans job fra ham. Han var den sidste præst fra Elis slægt. Dette opfyldte den profeti, der blev givet om ham.

Joab vidste, at hans tid var kommet, så han gik hen til tabernaklet og greb alterets horn. Salomo fik besked om det og sagde til en vagt: “Gå hen og dræb ham.”
Vagten gik hen og sagde til Joab: “Kom herud!”
Han sagde: “Nej, jeg vil dø her!”
Vagten gik tilbage og fortalte det til kongen. Salomo sagde: “Gør, som han ønskede. Dræb ham der, ved alteret! Han fortjener at dø for at have myrdet to gode mænd, som var bedre end ham selv.” Joab blev dræbt ved alteret og begravet i nærheden af sit hjem.

Salomo kaldte da på Shim’i. Kongen sagde: “Byg et hus i Jerusalem og bo der. Du må ikke forlade denne by resten af dit liv. Hvis du går, dør du. Dit liv er i dine hænder.”
Shim’i sagde: “Det er rimeligt. Jeg vil gøre, som du har sagt.”
Han boede i Jerusalem i tre år. En dag løb to af hans slaver væk, så Shim’i løb efter dem og fik ført dem tilbage.
Salomon fik ham hentet ind: “Du ignorerede den befaling, jeg gav dig. Nu skal du betale for, hvad du gjorde mod min far. Du forbandede ham, dog vil hans rige bestå for evigt.” Dermed blev Shim’i dræbt.
Derefter etablerede Salomo sig som Israels konge.

VIDEOER

60 – Josvas afsked

Josva 14-15 og 23-24
Efter at Josva havde udryddet mange af folkeslagene i Kana’an, blev landet delt mellem de forskellige stammer. Kaleb gik til Josva og sagde: “Jeg var fyrre år gammel, da du og jeg spionerede i dette land. Vi kom tilbage med en ærlig rapport, hvorimod vore brødres rapport indgød frygt i folkets hjerter. Du husker, at Moses lovede, at vi ville arve det land, vi så den dag. Jeg er nu femogfirs år gammel, men jeg er lige så stærk i dag, som jeg var for femogfyrre år siden. Jeg kæmper stadig og gør mine daglige pligter. Giv mig nu disse bakker. Kana’anæerne bor der stadig, men jeg vil fordrive dem.”
Josva gav ham da området omkring Hebron. Kaleb samlede sine mænd og drev kana’anæerne ud af hver by. Da han kom til en by, sagde han: “Den, der erobrer denne by, må gifte sig med min datter.”

En mand tog udfordringen og overtog den. Så Kaleb sendte bud efter sin datter. Så snart hun ankom, sagde hun til sin kommende mand: “Bed min far om den mark. Det har en naturlig kilde med vand.”
Hun steg af sit æsel og stod over for sin far. Han sagde: “Hvad vil du?”
“Du gav os denne by, giv os nu også kilden med vand.” Så han gav hende, hvad hun ville have.

Nogle år senere vidste Josva, at han var ved at dø, så han sammenkaldte hele folket. Da de var samlet, sagde han: “I har set alt, hvad Herren har gjort for dig. I har jord, hvor jeres familier kan bo, fordi han kæmpede for jer. Vær stærke og fortsæt med at adlyde Moseloven. Begynd ikke at tilbede de afguder, som folkeslagene i disse områder dyrker. Vær tro mod Herren jeres Gud. Er I ikke det, vil han tage landet fra jer.”
Josva gennemgik derefter hele Israels historie. Han sluttede med at sige: “Gud sendte gedehamse foran jer og fordrev de mennesker, som boede i dette land. Han gav jer marker, I ikke har betalt for; huse, I ikke selv har bygget; vinmarker, I ikke selv har plantet. Vælg i dag, hvem I vil tilbede. I kan tjene de afguder, jeres fædre bøjede sig for. I kan tilbede de lokale afguder. Eller I kan tilbede og tjene Herren, som førte jer hertil med sin mægtige hånd. Hvad angår mig og min familie, vil vi tjene Herren.”
Folket sagde: “Vi vil ikke tilbede dette lands guder. Vi vil forblive tro mod Herren vor Gud. Vi har set hans mægtige gerninger, så vi vil også tjene Herren.”
Josva sagde: “Jeg tror ikke på jer. I vil vende ryggen til Herren, så han bliver nødt til at ødelægge jer. Hvordan kunne I gøre det, efter han har været så god mod jer?”
Folket råbte: “Nej! Vi vil tilbede og tjene Herren.”
Josva sagde: “I er vidner til, hvad I har sagt. Disse sten er også vidner til, hvad I har sagt. Smid alle jeres dumme afguder væk og stol fuldt ud på Herren jeres Gud.”
Kort efter døde Josva 110 år gammel. Folket tilbad Herren al den tid, han var deres leder. De tjente også Herren al den tid folkets ældste levede. Men derefter kom en ny generation, som ikke kendte Herren. De havde ikke set, hvad han havde gjort.

VIDEOER