Søg efter:
201 – Forklarelsen på bjerget

Matthæus 17,1-13 og Markus 9,2-29 og Luk 9,28-36
Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med op på et bjerg for at bede. Mens Jesus bad, faldt de tre disciple i søvn. Pludselig vågnede de og så Jesu ansigt stråle. Hans tøj var strålende hvidt og skinnede som lys.
De så, at han stod sammen med to andre mænd, og de kunne se, at det var Moses og Elias. De strålede også som solen. Moses og Elias talte med Jesus om hans død.
Peter hævede stemmen, da de to mænd begyndte at gå. Han sagde: “Mine herrer, det er godt, at vi er her. Tillad os at bygge tre hytter, én til dig, én til Moses og én til Elias.”
Mens han talte, dækkede en sky dem. Det gjorde disciplene bange. En stemme sagde: “Dette er min søn. Hør på ham!”
Disciplene faldt rædselsslagne på knæ. Jesus gik hen og rørte ved dem. “Vær ikke bange!” De så sig omkring, og alt var tilbage ved det normale. Den eneste person hos dem var Jesus.

Da de gik ned af bjerget, sagde Jesus: “Fortæl ikke nogen om, hvad I så i dag, før jeg er opstået fra de døde.” De undrede sig over, hvad han mente med ‘opstået fra de døde’, men ingen sagde noget om det.
I stedet sagde de: “Herre, hvorfor fortæller de skriftkloge os, at Elias skal komme først?”
Han sagde: “Ja, Elias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.”
Disciplene forstod da, at Jesus talte om Johannes Døberen.

En stor folkemængde ventede på dem ved foden af bjerget. En mand løb hen og knælede foran Jesus. “Herre, forbarm dig over min søn, mit eneste barn. En ond ånd kaster ham rundt, nogle gange i ild, nogle gange i vand. Han kan ikke tale. Han skummer om munden og får krampe. Jeg kom til dine disciple, men de var ikke i stand til at hjælpe ham. Hvis du kan gøre noget for ham, så hjælp os.”
Jesus lagde mærke til, at manden sagde: “Hvis du kan gøre noget…”, så Jesus sagde: “Alt er muligt for den, som tror.”
Faderen begyndte at gå i panik. “Herre, jeg tror! Hjælp min vantro!”
Jesus sagde: “Bring barnet herhen.”
Da den onde ånd så Jesus, kastede han drengen til jorden. Han rullede rundt og frådende om munden.
Jesus sagde til ånden: “Far ud af denne dreng og vend aldrig tilbage! ”
Ånden for da ud af drengen, som skreg og faldt til jorden. Folk gispede og sagde: “Han er død.” Jesus gik hen og tog drengen i hånden og hjalp ham op.
Senere spurgte disciplene: “Hvorfor kunne vi ikke drive ånden ud af ham?”
Jesus sagde: “Denne slags kan kun ske ved bøn og faste.”

VIDEOER


132 – Elias og ildvognen

2 Kongebog 2
Tiden var nu kommet, hvor Gud Herren ville tage Elias op til himlen. Derfor sagde den gamle profet til Elisa: “Bliv her! Herren sender mig til Betel.”
Elisa sagde: “Så sandt Herren lever, jeg vil ikke forlade dig.” De gik derfor sammen til Betel, hvor de mødte en gruppe profeter, som sagde til Elisa: “Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?”
“Ja, det ved jeg. Vær nu stille.”
Elias sagde: “Elisa, bliv her. Herren sender mig til Jeriko.”
Elisa sagde: “Så sandt Herren lever, jeg vil ikke forlade dig.” De gik derfor sammen til Jeriko.

Profeterne i Jeriko sagde til Elisa: “Ved du, at Herren vil tage din herre fra dig i dag?”
“Ja, det ved jeg. Vær nu stille.”
Elias sagde til ham: “Bliv her! Herren sender mig til Jordanfloden.”
Elisa sagde: “Så sandt Herren lever, jeg vil ikke forlade dig.” Så de gik videre sammen.

Da de kom til Jordan, rullede Elias sin kappe sammen og slog vandet. Straks skiltes vandet, og de to mænd gik tørskoede over floden. Halvtreds profeter stod på afstand og så på.
Da de to mænd var på den anden side, sagde Elias til Elisa: “Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig, før jeg bliver taget bort?”
Elisa tøvede ikke. “Giv mig dobbelt portion af din ånd.”
Elias var chokeret. Han sagde: “Det er et specielt ønske. Men du skal få det, hvis du ser mig blive taget fra dig. Hvis ikke, får du det ikke.”

Da de fortsatte vandringen, dukkede der pludselig en ildvogn med ildheste op. Ildvognen skilte de to fra hinanden, og Elias blev ført op til himlen i en storm … og var væk.
Elisa så det hele. Han flængede sit tøj og råbte: “Min far, min far, du Israels vogne og heste!”
Han så nu Elias’ kappe, som faldt af, da profeten blev ført væk. Elisa gik hen og tog den op. Han vendte sig om og stillede sig ved bredden af Jordanfloden. Han løftede kappen højt i vejret og slog så vandet. Han sagde: “Hvor er Herren, Elias’ Gud?!” Vandene skiltes, og han gik tørskoet over.
De halvtreds profeter så alt dette. De sagde: “Elias ånd bor nu i Elisa.” Fra da af ærede de ham som deres nye leder.
Da han kom tilbage til Jeriko, sagde byens indbyggere til ham: “Jeriko er et godt sted at bo, men kilden er dårlig. Det forhindrer endda vores afgrøder i at vokse.”
Han sagde: “Hæld salt i en ny skål og giv det til mig.”
De gav ham saltet og han gik hen til kilden. Han kastede saltet i vandet og sagde: “Herren har gjort dette vand rent. I kan nu dyrke afgrøder, og ingen vil sulte.”

Han forlod Jeriko for at vende tilbage til Betel. Undervejs begyndte en stor flok drenge at gøre grin med ham. De sagde: “Kom herop, skaldepande!”
Profeten forbandede dem i Herrens navn, og straks løb to bjørne ud af skoven og dræbte 42 af drengene og flåede dem fra hinanden.

VIDEOER

124 – Elias og enken

1 Kongebog 17
Israel havde mange onde konger. De fulgte alle Jeroboams eksempel.
Mens Asa stadig var konge af Juda, blev Akab konge af Israel. Han var ekstremt ond, mere end nogen af de konger, der var før ham. Han giftede sig med en kvinde ved navn Jezabel, som tilbad Ba’al. Akab byggede et ba’altempel i hovedstaden Samaria.
Profeten Elias fik foretræde for kongen og sagde: “Jeg har et budskab fra Gud. Der kommer ingen dug eller regn, før jeg siger det!”
Gud sagde til Elias: “Gå hen til en bæk. Den vil give dig vand, og jeg har allerede bedt ravnene om at bringe dig mad.”

Så gik Elias hen og boede ved siden af bækken. Ganske som Gud havde sagt, bragte ravnene ham brød og kød hver morgen og hver aften. Men med tiden tørrede bækken ind, fordi der ikke havde været regn.
Herren sagde: “Gå til hedningebyen, der hedder Sarepta. Jeg har udvalgt en enke som skal forsørge dig der.” Da Elias kom ind i landsbyen, så han en kvinde samle brænde. Han sagde til hende: “Giv mig lidt vand!” Da hun gik for at hente det, sagde han: “Og kom også med noget brød til mig.”
Hun vendte sig om og så på ham. “Jeg har ikke noget brød. Jeg har kun en håndfuld mel i krukken og en smule olie i kanden. Jeg var ved at samle disse grene, så jeg kunne lave det til brød til min søn og mig selv. Vi vil spise det og derefter dø.”
Profeten sagde: “Vær ikke bange for at gøre, hvad jeg siger. Gå hen og lav dit brød, men når det er færdigt, så giv mig først noget. Herren, Israels Gud har sagt: Krukken vil altid have mel, og kanden vil altid have olie indtil dagen hvor Gud sender regn.’”
Hun gik hen og gjorde, som han sagde. Hun lavede brødet og gav ham først. Og ganske rigtigt, fra den dag af var der altid mel i krukken og kanden med olie løb aldrig tør.
Hun forberedte et sted til profeten i det øverste rum i hendes hus. Der var en seng, et bord og en stol.

Noget senere blev kvindens søn syg. Snart var hans sygdom alvorlig, og til sidst døde han. Kvinden gik til Elias og sagde: “Hvorfor kom du til mit hus? Var det for at afsløre min skyld, så du kunne dræbe min søn?”
Elias sagde: “Giv mig din søn!” Han tog drengen med til det øverste værelse, hvor han opholdt sig. Han lagde ham på sengen og bad så: “Herre, hvorfor førte du mig ind i denne kvindes hjem og dræbte derefter hendes søn?
Så kastede han sig tre gange over drengen og bad: “Herre, lad livet vende tilbage i drengen!”
Pludselig begyndte drengen at trække vejret. Elias førte ham nedenfor og gav ham til sin mor. Han sagde: “Her er din søn. Han er i live.”

Kvinden faldt ned for profeten og sagde: “Nu ved jeg, at du er en Guds mand, og hans ord er i din mund!”

VIDEOER

125 – Elias på Karmelbjerget

1 Kongebog 18
Hungersnøden i Israel var alvorlig og varede i tre år. Til sidst sagde Herren til Elias: “Gå og sig til kong Akab, at jeg vil sende regn til landet.”
Kong Akabs hofchef hed Obadja. Han var tro mod Gud og skjulte endda 100 af Herrens profeter, da Jezabel forsøgte at dræbe dem.
Han og kongen gik ud for at finde græs til paladsets husdyr. Imens Obadja vandrede rundt, gik Elias hen til ham. Obadja faldt straks til jorden og sagde: “Min herre Elias!”
Profeten sagde: “Gå og sig til kongen, at jeg er her.”
Obadja var chokeret. Han sagde: “Hvad har jeg gjort, siden du ønsker mig slået ihjel? Kongen har ledt efter dig over hele landet og endda i andre lande. Så snart jeg fortæller ham, at du er her, vil Herren føre dig til et andet sted. Så slår Akab mig ihjel, når han kommer og finder ud af, at du ikke er her.”
Profeten sagde: “Bare rolig. Så længe Herren lever, vil jeg mødes med Akab i dag.”
Så gik Obadja hen og fortalte Akab det. Så snart kongen så Elias, sagde han: “Der har vi manden, som har ødelagt Israel.”
Elias sagde: “Nej, det er ikke mig, men dig, der har ødelagt Israel. Du har vendt Herren ryggen og tjener Ba’al. Sig til Israel at de skal mødes mig på Karmelbjerget. Tag Ba’als og Asheras profeter med, dem som spiser ved Jezabels bord.”

Akab befalede så israelitterne at de skulle samles ved Karmelbjerget sammen med profeterne. Da alle var der, sagde Elias til folket: “Hvor længe vil I gå frem og tilbage? Hvis Herren er Gud, så følg ham. Hvis Ba’al er Gud, så følg ham.” Folket sagde ikke noget, men så bare på profeten. Han sagde. »Jeg står her som kun én profet af Herren, men se, der er 450 ba’alsprofeter. Giv os to tyre. Ba’alsprofeterne tager den ene, forbereder den til ofring og placerer den på brændet. Men de mål ikke sætte ild til træet. Jeg vil gøre det samme. De skal påkalde deres guds navn, og jeg vil påkalde Herrens navn. Den Gud, der tænder ilden, er den sande Gud.”
Folket accepterede udfordringen, og Elias sagde til Ba’alprofeterne: ”I går først!”
De klargjorde tyren og påkaldte Ba’als navn. De bad hele morgenen og dansede rundt om alteret, men der skete ikke noget.

Elias begyndte at håne dem. “Måske skulle I råbe højere! Jeres gud sover måske, så I må vække ham! Måske er han gået på toilettet.” De råbte højt og skar sig selv, indtil blodet fossede ud. Det holdt ved hele eftermiddagen, men der skete ikke noget.
Derefter byggede Elias et alter med tolv sten, én for hver af Israels stammer. Han gravede en rende rundt om alteret og lagde træet på alteret. Dernæst placerede han tyren ovenpå træet.
Han sagde til folket: “Gå hen og hent noget vand og hæld det på offeret.” Da de havde gjort det, bad han dem om at gøre det igen. Efter at de havde gjort det anden gang, bad han dem om at gøre det en tredje gang. Da de var færdige, var alteret gennemblødt og renden var fyldt med vand.
Elias bad nu: “Herre, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud. Lad alle vide, at du er Gud, og jeg er din tjener. Svar mig, så disse mennesker vender tilbage til dig!”

Pludselig faldt ild ned fra himlen og brændte offeret, træet og de tolv sten op. Den slikkede endda vandet op, der var i renden. Folket faldt på knæ og råbte: “Herre er Gud! Herren er Gud!”
Elias beordrede da: “Grib fat i ba’alsprofeterne! Lad ikke nogen af dem undslippe.” Folket greb dem og Elias dræbte dem alle.
Han vendte sig mod Akab og sagde: “Spis noget. Der er en regnbyge på vej.”

Så gik han op til toppen af bjerget for at bede. Han sagde til sin tjener: “Se mod havet. Hvad ser du?”
Tjeneren sagde: “Jeg kan ikke se noget.” Syv gange bad Elias ham gå hen og se efter.
Til sidst sagde hans tjener for syvende gang til ham: “Jeg ser en lille sky, omtrent på størrelse med en mands hånd, komme fra havet.”
Elias sagde: “Gå hen og sig til Akab: ‘Skynd dig hjem så hurtigt du kan, så regnen ikke stopper dig.'” Akab satte sig i sin vogn og skyndte sig hjem. I løbet af kort tid blev himlen mørk og vinden begyndte at blæse. Pludselig kom der et regnskyl. Guds kraft kom over Elias, og han løb hurtigere end Akabs vogn og ankom til Jizre’el før ham.

VIDEOER

131 – Kaptajn for 50

2 Kongebog 1
Efter Akabs død blev hans søn Akazja konge over Israel. Kort efter faldt han ud af vinduet fra anden sal i paladset. Hans blev alvorligt såret, og sagde til sine tjenere: “Gå hen og spørg guden Ba’al-Zebub, om jeg bliver rask.”
Profeten Elias mødte tjenerne på vejen og standsede dem: “Der er en Gud i Israel. Så hvorfor stiller i kongens spørgsmål til Ba’al-Zebub? Her har i Gud Herrens svar til kongen: Du bliver ikke rask! I stedet skal du dø.”
Tjenerne gik tilbage og gav kong Akazja budskabet. Kongen sagde: “Hvordan så den mand ud, som fortalte jer dette?”
“Han var en behåret mand med et læderbælte om livet.”
“Åh, jeg ved, hvem han er. Det er Elias.” Så sendte kong Akazja 50 soldater af sted efter Elias. Da de nåede frem til, hvor han opholdt sig, sad profeten på toppen af en dæmning. Kaptajnen råbte til ham: “Profet, kom herned! Vi skal føre dig til kongen.”
Elias sagde: “Hvis jeg er en profet, så vil ild komme fra himlen og dræbe dig og dine 50 mænd.” Pludselig faldt en ildkugle ned fra himlen og dræbte kaptajnen og hans mænd.
Kongen sendte da yderligere 50 soldater for at hente Elias. Kaptajnen råbte til Elias: “Profet, kom ned! Vi skal føre dig til kongen.”
Elias sagde: “Hvis jeg er en profet, så vil ild komme fra himlen og dræbe dig og dine 50 mænd.” Endnu en ildkugle faldt ned fra himlen og dræbte kaptajnen og hans mænd.

Endnu en gang sendte kongen 50 soldater for at hente Elias. Da de kom hen til stedet, hvor Elias opholdt sig, faldt kaptajnen på knæ for Elias. Han sagde: “Profet, vis os barmhjertighed. Skån mit liv og disse 50 tjeneres liv.”
Herrens engel sagde til Elias: “Gå med dem! Du vil være i sikkerhed.” Så han rejste sig og gik med dem.
Da han så kong Akazja, sagde han: “Dette er et budskab fra Herren: ‘Du kunne have spurgt mig, hvad du ville, og jeg ville have svaret. Men nej! Du sendte dine budbringere til Ba’al-Zebub. Derfor vil du ikke blive rask. I stedet vil du dø.”
Det skete ligesom Elias sagde. Kong Akazja døde. Han havde ingen børn, så hans bror Joram blev konge af Israel.

VIDEOER

126 – Elias på Horebs bjerg

1 Kongebog 19
Akab fortalte Jezabel hvad Elias havde gjort på Karmelbjerget. Han fortalte hende, hvordan alle Ba’als profeter var blevet dræbt. Jezabel sendte et sendebud til Elias. Hun sagde: “Jeg slår dig ihjel! Mærk dig mine ord. Du er død inden i morgen aften.”
Elias blev ramt af frygt. Han stak af for at redde sit liv. Han forlod Israel og drog til den sydlige del af Juda. Han efterlod sin tjener der og gik videre ud i ørkenen. Han gik en hel dag og satte sig til sidst under et enebærtræ.
Han råbte: “Hvad har jeg gjort! Jeg er ikke bedre end mine fædre. Herre, tag mit liv”
Så lagde han sig ned og faldt i søvn. Efter at han havde sovet et stykke tid, rørte en engel ved ham. “Stå op og spis.”
Elias vågnede og så en kande vand og noget brød, som var ved at blive bagt over glødende kul. Han spiste brødet og drak vandet og faldt i søvn igen.

Senere vækkede Herrens engel ham igen og sagde: “Rejs dig op og spis. Du har en lang tur foran dig.”
Elias vågnede og fandt igen brød og vand. Han rejste sig, spiste brødet og drak vandet. Derefter gik han 40 dage og 40 nætter til Horeb, Guds bjerg, også kaldet Sinajbjerget. Da han ankom, gik han ind i en hule og overnattede.
Om morgenen sagde Herren til ham: “Elias, hvad laver du her?”
Han sagde: “Herre, jeg har tjent dig af hele mit hjerte. Men Israel har glemt deres pagt med dig. De har revet dine altre ned. De dræbte dine profeter. Jeg er den sidste, og de forsøger at dræbe mig.”
Herren sagde: “Gå ud og stå på bjerget.”
Pludselig ramte en kraftig vind bjergene og knuste klipper. Men Herren var ikke i vinden.
Så kom der et jordskælv. Men Herren var ikke i jordskælvet.
Herefter kom der en eksplosion af ild. Men Herren var ikke i ilden.
Så hørte Elias en sagte hvisken. Han slog sin kappe om ansigtet og gik ud af hulen og stillede sig ved indgangen.
Stemmen sagde til ham: “Elias, hvad laver du her?”
“Herre, jeg har tjent dig af hele mit hjerte. Men Israel har glemt deres pagt med dig. De har revet dine altre ned og dræbt dine profeter. Jeg er den sidste, og de forsøger at dræbe mig.”
Herren sagde: “Elias, gå nu hjem igen. Jeg har 7.000 mænd i Israel, som ikke har bøjet sig for Ba’al.” Han gav derefter profeten detaljerede instrukser om, hvad han skulle gøre. Han skulle blandt andet salve Elisa som sin efterfølger og udvælge en ny konge til Israel.
Elias tog tilbage til Israel, hvor han fandt Elisa, som pløjede en mark. Profeten gik hen til ham og kastede sin kappe over ham og gik videre. Elisa forlod okserne og løb for at indhente profeten. Han sagde: “Lad mig først sige farvel til min far og mor. Så følger jeg dig.”
Elias vendte sig om og sagde: “Du må gerne gå tilbage, men glem ikke det kald, som nu er dit.”
Da det tog Elisa åget og ploven og byggede et bål. Han dræbte okserne og lavede et måltid til sin familie. Da de var færdige med at spise, forlod han dem og fulgte Elias.

VIDEOER