Fællesskab med Gud – Carsten Riis Jensen

jan 17 2022

221 – Korsfæstelse og begravelse

Matthæus 27,27-61 og Markus 15,16-47 og Lukas 23,26-54 og Johannes 19,16-42
Jesus blev dømt til at dø ved korsfæstelse. Pilatus overgav ham til romerske soldater, som satte en tornekrone på hans hoved. De lo af ham og sagde: “Se, jødernes konge.” De slog ham og spyttede på ham.
De førte ham så bort for at blive korsfæstet. Undervejs greb de en mand og lod ham bære korset. En stor skare, som sørgede og græd, fulgte efter.
De tog Jesus og to forbrydere uden for bymurene til et sted kaldet Golgatha. Alle tre blev naglet til kors, med Jesus i midten.
Pilatus satte et skilt på Jesu kors, hvor der stod: JØDERNES KONGE. Ypperstepræsten sagde: “Skriv ikke Jødernes Konge!” Men Pilatus sagde: “Hvad jeg skrev, det skrev jeg.”

Efter at korsene var sat på plads, bad Jesus: “Far, tilgiv dem! De ved ikke, hvad de gør.” Klokken var ni om morgenen.
Nogle af folkene råbte: “Hvis du er Guds søn, så kom ned fra det kors.”
De religiøse ledere lo: “Andre har han frelst, men sig selv kan han ikke frelse! Han sagde, at han var Guds søn. Hvorfor hjælper Gud ham ikke?”

En af de kriminelle, der hang ved siden af Jesus, råbte: “Hvis du er Messias, så frels dig selv og os.”
Den anden forbryder råbte tilbage: “Frygter du ikke Gud? Vi fortjener at blive korsfæstet, men denne mand er uskyldig!” Så sagde han: “Herre, husk mig, når du kommer ind i dit rige.”
Jesus sagde: “I dag skal du være med mig i Paradis.”

Soldaterne tog og delte Jesu tøj mellem sig.

Jesus så sin mor stå ved korset, og disciplen Johannes stod i nærheden. Han sagde: “Mor, se på Johannes som din søn. Johannes, pas på min mor.”

Omkring middag dækkede mørke hele området og det varede i tre timer.
Ved tretiden om eftermiddagen råbte Jesus: “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?”
Kort efter vidste han, at alt var gennemført. Han sagde: “Jeg er tørstig.” Soldaterne havde en krukke med sur vin stående i nærheden. En af mændene tog noget op ved hjælp af en svamp. Han fyldte svampen med den sure vin og satte den på en isopstilk.
Efter at have smagt vinen løftede Jesus sig op, tog en dyb indånding og råbte: “Det er fuldbragt!” Derefter bøjede han hovedet og døde.

I samme øjeblik kom der et jordskælv. Kæmpe klippestykker blev. Forhænget i templet, ind til det allerhelligste rum, revnede fra top til bund. Soldaterne, der stod nær korset, blev bange, da de så alt dette. De så op på Jesus og sagde: ”Det er sandt! Han var Guds søn!”
Senere på eftermiddagen kom andre soldater for at brække benene på de korsfæstede. De gjorde dette for at fremskynde deres død. Først brækkede de benene på de to forbrydere. Da de kom til Jesus, så de, at han allerede var død. For at være sikker, stak en soldat et spyd ind i hans side.

En rig mand ved navn Josef gik til Pilatus og fik tilladelse til at begrave Jesu lig. De religiøse ledere mødtes også med Pilatus og sagde: “Denne bedrager fortalte sine disciple, at han efter sin død vil opstå på den tredje dag. Vi er bange for, at de kommer og stjæler liget, sådan at de kan påstå, at han er opstået.” Pilatus gik med til at sætte et romersk segl på stenen, og han udpegede vagter til at holde øje med graven.

Josef og hans ven Nikodemus hjalp med at tage liget ned fra korset. De svøbte det i linned, med en blanding af forskellige salver. Josef lagde derefter liget i sin egen grav og rullede en stor sten hen over indgangen. Et romersk segl blev sat på stenen. Soldater stillede sig foran graven for at vogte Jesu legeme.

VIDEOER

admin 0 Kommentarer

jan 13 2022

45 – Tabernaklet

2. Mosebog 33–40
Fordi Israels folk havde tilbedt guldkalven, gik Moses op på bjerget og bad Herren tilgive dem. Han sagde: “Herre, dit folk har syndet mod dig. Hvis du vil tilgive deres synder …” Han kunne ikke fortsætte, men sagde til sidst: ”Hvis du ikke kan tilgive dem, så slet mig fra din bog.”
Herren sagde: “Jeg sletter ikke dit navn fra min bog, men jeg vil udslette navnene på de mennesker, der syndede mod mig.” Så slog Gud folket med en pest, og mange døde.
Derefter sagde Herren til Moses: “Før dit folk til det land, jeg lovede dem. Jeg vil ikke tage med dig, men jeg sender min engel til at vejlede dig. Hvis jeg levede blandt disse stædige mennesker et øjeblik længere, ville jeg ødelægge dem.”

Moses gik ned og fortalte folket, at Gud ikke ville bo iblandt dem. Folk brød sammen og græd. De sørgede over, at deres synd havde kostet dem så meget.
Moses gik uden for lejren og rejste et telt, så han kunne tale med Herren. Mens folket så på, dalede Guds røgsky og stillede sig foran teltet. Der talte Moses og Gud.
Moses sagde: “Hvis jeg er din ven, og hvis du elsker mig, så bo iblandt os. Vi vil have dig til at lede os. Hvis du nægter, så bliver vi her. Lad os ikke gå. Uden dig hos os er vi ikke anderledes end andre!”
Herren svarede: “Du er min ven, og jeg elsker dig. Derfor vil jeg gøre, som du har bedt om.”
Så sagde Herren til Moses, at han skulle skære yderligere to stentavler ud og tage dem med op på bjerget. Dernæst sagde Herren: “Dette er min pagt med dig og dit folk. Jeg vil føre folket ud af Kana’an med store mirakler, men I skal adlyde mine befalinger.” Moses blev på bjerget og nedskrev alle Guds love og befalinger. Han skrev også de ti bud på de to stentavler. Han var der i fyrre dage og fyrre nætter og spiste ikke brød og drak ikke vand.

Bagefter gik han tilbage til folket med Guds befalinger. Han var ikke klar over, at hans ansigt lyste på grund af al den tid, han havde tilbragt med Herren. Dette gjorde israelitterne bange, så Moses bar et slør, da han talte til folket. Han fortalte dem alle de befalinger, Herren havde givet ham.
Han sagde: “Det er tid til at bygge tabernaklet, Guds bolig. Derfor skal de, der er villige til at give et offer til Herren, bringe guld, sølv, bronze, specielt garn, fint linned, dyreskind, træ, olier, krydderier, sten og ædelstene. Vi har brug for dygtige håndværkere, der vil dedikere sig til at bygge tabernaklet, teltet, der skal omgive det, og møblerne indeni.”

Næste dag begyndte folk at bringe de ting, der var nødvendige for at bygge tabernaklet. Dygtige håndværkere kom for at udføre arbejdet. Dag efter dag bragte folket deres gaver, indtil Moses til sidst sagde: “Ikke flere ofre nu. Der er mere end nok!”
Folket var omhyggelige med at bygge tabernaklet præcis som Gud havde sagt til Moses. Det var afsluttet præcis to år efter, at de forlod Egypten. Moses inspicerede arbejdet og så, at de havde gjort, som Herren havde befalet, så han velsignede dem.
Dernæst kom en sky og svævede over teltet. Mens folket så på, fyldte Herrens herlighed tabernaklet. Så fra den dag af, på alle deres rejser, var Herren med dem.

VIDEOER

***

admin 0 Kommentarer